Anvisning til Øresundskollegiet efter kollegiets omdannelse til almene ungdomsboliger
Resumé
Øresundskollegiet forventes pr. 1. august 2021 at blive omdannet til almene ungdomsboliger og blive en afdeling i den almene boligforening PAB, som administreres af FA09. Omdannelsen medfører, at Øresundskollegiet fremover skal levere boliger til boligsocial anvisning af unge med akutte boligsociale behov. Socialudvalget skal nu tage stilling til hvilken anvisningsmodel, der skal aftales med Øresundskollegiet. Forvaltningen anbefaler model B, dvs. at der aftales en lavere anvisningsfrekvens end standardfrekvensen, som er aftalt med BL i udlejningsaftalen 2019-2023.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller,
- at Socialudvalget godkender den beskrevne model B ift. en aftale om kommunal anvisning med Øresundskollegiet.
Problemstilling
Omdannelse af Øresundskollegiet til almene ungdomsboliger har afventet renovering af boligerne. Der blev i Overførselssagen for 2019 afsat midler til at støtte en renovering af Øresundskollegiet. Udbuddet omkring renoveringen er nu afsluttet, hvorfor omdannelse nu kan finde sted. Øresundskollegiet vil efter omdannelsen blive en boligafdeling i organisationen PAB, som administreres af FA09. Overgangen forventes at ske pr. 1. august 2021. I den forbindelse forpligtes kollegiet til at levere boliger til kommunal boligsocial anvisning af unge med akutte boligsociale behov.
Huslejen vil stige efter renoveringen, men boligerne vil fortsat være tilstrækkeligt billige til unge i den boligsociale anvisning. I 2020 var der 363 flytninger, hvilket svarer til en flytteprocent på 35,4 %. Boligsocial anvisning til Øresundskollegiet vil give forvaltningen en stor tilførsel af meget billige boliger til udsatte unge. Den høje flytteprocent og principperne i den nuværende generelle udlejningsaftale med BL 1. kreds kan medføre en uhensigtsmæssig stor koncentration på kollegiet af socialt udsatte unge, der ikke vil gavne de udsatte unge og kollegiet.
Sagen forelægges Socialudvalget, da udvalget jf. vedtagelsen af udlejningsaftalen for 2019-2023 har mandat til at fravige af aftalen ift. boliger til den boligsociale anvisning. Pga. fravigelsen af den generelle udlejningsaftale, er aftalen skriftligt forelagt Samarbejdsforum. Samarbejdsforum er mødeforum på direktørniveau mellem kommunen og BL 1. kreds.
Løsning
Øresundskollegiet består af 1.025 ungdomsboliger. Ungdomsboligerne er beskrevet nærmere i bilag 1, der afspejler det forslag til aftaletekst, som har været drøftet med Øresundskollegiet og boligforeningen FA09. Omdannelsen af Øresundskollegiet til almene ungdomsboliger vil betyde en forøgelse af antallet af almene ungdomsboliger med 28 %. Aktuelt er der 3.617 almene ungdomsboliger i Københavns Kommune.
Kollegiet består af tre forskellige typer boliger: 208 boliger med fælleskøkken fordelt på 16 gange, 319 1-rums boliger med eget køkken og 498 flerrumsboliger med eget køkken. I sidstnævnte boliger stilles der krav om, at der skal bo mere end en, dvs. par eller familier.
Forvaltningen vurderer, at en aftale om anvisning til Øresundskollegiet kan udformes på følgende to måder. Forvaltningen anbefaler model B, der også bakkes op af Øresundskollegiet og FA09. Baggrunden herfor er uddybet i bilaget.
Model A
Den nuværende udlejningsaftale giver kommunen ret til 2 ud af 9 almene ungdomsboliger, der bliver ledige efter d. 1. august 2021, hvilket på Øresundskollegiet med en flytteprocent på 35,4 % svarer til 79 boliger årligt. Anvisningsretten på 2/9 svarer til 237 boliger, som potentielt på sigt vil være beboet af anviste borgere.
Det antages, at flytteprocenten er højere på værelser med fælleskøkken og 1-rumsboligerne end i de større boliger, hvorfor en større del af de boliger der kommer til anvisning, vil være med fælles faciliteter. Socialforvaltningen, kollegiet og boligorganisationen er bekymret for, at denne model i løbet af få år kan betyde at unge, anvist af kommunen, vil udgøre en stor andel af kollegiets beboere. Da fraflytningen ikke nødvendigvis fordeler sig ligeligt på de forskellige gange, er der tillige risiko for koncentration af anviste unge på gange med høj fraflytning.
Det er forvaltningens erfaring, at koncentration af unge med sociale problemer kan medvirke til at forstørre eller forværre problemerne hos den enkelte. Det kan være sværere at bryde med negative mønstre, når de findes i nærmiljøet. Fx kan det være svært at komme ud af et misbrug i et misbrugsmiljø. Baggrunden for anvisning af unge til ungdomsboligmiljøer er bl.a. at opnå positive naboeffekter ved at de unge bor blandt unge uddannelsessøgende, som har tilsvarende økonomi og boligforhold. Det er væsentligt både i forhold til udviklingen af positive fællesskaber og i forhold til udviklingen hos den enkelte udsatte unge, at der ikke sker en stor koncentration af unge med sociale problemer i et enkelt byggeri.
Model B
En alternativ løsning er en lavere anvisningsfrekvens suppleret med et loft for antal anviste samt en indfasning af anvisningen.
Konkret er der med parterne aftalt et forslag, hvor der anvises sjældnere til 2- og 3-rumsboligerne og til værelser med fælleskøkken, hvor man også spreder de anviste unge på tværs af fælleskøkkenerne. Til de selvstændige 1 rumsboliger anvises der i fuldt omfang (dvs. 2 ud af 9 ledige boliger).
Det foreslås samtidig, at der lægges et samlet loft for de selvstændige boliger på 99 anviste husstande. Samtidig foreslås det, at kommunen højst anviser en beboer pr. gang i de værelser, der har fælleskøkken. Etableringen af et samlet loft vil være et nyt tiltag, som ikke findes i andre boligområder. Indfasningen af anvisning sker over fire år for at sikre løbende integration af de unge, der anvises af kommunen. De første fire år vil der derfor hvert år højst stilles 25 selvstændige boliger og fire værelser på gange med fælleskøkken til rådighed for anvisning. I 2021 stilles et forholdsmæssigt antal boliger til rådighed ift. aftalens ikrafttræden.
Model B giver kommunen anvisningsret til i alt højst 115 boliger på Øresundskollegiet.
Social vicevært samt støtte til de mest udsatte af de unge der anvises til Øresundkollegiet
Socialforvaltningen har i samarbejde med Aarhus, Roskilde, Høje-Taastrup kommuner og Hjem-til-Alle Alliancen fået økonomisk støtte fra Socialstyrelsen til et projekt om tag over hovedet til unge hjemløse. Projektet løber indtil 1. oktober 2023. Der er givet midler til lønning af en CTI-medarbejder. CTI er en ni-måneders evidensbaseret intensiv støtte, som gives i overgangen til egen bolig. I projektet kan fx gives mulighed for at forlænge CTI-støtten, hvis den enkelte har behov for det. Herudover er der bevilget midler til fællesskabsopbyggende aktiviteter og til en ”fællesskabsvært”, der skal igangsætte fællesskabsopbyggende aktiviteter hvor de unge hjemløse støttes til at deltage på lige fod med de øvrige beboere. For at få gang i dette projekt vil de første boliger, kommunen får adgang til blive anviste til unge hjemløse med behov for den CTI-støtte, der er bevilget. I øvrigt vil kommende beboere få den støtte, det vurderes, de har behov for. Denne kan være CTI-støtte, men der kan også være tale om støtte fra fx ungementorer.
FA09 har tilkendegivet, at de gerne vil varetage fællesskabsaktiviteterne, herunder ansætte en fællesskabsvært.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis Socialudvalget godkender en af aftalemodellerne, vil forvaltningen sikre aftaleindgåelse og påbegynde anvisning fra. 1. august 2021.
Der er i regi af udlejningsaftalen et arbejde i gang med BL om at måle beboersammensætning i almene ungdomsboliger. Her vil erfaringer fra kollegiet kunne indgå.
Mikkel Boje
/ Eva Stokbro
Beslutning
Indstillingens model B blev godkendt.
Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.