Medlemsforslag fra Rikke Lauritzen og Mikkel Warming (begge Ø) - Socialudvalget retter henvendelse til socialministeren og DSB/HUR med henblik på at lave et særligt rabatkort til hjemløse til den offentlige trafik i hovedstadsområdet
Medlemsforslag fra Rikke Lauritzen og Mikkel Warming (begge Ø) - Socialudvalget retter henvendelse til socialministeren og DSB/HUR med henblik på at lave et særligt rabatkort til hjemløse til den offentlige trafik i hovedstadsområdet
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 19. april 2006
2. Medlemsforslag fra Rikke Lauritzen og Mikkel Warming (begge Ø) - Socialudvalget retter henvendelse til socialministeren og DSB/HUR med henblik på at lave et særligt rabatkort til hjemløse til den offentlige trafik i hovedstadsområdet
SUD 150/2006 J.nr. 150/2006
INDSTILLING
Forslag til beslutning i
Socialudvalget
Socialudvalget retter
henvendelse til socialministeren og DSB/HUR med henblik på at lave et særligt
rabatkort til hjemløse til den offentlige trafik i hovedstadsområdet.
Motivering:
DSB har strammet skruen
overfor hjemløse, der bruger den offentlige trafik uden billet.
Et
konkret eksempel fra den 2. marts 2006, fortæller om en hjemløs, der fik 40
dage i fængsel og 88.000 kr. i bøder for at blive taget uden billet i S-toget
172 gange.
En sådan praksis betyder en
mængde administrative omkostninger for samfundet, en yderligere gældsætning af
mennesker, der ikke kan betale dem tilbage, samt i yderste konsekvens fængselsophold
for mennesker, hvis problem reelt er hjemløshed og sygdom.
Enhedslisten ønsker derfor,
at der laves et særligt rabatkort til den offentlige trafik i hovedstadsområdet
for hjemløse. Kortet skal koste f.eks. 100 kr. om måneden. Kortet vil betyde, at
samfundet ikke skal ofre store ressourcer på at give bøder, forsøge at inddrive
bøderne, omkostninger til retssager og fængsel. Samtidig vil den enkelte
hjemløse ikke opleve at få endnu mere gæld til den offentlige, som skubber
vedkommende endnu længere væk fra en normal tilværelse.
Kortet kan administreres på
samme måde som pensionistrabatten administreres i den kollektive trafik i dag –
hvor den enkelte kommune oplyser hvilke borgere, der har adgang til kortet. Kortet
kan have billede, for at sikre mod snyderi.
Det vil være oplagt, at
kortet finansieres fra den part, der i dag bruger megen administrativ indsats
på at udskrive bøder, retsforfølge m.m., altså staten. Samtidig er mange
hjemløse i dag fra hele landet, og hele det storkøbenhavnske område.
En hjemløs kan defineres ved
enten at have fast adresse på et herberg, eller have ukendt adresse på sit
sygesikringsbevis.