Årlig status på flow pejlemærket
Socialudvalget har besluttet en række pejlemærker, hvor udviklingen følges løbende. Den årlige status for pejlemærke 6 om flow på socialpsykiatriområdet (at flere borgere med sindslidelse flytter til mere selvstændig bolig) forelægges her..
Indstilling og beslutning
- at Socialudvalget tager status for pejlemærke 6 om at flere borgere med sindslidelse flytter til mere selvstændige boformer til efterretning.
Problemstilling
Socialudvalget vedtog primo 2010 en målsætning om, at flere borgere på de socialpsykiatriske botilbud skal flytte til mere selvstændige boformer (flow pejlemærke). Formålet med flow pejlemærket er at følge med i, om borgerne bliver mere selvhjulpne og derved om den støtte, der gives til borgeren understøtter borgerens recoveryproces.
Socialudvalget har to gange tidligere fået forelagt en status på flowpejlemærket, der har vist henholdsvis et øget flow i overensstemmelse med målsætningen i 2010 (SUD den 17. august 2011), efterfulgt af en delvis tilbagegang i 2011 (SUD den 15. august 2012). Tilbagegangen i 2011 var begrundet i mangel på billige boliger samt et pres på serviceniveauet for støtte i egen bolig.
I henhold til planen skal der fremlægges en ny status på pejlemærket om flow i september 2013. Dette er den sidste status på dette pejlemærke, der bliver forelagt for Socialudvalget.
Løsning
Status på pejlemærket viser, at der i 2012 var et flow på 9,6 pct. Det betyder, at 109 personer er flyttet fra et botilbud til et mindre indgribende botilbud eller i egen bolig i løbet af året. Et flow på 9,6 pct. er over målsætningen på 9,3 pct. i 2012. Målingen for det første halvår i 2013 viser dog et fald tilbage nær baselineniveau, jf. år 2009 i tabel 1 nedenfor.
Tabel 1: Status på pejlemærke 6 om flow
|
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 - 1. halvår fremskrevet til helårstal |
Målsætning (pct.) |
7,0 |
7,8 |
8,5 |
9,3 |
10 |
Udvikling (pct.) |
7,0 |
8,3 |
7,2 |
9,6 |
7,1 |
Udvikling (antal) |
94 |
81 |
109 |
80 |
Forklaringer
Den afgørende udfordring i forhold til at skabe flow, er den fortsatte mangel på billige boliger. Fra 2009-2012 er antallet af almene boliger til under 3.000 kr. i Københavns Kommune mere end halveret, og derfor er der færre, som har råd til at flytte væk fra en Servicelovsbolig, hvor huslejen er lavere.
Derfor er det i højere grad end tidligere beboere fra længerevarende botilbud, som flytter til selvstændig bolig. Disse borgere er typisk førtidspensionister og har dermed en højere betalingsevne.
Disse borgeres lyst og mulighed for at flytte er blevet underbygget af Projekt Den gode flytning, der siden 2012 har tilbudt borgere på botilbud en intensiveret hjemmevejlederstøtte – både før, under og efter flytning til egen bolig. Det har givet borgerne en mere tryg og glidende overgang fra botilbud til egen bolig. Der har indtil nu været tilknyttet ca. 45 borgere fra de socialpsykiatriske bosteder til projektet – heraf er de 29 nu flyttet i egen bolig.
De manglende billige boliger betyder også, at flowet har været størst, når man har omlagt pladser fra længerevarende til midlertidige botilbud. Det skete senest i 2012 med udflytningen fra Hedelund og Ringbo til Ringergården. Her omlagde man længerevarende § 108 pladser til midlertidige § 107 pladser med mindre støtte. Næste større indflytning vil først ske i 2015.
Overvejelser om fremtidigt pejlemærke
Indikatoren for Socialudvalgets pejlemærke 6 om flow på psykiatriområdet er blevet fastlagt som: Andelen af beboere på Socialforvaltningens midlertidige og længerevarende psykiatriske botilbud, som flytter til en mere selvstændig boligform i løbet af et kalenderår set i forhold til antallet af pladser på botilbuddene. Der er således tre typer flytning, som tæller som flow; flytning fra længerevarende botilbud (SEL §108) til midlertidigt botilbud (SEL §107) samt flytning ud af begge disse typer botilbud til egen selvstændig bolig.
Formålet med flow pejlemærket er at følge med i, om borgerne bliver mere selvhjulpne og derved om den støtte, der gives til borgeren understøtter borgerens recoveryproces. Den nuværende indikator for flow baserer sig på en forudsætning om, at det sted, man bor, automatisk siger noget om det omfang af støtte, man har behov for, og dermed at en flytning er et udtryk for en bedring.
Alle borgere er nu blevet systematisk udredt efter voksenudredningsmetoden og det har vist sig, at der ikke er så entydig en sammenhæng mellem det sted, man bor, og det støttebehov, man har. Det skyldes bl.a. manglen på billige boliger. Socialudvalget fik forelagt en nærmere analyse heraf den 21. juni 2013 i forbindelse med, at der blev udpeget fokusområder for en ny strategi. Flow målt som flytning bliver således en meget grovkornet måling, og forvaltningen ønsker en mere nuanceret tilgang til målingen.
Med voksenudredningsmetoden har vi fået en mere præcis indikator for borgerens selvhjulpenhed. Det bør derfor overvejes at supplere flowpejlemærket med en måling af ændringer i borgernes samlede funktionsevnevurdering og deres samlede støttebehov. Dermed vil man kunne synliggøre den udvikling, der sker løbende, uden det nødvendigvis fordrer en decideret flytning.
Herudover er det relevant at tage i betragtning, at forvaltningen også forsøger at forebygge, at borgerne i første omgang kommer på et botilbud. Det sker ved at tilbyde tilstrækkelig hjemmevejlederstøtte i egen bolig, som er et mere attraktivt og recoveryunderstøttende alternativ, som dog ikke vil blive afspejlet i det eksisterende pejlemærke. Det kan således være relevant at tilføje en indikator, der fx viser, hvor stor en andel af de borgere, der er visiteret til støtte, der bor i egen bolig.
Økonomi
Videre proces
De fokusområder, som Socialudvalget den 21. juni 2013 besluttede, der skal være i en ny strategi for kommunens indsats for borgere med sindslidelse, vil på forskellig vis følge op på nærværende status. Blandt andet er der et fokusområde om at udvikle tilbudsviften, så den i højere grad understøtter muligheden for, at borgere med sindslidelse kan bo i egen bolig. Desuden er der fokusområder om at styrke en kultur med fokus på håb og udvikling for den enkelte og udbrede recovery-understøttende metoder, ud fra det grundlæggende princip om troen på den enkelte og dennes udviklingsmuligheder.
Ovenstående overvejelser vil således blive integreret i det videre arbejde med en ny strategi vedrørende borgere med sindslidelse samt de videre overvejelser om eventuelle nye pejlemærker.
Anette Laigaard
/Sven Bjerre