Status 2013 på Københavns Kommunes strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier

Københavns Kommunes Strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier (Strategi 2012-2014) blev vedtaget i juni 2012. Her blev det også vedtaget, at Socialforvaltningen skulle fremlægge status på arbejdet med Strategi 2012-2014 en gang årligt. Hermed fremlægger Socialforvaltningen status for 2013.

Socialforvaltningen indstiller

1. at Socialudvalget tager status på Københavns Kommunes strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier (Strategi 2012-2014) til efterretning

Strategi 2012-2014 indeholder i alt seks fokusområde samt et fokusområde, der går på tværs af de andre fokusområder. Til hvert fokusområde på nær det tværgående fokusområde, er tilknyttet et eller flere resultatmål, som gør det muligt at følge med i, om forvaltningen når de ønskede mål og virkninger inden for de enkelte fokusområder. Indikatorerne i de tre første fokusområder er de samme som indikatorerne i Socialudvalgets pejlemærker på børneområdet, som udvalget blev præsenteret for i april.

Resultatmålene er som følger:

Nedenfor gennemgås status på resultatmålene for de enkelte fokusområder. I bilag 1 ses en samlet oversigt over alle resultatmål, og i bilag 2 vises udviklingen i de enkelte resultatmål grafisk i tabeller. Der skal gøres opmærksom på, at tallene for de fleste måls vedkommende er opgørelser for 2012, og er derfor ikke udtryk for, hvad der er sket det første halve år af 2013.

Tidlig indsats i forhold til udsatte børn og unge
Generelt går det rigtig godt med fokusområdet Tidlig Indsats, og der er en positiv fremgang på to af tre indikatorer. For det første har vi i 2012 set en stor stigning i andelen af børn og unge og deres familier, der får en familierettet foranstaltning. Et barns vanskeligheder skyldes sjældent barnet selv, men er en konsekvens af barnets opvækst, relationer og miljø. Hvis der skal ske en positiv udvikling for barnet er det derfor afgørende, at hjælpen ikke kun er rettet mod barnet, men mod hele familien. Det er derfor positivt, at der ses en så stor stigning i andelen af familier, der får en familierettet indsats.

For det andet ser vi også, at Socialforvaltningen møder børnene tidligere ved, at gennemsnitsalderen for den første børnefaglige undersøgelse er faldende. Socialforvaltningen har derfor mulighed for at sætte tidligere ind med indsatser overfor barn og familie.

Vi ser dog status quo i forhold til andelen af den samlede børnebefolkning, som får en børnesag i Socialforvaltningen. Forventningen var, at vi på grund af det øgede arbejde med tidlig indsats bl.a. med socialrådgivere i daginstitutioner og skoler (forposter) ville se en reduktion i andelen af børn, der ville få en sag i Socialforvaltningen. Sådan et resultat kan vi ikke se endnu. Vurderingen er, at det ikke er så simpelt at antallet af sager vil falde, da forporsterne ikke kun er med til at forhindre, at bekymringer vokser sig store, men at de også er med til at opspore børn, hvor bekymringerne er så store, at der er behov for hjælp fra Socialforvaltningen, som Socialforvaltningen ikke tidligere har været i kontakt med. Dermed afværges nogle sager, mens der kommer andre til.

Kvalificerende skolegang til udsatte børn og unge
Dette er et af de nye fokusområder. Her må vi konstatere, at der stadig er et stykke vej, før vi er i hus. Vi kan se en stigning i de udsatte børn og unges fravær. Der er dog tvivl omkring validiteten af registreringerne af fravær, da niveauet har varieret meget fra år til år. Denne tvivl deles af Børne- og Ungdomsforvaltningen. Derfor har Socialforvaltningen i det seneste år samarbejdet med Børne- og Ungdomsforvaltningen omkring forbedret registreringspraksis. 

I forhold til andelen af udsatte unge, der gennemfører 9. klasse, ser vi et fald i forhold til de to foregående år. Andelen er dog steget en smule siden baselineåret 2008.

Der arbejdes hårdt med at komme på rette kurs med dette fokusområde. Bl.a. er programmet for bedre samarbejde mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen sat i søen, og der køres et stort projekt i Børnefamiliecenter København, som skal gøre fokus på skolegang og fravær til en integreret del af myndighedsindsatsen.

Insisterende indsats ift udsatte unge, som begår kriminalitet eller som er i risiko herfor
I dette fokusområde ser vi et lidt blandet billede. Generelt er ungdomskriminaliteten i København faldende, hvilket er rigtig positivt både i forhold til trygheden i byen og i forhold til de unge og deres familier. Modsat ser vi en lille stigning i andelen af udsatte unge, der begår kriminalitet.

Generelt har vi nogle kriminalpræventive indsatser i København, som viser nogle rigtig gode resultater, såsom Den Korte Snor, Spydspidsen, SSP og Exitprogrammet. Et nyt tiltag er Ungesamråd, som er et samarbejde mellem Socialforvaltningen, kriminalforsorgen og anklagemyndighed, der skal sikre en koordineret indsats overfor unge under 18 år, der har været fremstillet i grundlovsforhør.

God overgang til voksenlivet for udsatte unge
At skabe en bedre overgang fra barn til voksen er et nyt fokusområde, og som vi kan se på resultatmålene er der også et stykke arbejde at gøre endnu for at sikre, at udsatte børn og unge vokser op og bliver selvstændige og selvforsøgende voksne. Et af de vigtigste midler hertil er at sikre, at de unge får en uddannelse. Som det ser ud i øjeblikket er det kun 54 % af de 19 årige unge, der har modtaget en foranstaltning, som er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Der er dog sket en stigning på 8 % fra 2011 til 2012, så vi er inde i en positiv udvikling.

Udviklingen af anbringelsesviften
Om et anbragte barn eller ung har en fast og stabil anbringelse, hvor de trives, kan ses på, hvor mange skift i anbringelsessted der er. Når vi kigger på det gennemsnitlige antal skift, som de anbragte børn og unge oplever i løbet af deres anbringelsestid, ses der en positiv udvikling fra 1,82 skift i 2010 til 1,58 skift i 2012.

Som indikator for, om anbragte børn og unge får øgede kompetencer og trivsel under anbringelsen er valgt at følge den overordnede udvikling i scoringen i Forandringskompassets parametre følelseshåndtering og sociale kompetencer. Da Forandringskompasset kun er blevet benyttet et års tid af sagsbehandlere og institutioner, er data herfra endnu ikke valide nok. Der vil derfor først blive fulgt op på målet næste år

Bedre myndighedsarbejde
Indenfor dette fokusområder ser vi desværre en tilbagegang i forhold til overholdelse af tidsfrister i myndighedsarbejdet. En mindre andel end tidligere af de børnefaglige undersøgelser afsluttes indenfor de i lovgivningen fastsatte 4 måneder. Det samme gør sig gældende for opfølgninger på handleplanerne både den første opfølgning og den senest foretagne opfølgning. Positivt er det dog, at der fortsat bliver udarbejdet handleplaner i stort set samtlige sager.

Der arbejdes systematisk i Børnefamiliecenter København på at højne kvaliteten af myndighedsarbejdet fx vha. ugerapporter til de lokale ledelser, månedlige møder mellem myndighedschefens og de lokale ledelse samt praksisnær læring og støtte fra staben i Børnefamiliecenter København særligt ude i de to børnefamilieenheder, som har vanskeligt ved at opfylde tidsfristerne. Tallene for 2013 viser da også, at der i år er markant færre sager, hvor tidsfristen på opfølgningerne er overskredet.

Som en indikator for kvaliteten af sagsarbejdet er valgt at fokusere på, om anbragte børn og unge får deres to obligatoriske personrettede tilsyn om året. Det er dog ikke været muligt at få data til målingen grundet nyt it-system. Der vil derfor først blive fulgt op på målet næste år. For at give et indblik i, hvordan det går med kvaliteten af sagsarbejdet er i stedet vedlagt bilag 3 fra projektet ”Kvalitet og læring”. Der skal gøres opmærksom på, at resultaterne ikke er repræsentative og skal derfor ikke læses som det fulde billede af kvaliteten af sagsbehandlingen.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Socialforvaltningen fortsætter arbejdet med implementeringen af strategien og vil skabe særlig fokus på de fokusområder, hvor det går mindre godt.

Socialforvaltningen vil vende tilbage med en status på Strategien igen i 2014.

Anette Laigaard

                                                                  /Ane K. Christensen

Kontorchef Ane K Christensen overværede punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt