Temadrøftelse om den kriminalpræventive indsats

Socialudvalget skal have en temadrøftelse om den kriminalpræventive indsats. Til brug for dette har Socialforvaltningen udarbejdet nærværende indstilling. Indstillingen er udarbejdet med udgangspunkt i den tidligere fremsendte disposition, der er lavet i forlængelse af den temadrøftelse, der fandt sted 8. maj 2013.

Der henvises i øvrigt til Center for Sikker Bys oplæg på mødet.

Socialforvaltningen indstillinger,

at Socialudvalget drøfter den tidlige kriminalpræventive indsats, Socialforvaltningens balance mellem kernedrift og projekter og Socialforvaltningens anbefalinger til den fremtidige kriminalpræventive indsats.

1.      Tidlig indsats

1A. Hvilke tidlige indsatser har Københavns Kommune

Tidlig opsporing af udsatte børn og unge og en tidlig indsats er afgørende for, at barnet eller den unge kan indgå i en positiv udvikling senere i livet. Samtidig skal den tidlige indsats ikke medføre, at barnet, den unge eller familien stigmatiseres.

Forvaltningens tidlige indsats støtter op omkring de institutioner, der socialiserer børn og unge i deres opvækst:

1. Skole
2. Familie
3. Fritidsliv

Samarbejde med almenområdet (skole)

Socialforvaltningen er afhængig af pædagoger, skolelærere, sundhedspersonale mv. for tidligt at opdage og hjælpe udsatte børn og unge. Eksempler på indsatser, der er tilrettelagt som en direkte understøttelse af skoleområdet, er skolesocialrådgivere og tværfaglig klassegennemgang.

Skolesocialrådgiverne fungerer som Socialforvaltningens forpost på skolerne og skal i samarbejde med skolen sikre relevant støtte til elever med sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder så tidligt som muligt. Via den tværfaglige klassegennemgang sikres, at alle elever drøftes i et tværfagligt forum mindst én gang inden 5. klasse. Socialforvaltningen har i den forbindelse udviklet et dialogredskab, der skal danne udgangspunkt for den fælles drøftelse.

En anden hjørnesten i den tidlige kriminalpræventive indsats er SSP-samarbejdet. SSP-samarbejdets særlige styrke er, at en stor del af arbejdet er lokalt forankret med deltagelse af skoleledere, sagsbehandlere, lærere, pædagoger mv.

Fokus på familien i den tidlige indsats

Socialforvaltningen arbejder systematisk med inddragelse af den kriminalitetstruede unges familie. Hvis der er tale om unge foranstaltningsmodtagere, er forvaltningen forpligtet via Serviceloven til at høre og inddrage forældrene eller forældremyndighedsindehaveren. Ligeledes kan familien modtage familiebehandling i forvaltningen med fokus på redskaber, der kan støtte forældrene i forhold til barnet eller den unge.

Som en del af den kriminalpræventive indsats har forvaltningen ansat gadeplansmedarbejdere, der etablerer relationer til udsatte unge og deres familier og brobygger til myndighedscentre, andre forvaltninger og frivillige organisationer. Gadeplansmedarbejderne medvirker dermed til at styrke den unges tilknytning til uddannelse, beskæftigelse og positive fritidsaktiviteter.

Ved større bekymring, hvor en ung har udvist uroskabende eller bekymrende adfærd, foretages der i SSP-regi hjemmebesøg med medarbejdere fra Socialforvaltningen og Københavns Politi. Ligeledes samarbejder forvaltningen med politiet omkring specifikke unge, der er set sammen med bandemedlemmer.  

Fritidslivet

For udsatte børn og unge kan fritidsaktiviteter være en mulighed for at mødes på lige fod med andre børn og unge, skabe et netværk og bidrage med voksenkontakt. Socialforvaltningens rolle i forhold til fritidslivet er at bakke op, hjælpe og støtte barnet eller den unge i at opsøge fritidstilbud og fastholde dem i aktiviteten. Derudover kan der være behov for, at forvaltningen træder til, hvis der opstår problemer i forbindelse med fritidsaktiviteterne eller indgår i dialog med frivillige foreninger om, hvordan et udsat barn eller ung kan rummes i tilbuddet.

1B. Hvilken viden har forvaltningen om den tidlige indsats

Socialforvaltningen tilbyder i dag en række internationalt og lokalt udviklede evidens- og vidensbaserede indsatser. Forvaltningen har et fokus på den tidlige og forebyggende indsats (primær indsats), men er også opmærksom på, at en tidlig indsats handler om, at unge får tidlig hjælp, når de er havnet i kriminalitet. På den baggrund arbejder forvaltningen med at udvikle og forbedre vores sekundære og tertiære indsatser, dvs. indsatser der retter sig mod hhv. en mindre gruppe kriminalitetstruede unge (sekundær indsats) og mod enkelte kriminelle unge (tertiære indsats).  

Et eksempel på en succesfuld tidlig indsats er socialrådgivere på skolerne. Indsatsen arbejder ud fra et forandringsteoretisk perspektiv med dokumentation af deres indsats. Indsatsen har opstillet en række succeskriterier, der næsten er opnået. I forhold til hvorvidt indsatsen forhindrer eller forebygger kriminalitet henvises til Rambølls prioriteringsanalyse, der blev udarbejdet i foråret. Her blev det undersøgt, hvor sikker en investering en given indsats er. Indsatserne scorede point på en skala fra 1-5 på fem forskellige parametre.

Socialforvaltningens indsatser scorer generelt højt i Rambølls analyse. Indsatserne når en gennemsnitlig score på 16,9. Gennemsnittet for alle forvaltningers indsatser er 14,9. Socialrådgivere på skolerne scorer 17 point i Rambølls analyse. For en uddybning af analysen henvises til Sikker Bys oplæg på mødet.

Forvaltningen arbejder desuden med risikofaktorer i forhold til kriminalitet. Centrale risikofaktorer er: Problemer i skolen, problemfyldte familieforhold, kriminalitet, lav selvkontrol, manglende netværk og misbrug.

Socialforvaltningen er opmærksom på, at inkludere ovenstående konkrete risikofaktorer i vores kriminalpræventive indsatser. Eksempelvis har Den Flyvende Hollænder (tertiær indsats), der er en døgninstitution for kriminelle unge, fokus på relationsarbejde mellem den unge og den unges netværk, der etableres udviklingsprogrammer for den unge, der arbejdes med stofreduktion og motivation til at ophøre med et rusmiddelforbrug, der er fokus på struktur i hverdagen og udvikling af sociale kompetencer, og der er fokus på fastholdelse af skolegang i lokalmiljøet og på institutionen.  

1C. Hvad bør styrkes i den tidlige indsats?

Styrkelse af indsatsen overfor unge med en psykisk lidelse og/eller et misbrug
En gennemgang af eksisterende viden omkring ungdomskriminalitet peger på en sammenhæng mellem kriminalitet, misbrug og psykisk sygdom. Ofte bliver unge med misbrug eller psykisk sygdom ikke udredt på grund af manglende viden om identifikation og behandling. Forvaltningen ser på den baggrund et potentiale for at styrke den kriminalpræventive indsats ved at analysere og indhente yderligere viden omkring unge med misbrug og/eller psykisk sygdom.

Styrket indsats overfor familier med flygtningebaggrund
Størstedelen af de forældre, som forvaltningen er i kontakt med, er glade for samarbejdet med forvaltningen og positive over for de tiltag og initiativer, der iværksættes. Forvaltningen oplever dog udfordringer i forhold til nogle familier med indvandre- eller flygtningebaggrund, der ikke behersker det danske sprog eller har begrænset kendskab til dansk kultur.

Forvaltningen vurderer, at effekten af arbejdet med forældrekurser kunne styrkes gennem et større fokus og en større viden på de relevante gruppers kulturelle baggrund, udvikling af specifikke kurser og en højere grad af tilknytning af tolke.

 2. Balancen mellem kernedrift og projekter

2A. Kan flere projekter integreres i Socialforvaltningens kernedrift?

Projekter skal bidrage til kernedriften
Forvaltningens kernedrift består, udover det konkrete møde med borgeren, af læring, udvikling, effektmåling, dokumentation og koordinering, der alt sammen er nødvendig for hele tiden af udvikle vores indsats i forhold til udsatte børn og unge. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er tale om afgrænsede dele, men flydende elementer hvor eksempelvis læring og effektmåling også kan foregå i mødet med borgeren. 

 

I organiseringen af den kriminalpræventive indsats er det centralt, at der er fokus på, at projekter skal bidrage til at udvikle kernedriften. Projekter skal bidrage til at afprøve et udviklingspotentiale for kernedriften og er således kendetegnet ved at være afgrænset til en bestemt periode med henblik på en senere integration i driften eller med henblik på at blive lukket ned, når udviklingspotentialet er afprøvet. 

Et eksempel på et tidligere projekt, der efterfølgende er blevet integreret som et fast koordinerende organ i Socialforvaltningens indsats, er Triangelprojektet, der begyndte som et projekt i Brønshøj-Husum-Vanløse. Projektet er efterfølgende blevet implementeret i hele byen.

Indsatser med midlertidig finansiering
I den nuværende organisering er der en række indsatser, der kan betragtes som kerneindsatser, men som er finansieret via en midlertidig bevilling. Indsatserne kan på den baggrund få en projektlignende karakter. Eksempler på dette er Den Korte Snor og Exitprogrammet. Den midlertidige finansiering giver en udfordring i forhold til udvikling og strategisk planlægning af indsatsen.

På den baggrund bør indsatser, der har overstået en midlertidig projektfase, og som vurderes at bidrage til kernedriften, integreres i kernedriften, således at en langsigtet planlægning muliggøres.

Samarbejde med frivillige
Samarbejder med frivillige organisationer spiller en stigende rolle i Socialforvaltningens arbejde. Forvaltningen vurderer, at der er et stort potentiale i yderligere at udbygge samarbejdet herunder med et tættere samarbejde med erhvervslivet.

Samarbejdet kan eksempelvis foregå via partnerskaber, hvor Socialforvaltningen – og de udsatte børn, unge og familier - kan profitere af frivillige kræfters etablering af fleksible tilbud. Eksempelvis mentorordninger, praktikpladser, lektiehjælp, fritidsjobs mv. 

Ud over målgruppespecifikke tilbud er der et potentiale i, at Socialforvaltningen støtter de almindelige foreninger til i højere grad at kunne rumme utilpassede udsatte børn og unge, så de på lige fod med andre unge integreres i lokale fritidsaktiviteter. 

2B. Kan almenområdet (skole- og fritidstilbud) varetage flere af de kriminalpræventive opgaver?

I bestræbelserne på at opdage og hjælpe udsatte børn og unge så tidligt som muligt ligger et iboende dilemma i, hvornår Socialforvaltningens særindsatser bevæger sig for langt ind på almensystemets indsatser. Det er på den baggrund altid centralt at diskutere, hvilke indsatser der skal ligge i Børne- og Ungdomsforvaltningens regi og hvilke, der hører til i Socialforvaltningen, ligesom det er af stor betydning at koordinere og organisere samarbejdet omkring udsatte børn og unge.

Det er forvaltningens vurdering, at den nuværende arbejdsdeling mellem almenområdet (Børne- og Ungdomsforvaltningen) og specialområder (Socialforvaltningen) har en fornuftig balance.

Samarbejde omkring gadeplansindsatsen
I forhold til den kriminalpræventive indsats er samarbejdet omkring en gadeplansindsats mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen central. Det nuværende samarbejde drager fordel af de to forvaltningers særlige kompetencer, men stiller krav til koordinering. Det vurderes, at en større grad af fælles kompetenceudvikling mellem gadeplansmedarbejdere i forvaltningerne vil kunne styrke samarbejdet og arbejdet omkring fælles mål.

Ligeledes ser forvaltningen et behov for at opprioritere gadeplansindsatsen i bestemte bydele – herunder særligt Bispebjerg og Valby med henblik på at styrke indsatsen på gaden og samarbejdet med Børne- og Ungdomsforvaltningens klubber i området.

Ny Start er et satspuljefinansieret projekt tilknyttet fire udsatte boligområder ( Husumgård, Tingbjerg, Mjølnerparken og Blågården ). Dette projekt arbejder med unge helt op til 25 år. I Tingbjerg er Ny Start de eneste gadeplansmedarbejdere fra Socialforvaltningen, mens der på Nørrebro er øvrig kommunal gadeplansindsats, men ikke specifikt tilknyttet Blågården og Mjølnerparken. Projekt Ny Start har for 2013 en bevilling på 8,6 mio. kr, for 2014 reduceres budgettet med 1,4 mio. kr.

3. Anbefalinger

1. Indsatsen overfor unge med en psykisk lidelse og/eller et misbrug søges styrket
Forvaltningens gennemgang af eksisterende viden omkring ungdomskriminalitet viser, at der er en sammenhæng mellem kriminalitet, misbrug og psykisk sygdom. Forvaltningen ser på den baggrund et potentiale for at styrke den kriminalpræventive indsats ved at analysere og indhente yderligere viden omkring målgruppen af unge med misbrug og/eller psykisk sygdom.  

2. Indsatsen overfor familier med flygtninge- eller indvandrebaggrund styrkes
Forvaltningen har fokus på at inddrage kriminalitetstruede unges forældre og netværk. Generelt har forvaltningen gode erfaringer med arbejdet, men oplever i nogle tilfælde udfordringer i forhold til arbejdet med indvandre- og flygtningefamilier. Det foreslås på den baggrund, at der sættes større fokus på viden omkring kulturel baggrund, at der udvikles specifikke kurser til gruppen, og der sker en højere grad af tilknytning af tolke, hvor der vurderes at være behov for dette.

3. Kriminalpræventive indsatser med en midlertidig finansiering, der har karakter af kernedrift, søges integreret i driften
I den nuværende organisering af den kriminalpræventive indsats, er der en række indsatser, der er finansieret via en midlertidig bevilling, men som kan betragtes som kernedrift. Det drejer sig eksempelvis om Den Korte Snor og Exitprogrammet. Indsatserne bidrager til at sikre en vigtig tidlig indsats overfor unge, der er havnet i kriminalitet. Forvaltningen vil på den baggrund arbejde for, at indsatserne integreres i kernedriften gennem permanente bevillinger.

4. Fokus på styrket samarbejde med frivillige
Forvaltningen vurderer, at der er et yderligere potentiale i at udbygge samarbejdet med frivillige organisationer herunder også erhvervslivet. Forvaltningen ønsker fortsat at have fokus på dette eksempelvis i form af partnerskaber, mentorprogrammer mv.  

5. Opprioritering af gadeplansindsatsen i flere bydele
Forvaltningen ser et behov for, at opprioritere den nuværende gadeplansindsats i flere bydele – herunder Bispebjerg og Valby, hvor der pt. kun er tilknyttet et årsværk. Opprioriteringen skal sikre et samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningens klubber i området.

Indstilingen har ingen økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke

Anette Laigaard         
                                        /Ane K. Christensen

Kontorchef Ane K Christensen, sekretariatschef Michael Melby, kontorchef i Center for Sikker By, Lea Bryld og hotspotcheferne Tine Hviid Gammelby og Henriette Nyegaard Korf overværede punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt