Mødedato: 18.09.2013, kl. 19:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Proces for godkendelse af kvalitetsstandarder

Socialudvalget skal godkende ny proces for godkendelse af reviderede kvalitetsstandarder.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget godkender nedenfor anførte proces for godkendelse af reviderede kvalitetsstandarder.

Problemstilling

Socialforvaltningen har løbende fokus på at tilrettelægge sagsprocesser og forretningsgange så effektivt som muligt. Ved gennemgang af proceduren for godkendelse af reviderede kvalitetsstandarder har forvaltningen konstateret en mulighed for effektivisering. I dag skal socialudvalget således godkende både høringsudgaven af en kvalitetsstandard og den endelige udgave.

Der er ikke formelle regler, som pålægger udvalget at have en dobbelt godkendelsesprocedure. Det er socialudvalget, der skal fastsætte forvaltningens serviceniveau, og det sker med endelig godkendelse af kvalitetsstandarderne.  

Løsning

Socialforvaltningen foreslår, at Socialudvalget fremover alene får forelagt reviderede kvalitetsstandarder til endelig godkendelse. Det vil sige, at en revideret kvalitetsstandard først godkendes efter overstået høring og efter evt. indarbejdelse af forslag fra høringsparter. I forbindelse med denne endelige godkendelse vil høringssvarene fremgå af indstilling og bilag som hidtil. 

Idag skal socialudvalget først godkende høringsudgave af den reviderede kvalitetsstandard og efter høring godkende den endelige reviderede kvalitetsstandard. Hvis denne indstilling tiltrædes, vil den først godkendelsesproces i forhold til høringsudgaven af kvalitetsstandarden udgå. 

Hvis der er tale om godkendelse af nye kvalitetsstandarder - og altså ikke blot godkendelse af revidering af en allerede eksisterende - vil Socialudvalget som hidtil få først høringsudgaven og efter høringsprocessen den endelige kvalitetsstandard til godkendelse. 

Der er ikke formelle regler, som pålægger udvalget at have en dobbelt godkendelsesprocedure. Det er socialudvalget, der skal fastsætte forvaltningens serviceniveau, og det sker med endelig godkendelse af kvalitetsstandarderne.  

Socialforvaltningen har 9 kvalitetsstandarder på forskellige områder. De 4 revideres halvårligt og de resterende ca. hvert andet år. Det betyder, at der med denne indstilling undgås udvalgsbehandling af ca 6 sager årligt.  

Økonomi

-
                                 Anette Laigaard
                                                                                                 Nanna Møller

Beslutning

Indstillingen blev godkendt ved dagsordenens begyndelse.

Til top