Mødedato: 18.05.2011, kl. 19:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Socialministeriets decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2009

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller
  1. at Socialudvalget tager forvaltningens orientering om Socialministeriets decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2009 til efterretning.

Problemstilling

Socialforvaltningen har den 7. april 2011 modtaget Socialministeriets decisionsskrivelse af 31. marts 2011 vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2009 (bilag 1).

Ministeriet anmoder om, at Københavns Kommune afgiver redegørelser på fire områder:
  • Ledelsestilsynet med personsagsbehandlingen
  • Fejlniveau i personsager
  • Systemafstemninger
  • Dokumentation af refusionsbelagte udgifter vedørende midlertidige botilbud efter servicelovens §§ 109-110

På yderligere tre områder anmoder ministeriet revisor om at følge op i forbindelse med revisionen af 2010.

Løsning

De redegørelser, Socialministeriet anmoder om, er under udarbejdelse i forvaltningen i dialog med revisor med henblik på fremsendelse til ministeriet inden den 31. maj 2011.

Der henvises til bilag 2 for en nærmere redegørelse for indholdet af ministeriets decisionsskrivelse og for forvaltningens opfølgning herpå.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelserne til ministeriet foretager forvaltningen en vurdering af eventuelle refusionsmæssige konsekvenser på de respektive områder.

Videre proces

Socialudvalget vil blive orienteret om redegørelserne til ministeriet, når de foreligger.

Beslutning

Kontorchef Kasper Håkanson overværede punktets behandling.

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top