Mødedato: 18.05.2011, kl. 19:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Medlemsforslag stillet af Socialdemokratiet vedrørende hjemløse

Indstilling og beslutning

MEDLEMSFORSLAG

 

 

 

S foreslår over for Socialudvalget:

 

·     at Socialforvaltningen udarbejder en status på den gældende hjemløsestrategi og i den forbindelse fremlægger forvaltningens vurdering af strategiens effekt, dels i forhold til at forebygge hjemløshed, dels i forhold til bedst muligt at håndtere de hjemløses behov på såvel kort som langt sigt,  

 

 

 

·     at Socialforvaltningen i forlængelse af ovenstående fremlægger forslag til en forstærket indsats over for de hjemløse - herunder komme med forslag til initiativer Københavns Kommune med fordel kan tage i forhold til at forbedre rammebetingelserne for arbejdet med hjemløse - det kan være i forhold til at forbedre boligforholdene (fra store institutioner til mindre botilbud), styrke behandlingsindsatsen (fx. psykiatrisk udredning, psykologisk bistand på tilbudene og bedre somatiske tilbud) og udvikle forvaltningens arbejde med kvalitetsudvikling, akkreditering og effekten af de forskellige indsatser samt forslag til hvordan den forebyggende indsats mod hjemløshed kan forbedres i København.

 

 Stillet af Socialdemokraterne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Motivering

 

 

 

Medlemsforslaget skal ses i lyset af at forslagsstillerne ikke mener, at vi i København og i Danmark som helhed har en tilstrækkelig ambitiøs tilgang til arbejdet med hjemløse. Området er i dag præget af knappe ressourcer og en "housing first" tankegangen, der givetvis har stor  relevans mange steder i verden, men som i en dansk sammenhæng kun repræsenterer en del af de hjemløses problemstillinger. Boligen er vigtig, men hjemløse i Danmark har en række andre problemstillinger end mangel på bolig. Hovedparten af de hjemløse er også misbrugere, psykiske syge, somatisk underbehandlede og i det hele tage socialt og økonomisk marginaliserede. Derfor er der brug for en mere ambitiøs og bredspektret satsning end den nuværende, hvis indsatsen skal bære frugt i form af færre og mindre udsatte hjemløse.

 

 

 

Det er forslagsstillernes opfattelse, at der er brug for en reform af hele hjemløseområdet, hvor den sociale og beskæftigelsesrettede indsats i kommunerne sammentænkes bedre, og hvor staten med lovgivning og den politimæssige indsats, og regionen med den psykiatriske indsats understøtter kommunernes opgaver på hjemløseområdet langt bedre end i dag. Med dette initiativ ønsker Socialdemokraterne, at København skal gå forrest i udviklingen af et forsømt område.

 

 

 

Forvaltningens afrapportering til Socialudvalget ønskes inden udgangen af 2011. I forvaltningens afrapportering skal der indgå forslag til finansiering af den forstærkede indsats – herunder en tydeliggørelse af hvad der kan budgetmæssigt kan håndteres inden for Socialforvaltningens egen budgetramme, hvad der kan indgå i kommende budgetforhandlinger som ønskeforslag, og hvad der bør søges statslig eller anden ekstern finansiering til.

 

 

Beslutning

Kontorchef Gitte Bylov Larsen overværede punktets behandling.

Et samlet udvalg stillede følgende ændringsforslag i form af et 3. At:

”Forvaltningens afrapportering til Socialudvalget ønskes inden udgangen af 2011. I forvaltningens afrapportering skal der indgå forslag til finansiering af den forstærkede indsats – herunder en tydeliggørelse af hvad der kan budgetmæssigt kan håndteres inden for Socialforvaltningens egen budgetramme, hvad der kan indgå i kommende budgetforhandlinger som ønskeforslag, og hvad der bør søges statslig eller anden ekstern finansiering til”

Det således ændrede medlemsforslag blev vedtaget uden afstemning.

B, C, O og Ø havde følgende protokolbemærkning:

”Vi stemmer for forslaget idet vi er enige i at forvaltningen skal tænke nyt og kreativt, men deler ikke nødvendigvis motiveringens vurdering af den eksisterende hjemløsestrategi og housing first princippet”
Til top