Mødedato: 18.04.2012, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Placering af - og anlægsbevilling for - et stofindtagelsesrum på Vesterbro

Se alle bilag

Socialudvalget skal tage stilling til, hvor man vil placere et stofindtagelsesrum på Vesterbro samt give anlægsbevilling til etablering af stofindtagelsesrummet.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at Socialudvalget træffer beslutning om en varig løsning for placering af et stofindtagelsesrum i enten:

a. Halmtorvet 15

b. Halmtorvet 17 eller

c. Mændenes Hjem, Lille Istedgade 2

2.                  at Socialudvalget træffer beslutning om at etablere et midlertidigt stofindtagelsesrum i tilknytning til det nuværende Sundhedsrum beliggende Halmtorvet 9D i Den Brune Kødby.

3.                     
at Socialudvalget pålægger Socialforvaltningen at inddrage ansatte, ledelse og driftsherre af Sundhedsrummet i implementeringen af den midlertidige løsning

4.                 
at Socialudvalget godkender at der anvendes 0,4 mio. kr. af de afsatte driftsmidler på 5 mio. kr. i 2012 til projektledelse

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler:

5.  at der - alt afhængig af beslutningen under 1. at-punkt - gives en anlægsbevilling jævnfør økonomiafsnittet.

6.                  at der gives en anlægsbevilling på 0,7 mio. kr. (2012 p/l) til finansiering af projektering og indretning af midlertidigt stofindtagelsesrum i tilknytning til Sundhedsrummet Halmtorvet 9D til brug for stofindtagelse samt projektlederhonorar til Københavns Ejendomme.

7.                  at anlægsbevillingen finansieres af midler afsat i overførselssagen 2011 – 2012 til stofindtagelsesrum (18,7 mio. kr.). Af bevillingen på 0,7 mio. kr. overføres 0,6 mio. kr. fra bevillingsområde Udsatte Voksne, funktion 5.38.50.3 til Kultur- og fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme, funktion 5.38.50.3 i 2012. Den resterende del af bevillingen på 0,1 mio. kr. forbliver i Socialforvaltningen til brug for montering og projektlederhonorar.

8.                  at eventuelle overskydende midler fra anlægssagerne tilbageføres til kassen, da anlægsbevilling søges på et tidligt tidspunkt, og dermed er forbundet med større usikkerhed end normalt.

Problemstilling

Det er svært at placere et stofindtagelsesrum, fordi brugen af stofindtagelsesrummet er til gavn for nogle og risikerer at genere andre. Stofindtagelsesrummet gavner borgere med et stofmisbrug. Stofindtagelsesrummet gavner også lokalområdet som helhed. Men lige i stofindtagelsesrummets umiddelbare nærhed er der risiko for ophobning af de gener, der er forbundet til det offentlige stofmisbrug på Indre Vesterbro. Dertil kommer, at det er svært at finde lokaliteter, kommunen kan etablere et stofindtagelsesrum i. Der er endnu ikke lovhjemmel for etablering af stofindtagelsesrum, men det indgår i Regeringens lovprogram.

Det er nødvendigt, at der findes en lokalitet til stofindtagelsesrummet nu, for at være klar til at gå i gang med projektet, når den til juni 2012 forventede lovhjemmel er på plads.

Socialudvalget tog den 11. januar 2012 stilling til en række placeringsmuligheder for stofindtagelsesrum på Vesterbro. Efter et politisk flertal havde fravalgt PH-caféen som mulig placering, valgte Socialudvalget at sende fire forslag til placering i høring:

  • Mændenes Hjem i Lille Istedgade
  • Halmtorvet 15,
  • Halmtorvet 17
  • En busløsning

 

Socialudvalget blev på sit møde d. 21. marts 2012 forelagt resultaterne af høringen sammen med Socialforvaltningens anbefaling om placering af stofindtagelsesrummet. Socialudvalget besluttede på mødet 21. marts at udskyde sagen og pålagde forvaltningen at vende tilbage med en fornyet indstilling på baggrund af udvalgets spørgsmål og drøftelse. Materialet, som var vedlagt sagen d. 21. marts 2012 er vedlagt som bilag 1.

 

Det indgår desuden i ”Aftale om overførsel 2011-2012” af 23. marts 2012, at man vil etablere ” … et stofindtagelsesrum/fixerum på Halmtorvet, subsidiært Mændenes Hjem.”. Aftalen indebærer, at der afsættes 18,7 mio. kr. til anlæg i 2012 og 5 mio. til drift i andet halvår af 2012. Fra 2013 er der afsat 12 mio. kr. årligt til drift af stofindtagelsesrummet.

Løsning

Socialforvaltningen har siden 21. marts 2012 indhentet yderligere oplysninger fra Københavns Ejendomme om tidsplan og økonomi for de fire forslag til placering af stofindtagelsesrummet. Københavns Ejendomme har udtalt, at man ikke kan præcisere disse forhold yderligere, før der igangsættes egentlige forundersøgelser af de enkelte ejendomme.

Socialforvaltningen har desuden belyst en række faglige forhold vedr. etableringen af stofindtagelsesrummet. Disse beskrives i afsnit 2.

 


1. Økonomi og tidsplan for midlertidige og varige placeringsforslag

Socialforvaltningen har indhentet yderligere oplysninger om økonomi og tidsplan for de fire placeringer hos Københavns Ejendomme. I tillæg er der indhentet oplysninger vedr. fire midlertidige placeringer. Oplysningerne er udfoldet mere detaljeret i bilag 2 og 2a. I nedenstående skema gives et overblik, hvad gælder tid og økonomi. Forudsætningen for de angivne tidshorisonter er, at der træffes beslutning i Socialudvalget 18. april 2012.

 

Figur 1 Økonomi og tidsplan – eksklusiv særlige forhold

 

Økonomi anlæg (mio. kr.)

Økonomi følgeudg.     (mio. kr.)

Samlet økonomi

Tidspunkt for ibrugtagning byggetid v. beslutning i SUD 18. apr. 2012

Senere ibrugtagning

Varige løsninger

 

 

 

 

Som konsekvens af ammoniak-anlæg

Halmtorvet 15

20 - 22

1,6

21,6 -  23,6

Maj 2014

Maj 2016

Halmtorvet 17

17 - 19

1,2 - 3,5

18,2 - 22,5

Maj 2014

Maj 2016

Mændenes Hjem

10 - 15

3,0

13 - 18

August 2013

 

Midlertidige løsninger (A - C = pavillion)

 

 

 

Som konsekvens af høring

A. v. Øksnehallen**

4,4

 

 

December 2012

Februar 2013

B. Banedanmark areal**

4,4

 

 

December 2012

Februar 2013

C. Rewentlowsgade**

4,7

 

 

December 2012

Februar 2013

D. Sundhedsrummet

0,5

0,2

0,7

Oktober 2012***

 

E. Busløsning

1,7 - 2,6

 

 

5 -14,5 mdr. fra bestilling

Tillægges 2 mdr. til høring

**  KEjd har ikke tids- og prissat udgifter til opstilling, tilslutning af forsyning, nedtagning og flytning

***KEjd har anslået 6 - 12 uger fra bestilling, uden byggearbejder. SOF vurderer det vil være nødvendigt at udføre byggearbejder.  

Desuden har nedenstående forhold afgørende betydning for tid og økonomi. Det skal understreges, at der er yderligere forbehold, som er beskrevet i bilag 2 og 2a.

Ammoniakanlæg under Kødbyen

Københavns Ejendomme har den 28.3.2012 meddelt, at Teknik- og miljøforvaltningen har besluttet, at der ikke gives byggetilladelser eller lejes bygninger ud i et afgrænset område i Kødbyen, som ligger i en vis afstand til et ammoniakanlæg eller andre ammoniakinstallationer. Det meste af den hvide Kødby og grå Kødby og en lille del af Den brune Kødby er beliggende i dette område. Teknik- og Miljøforvaltningen oplyser, at det kan tage op til 2 år at løse problemet, ligesom der skal findes finansiering for opgaven på mellem 5 og 100 mio. kr. Placeringerne Halmtorvet 15 og Halmtorvet 17 ligger begge indenfor det område, der er påvirket af beslutningen. Det kan betyde, at tidspunktet for ibrugtagning af disse to placeringerne ændres fra maj 2014 til maj 2016.

Salg af hjørnegrunden

Borgerrepræsentationen tiltrådte d. 17. nov. 2011 ”Strategi for Den Hvide Kødby” (2011-119178). Strategien indeholder salg af hjørnegrunden - som omfatter både Halmtorvet 15 og 17 - som økonomisk grundlag for etablering af selskab eller fond, der skal drive Kødbyen fra 2013. Ved anvendelse af et af lejemålene til stofindtagelsesrum forventes et tab af salgsprovenuet for grunden på 17-25 mio. kr.  Disse midler vil således mangle til drift af Kødbyen, ligesom det er nødvendigt, at BR omgør den beslutning man traf d. 17. nov. 2011.

Nuværende lejer af Halmtorvet 15

I Halmtorvet 15 er der en lejer i et erhvervslejemål. Hvis det besluttes at placere stofindtagelsesrummet på denne adresse, skal der optages forhandlinger mhp. at frigøre lejemålet. Københavns Ejendomme har oplyst, at det ikke er muligt at anvise erstatningslejemål i Kødbyen, som imødekommer lejers krav. Se desuden fortroligt bilag 3.

2. Faglige forhold

Socialudvalget bad på møde d. 21. marts Socialforvaltningen om at vende tilbage med yderligere oplysninger vedr. en række faglige forhold relateret til etablering af stofindtagelsesrum.

Udearealer

Socialforvaltningen har samlet informationer om en række udenlandske stofindtagelsesrum ift. udearealer (se desuden bilag 4). De fleste af rummene har ikke et udeareal. Det medfører udfordringer ift. salg, ophold og kødannelse. Nogle af stederne ønsker sig et udeareal, andre steder ikke. Drob Inn i Hamborg har et decideret udeareal, som man er glade for, men rummet er ikke placeret i et beboelsesområde. I Düsseldorf har man et udeareal i form af en baggård, der afskærmer naboer fra generne.

Medarbejderne i et kommende stofindtagelsesrum i København skal – uanset om der er et udeareal tilknyttet – håndtere gener omkring et stofindtagelsesrum ved: At tage medansvar for de umiddelbare omgivelser (bede folk om at gå videre, gøre rent mv.); samarbejde med politi om ordensproblemer og regulering af stofsalg i nærheden; ved at have plads inden døre i form af et venteareal og tilstrækkelig kapacitet til at undgå kødannelse. Helt afgørende skal der fra start etableres rammer for dialogen med beboere i området, og tages hånd om problemstillingerne fleksibelt og på daglig basis.

Af de tre varige placeringer og den midlertidige løsning Sundhedsrummet er Mændenes Hjem mindre heldigt stillet ift. udearealer. Der kan muligvis etableres et areal for kortevarende ophold efter stofindtag i gården bag Mændenes Hjem. For en uddybende beskrivelse, se bilag 4.

Brugernes perspektiv

Mændenes Hjem (inkl. Sundhedsrummet, Cafe D. og Vesterbrokoordinatoren) afsluttede i april 2011 ”Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på Indre Vesterbro”. Undersøgelsen er vedlagt som bilag 5. Helt overordnet konkluderer undersøgelsen, der er baseret på 85 spørgeskemaer besvaret af 65 mænd og 20 kvinder følgende:

 

Brugerne ønsker og forventer at anvende et stofindtagelsesrum; det skal ligge indenfor 500 meter fra Hovedbanegården; alle illegale rusmidler skal kunne indtages; man skal både kunne ryge og injicere stoffer; rummet skal have åbent både dag og aften og i weekenden, men også gerne om natten; mange efterspørger øvrige funktioner som rent udstyr til stofindtagelse, sygeplejeklinik, mad, socialrådgivning, visitation til behandling; nogle efterspørger akutte sovepladser. Se desuden ”Modelprogram for Stofindtagelsesrum” s. 66-69, vedlagt som bilag 6, som indeholder en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt brugere.

Politiet

Socialforvaltningen har været i dialog med Politiet, Station City, om deres vurdering af de tre varige lokationer samt Sundhedsrummet med fokus på regulering af brugernes adfærd i det omfang, medarbejdernes indsats ikke er tilstrækkelig, samspil med øvrige potentielt konfliktskabende miljøer og regulering af stofhandel.

 

Politiet vurderer Mændenes Hjem som den lokation, hvor det bedst lader sig gøre at regulere konfliktniveauet, brugernes adfærd og stofhandel. Politiet ser desuden positivt på en evt. midlertidig placering i Sundhedsrummet. Se desuden bilag 7 for en uddybning.

Synergieffekter ift. en evt. placering på Mændenes Hjem

På Socialudvalgets møde d. 21. marts blev der rejst et spørgsmål, om synergieffekter ift. evt. placering af stofindtagelsesrum på Mændenes Hjem. Socialforvaltningen har vurderet de nuværende funktioner i Mændenes Hjem ift. det modelprogram for etablering af stofindtagelsesrummet, som er udarbejdet (bilag 6). Der er en del nuværende funktioner i Mændenes Hjem, som kan bidrage til en bred vifte af tilbud i stofindtagelsesrummet, men de funktioner, der umiddelbart giver direkte synergi ift. samdrift af Mændenes Hjem og stofindtagelsesrummet er sygepleje, rådgivning, organisation og ledelse (se desuden bilag 8).

 


3. Socialforvaltningens vurdering

Socialudvalget stillede på mødet d. 21. marts 2012 en række spørgsmål ift. placering af et stofindtagelsesrum. Socialforvaltningen har som beskrevet ovenfor undersøgt disse forhold yderligere siden da.

På baggrund af Socialudvalgets spørgsmål på mødet 21. marts samt signalet fra ”Aftale om overførsel 2011-2012”, hvor der peges på en placering i Halmtorvet 15 eller 17, subsidiært Mændenes Hjem, har Socialforvaltningen skitseret tre modeller, der kan give en relativt kort tidshorisont for ibrugtagning – uanset om man vælger Halmtorvet 15/17 eller Mændenes Hjem. Alle modeller indebærer, at der til en start etableres en midlertidig løsning, frem til den varige løsning kan tages i brug.

Socialforvaltningen har indhentet oplysninger fra Københavns Ejendomme vedrørende forskellige muligheder for midlertidige løsninger. Socialforvaltningen vurderer, at tidshorisonten for etablering af pavillionløsninger og busløsningen er for omfattende ift. behovet for at komme hurtigt i gang. Derudover vurderer Socialforvaltningen, at den økonomi, der er forbundet med pavillionløsninger og busløsningen er for omfattende taget i betragtning, at der er tale om midlertidige løsninger. Derfor anbefaler Socialforvaltningen, at man placerer den midlertidige løsning i de lokaliteter, der nu bliver benyttet af Sundhedsrummet. Sundhedsrummet yder direkte sundhedsydelser til udsatte stofmisbrugere og brobygger til det almene sundheds- og behandlingssystemet. Målgruppen er næsten overlappende målgruppen til stofindtagelsesrummet. Finansieringen af Sundhedsrummet kommer imidlertid delvist fra en sats-puljebevilling, så de to tilbud vil uanset et evt. adressefællesskab, fortsat skulle være økonomisk og funktionsmæssigt adskilt. Et midlertidigt stofindtagelsesrum vil nødvendigvis fortrænge nogle af Sundhedsrummets funktioner, så der vil være nogle afledte konsekvenser at skulle håndtere i samarbejde med det samlede tilbud Sundhedsrum og Café, ligesom Forebyggelses- og Sundhedsministeriet skal orienteres. Da anvendelsen af lokaliteten vurderes at være den samme ved hhv. Sundhedsrum og stofindtagelsesrum, er der ikke krav om høring.

Se desuden figur 1 herover og yderligere oplysninger i bilag 2a vedr. de midlertidige løsninger.

De tre modeller skitseres herunder:

 

A. Midlertidig løsning i tilknytning til Sundhedsrummet + varig løsning i Halmtorvet 15

Ibrugtagning

  • Sundhedsrummet: Oktober  2012
  • Halmtorvet 15: ml. maj 2014 og maj 2016

Økonomi:

  • Sundhedsrummet: 0,7 mio. kr.
  • Halmtorvet 15: 21,6 til 23,6 mio. kr.

Forbehold

  • Sundhedsrummet: Evt. ombygning vil kræve yderligere økonomi og længere tidshorisont for ibrugtagning.
  • Halmtorvet 15:

Manglende provenu fra salg af grund har konsekvenser for KK på ml. 6,3 og 9,3 mio. kr.

Tidshorisont for ibrugtagning må forventes at blive udskudt med op til 2 år, da problem med ammoniak i Kødbyen skal være løst, før der kan gives bygge- og ibrugtagningstilladelse.

Løsning af problem med ammoniak i Kødbyen forudsætter økonomi på anslået 5 - 100 mio. kr.

(alle varige løsninger er desuden omfattet af forskellige forbehold, som fremgår af bilag 2)

Kapacitet

  • Sundhedsrummet: 4 - 7 stationer (injektion)
  • Halmtorvet 15: 18 (+) stationer

Afledte konsekvenser

  • Sundhedsrummet: Dele af Sundhedsrummets nuværende aktiviteter skal flyttes til andre steder.
  • Halmtorvet 15: Nuværende lejer skal fraflytte.

Særlige forhold

  • Sundhedsrummet:

Fredet, skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen + TMF.

  • Halmtorvet 15: Politiske beslutninger af relevans:

Hjemsted for kreative erhverv (BR 47/05)

Frasalg af hjørnegrunde (BR 2011-119178)

Omfattet af område 1 i Lokalplan 262 for Den brune kødby


B. Midlertidig løsning i tilknytning til Sundhedsrummet + varig løsning i Halmtorvet 17

Ibrugtagning

  • Sundhedsrummet: Oktober 2012
  • Halmtorvet 17: ml. maj 2014 og maj 2016

Økonomi:

  • Sundhedsrummet: 0,7 mio. kr.
  • Halmtorvet 17: 18,2 til 22,5 mio. kr.

Forbehold

  • Sundhedsrummet: Evt. ombygning vil kræve yderligere økonomi og længere tidshorisont for ibrugtagning.
  • Halmtorvet 17:

Manglende provenu fra salg af grund har konsekvenser for KK på ml. 10,7 og 15,8 mio. kr.

Tidshorisont for ibrugtagning må forventes at blive udskudt med op til 2 år, da problem med ammoniak i Kødbyen skal være løst, før der kan gives bygge- og ibrugtagningstilladelse.

Løsning af problem med ammoniak i Kødbyen forudsætter økonomi på anslået 5 - 100 mio. kr.

(alle varige løsninger er desuden omfattet af forskellige forbehold, som fremgår af bilag 2)

Kapacitet

  • Sundhedsrummet: 4 - 7 stationer (injektion)
  • Halmtorvet 15: 18 (+) stationer

Afledte konsekvenser

  • Sundhedsrummet: Dele af Sundhedsrummets nuværende aktiviteter skal flyttes til andre steder.

Særlige forhold

  • Sundhedsrummet:

Fredet, skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen + TMF.

  • Halmtorvet 15: Politiske beslutninger af relevans:

Hjemsted for kreative erhverv (BR 47/05)

Frasalg af hjørnegrunde (BR 2011-119178)

Omfattet af område 1 i Lokalplan 262 for Den brune kødby


C. Midlertidig løsning i tilknytning til Sundhedsrummet + varig løsning i Mændenes Hjem

Ibrugtagning

  • Sundhedsrummet: oktober 2012
  • Mændenes Hjem: august 2013

Økonomi:

  • Sundhedsrummet: 0,7 mio. kr.
  • Mændenes Hjem: 13 – 18 mio. kr.

Forbehold

(alle varige løsninger er desuden omfattet af forskellige forbehold, som fremgår af bilag 2)

  • Sundhedsrummet: Københavns Ejendomme har oplyst, at evt. ombygning vil kræve yderligere økonomi og længere tidshorisont for ibrugtagning. Socialforvaltningen har derfor tillagt skønnet tid og økonomi.
  • Mændenes Hjem: Københavns Ejendomme har ikke medtaget udgifter til flytning af funktioner internt i Mændenes Hjem samt til etablering af erstatningspladser uden for Mændenes Hjem. Socialforvaltningen har derfor tillagt skønnet tid og økonomi.
  • Københavns Ejendomme oplyser, at Mændenes Hjem er nedslidt og at der ikke er inkluderet helhedsrenovering eller genopretning i pris eller byggetid.

Kapacitet

  • Sundhedsrummet: 4 - 7 stationer (injektion)
  • Mændenes Hjem: 18 stationer

Afledte konsekvenser

  • Sundhedsrummet: Dele af Sundhedsrummets nuværende aktiviteter skal flyttes til andre steder.
  • Mændenes Hjem:

Såfremt, der skal placeres 18 stationer i stueplan, skal natherberg, køkken og køkkendepot mv. enten nedlægges eller placeres andre steder i huset. Udgifter hertil er ikke indeholdt i den angivne pris. Mændenes Hjem lægger særlig vægt på køkkenfaciliteten, som vil blive søgt indplaceret ifm. ny indretning. Først når projektering er udført, vil det være afklaret, om køkkenfaciliteten kan rummes sammen med stofindtagelsesrummet, og hvilke konsekvenser det måtte have for økonomien.

Det forudsættes, at personalefaciliteter til stofindtagelsesrummet rummes i de nuværende personalefaciliteter.

Særlige forhold

  • Sundhedsrummet:

Fredet, skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen + TMF.

  • Mændenes Hjem:

Umiddelbart ingen.

Økonomi

Det indgår i ”Aftale om overførsel 2011-2012” af 23. marts 2012, at man vil etablere ” … et stofindtagelsesrum/fixerum på Halmtorvet, subsidiært Mændenes Hjem.”. Aftalen indebærer, at der afsættes 18,7 mio. kr. til anlæg i 2012 og 5 mio. til drift i andet halvår af 2012. Fra 2013 er der afsat 12 mio. kr. årligt til drift af stofindtagelsesrummet.

Udgifterne på 0,7 mio. kr. til indretning af midlertidigt stofindtagelsesrum i Sundhedsrummet i Den brune Kødby, finansieres ligeledes af midler afsat til stofindtagelsesrum i forbindelse med overførselssagen 2011 – 2012 (18,7 mio. kr.) 

Anlægsbevillingen vil afhænge af hvilken af de tre lokaliteter, der bliver valgt:

            1. hvis det vælges at placere stofindtagelsesrum på Halmtorvet 15 indstiller Socialforvaltningen:

            at der gives en anlægsbevilling på 23,6 mio. kr. til etablering af stofindtagelsesrum, herunder montering og finansiering af følgeudgifter.

Anlægsbevillingen på 23,6 mio. kr. finansieres delvist ved midler afsat i overførselssagen 2011 – 2012 til stofindtagelsesrum (18,7 mio. kr.) De resterende 4,9 mio. kr. findes i forbindelse med budget 2013

Af bevillingen på 23,6 mio. kr. (2012 p/l) overføres 22,9 mio. kr. til Københavns Ejendomme til at dække ombygningsudgifter og leje i byggeperioden samt projektlederhonorar. Udgifterne, som fordeler sig med 1,7 mio. kr. i 2012, 17,0 mio. kr. i 2013 og 4,2 mio. kr. i 2014, overføres fra bevillingsområde Udsatte voksne, funktion 5.38.50.3 til Kultur- og fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme, funktion. 5.38.50.3. Den resterende del af bevillingen på 0,7 mio. kr. (p/l 2012) forbliver i SOF til at dække udgifter til montering i 2014 på 0,6 mio. kr. og projektlederhonorar til Socialforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2013.

2. Hvis det vælges at placere stofindtagelsesrummet på Halmtorvet 17 indstiller Socialforvaltningen:

at der gives en anlægsbevilling på 22,5 mio. kr. til etablering af stofindtagelsesrum, herunder montering og finansiering af følgeudgifter.

Anlægsbevillingen på 22,5 mio. kr. finansieres delvist ved midler afsat i overførselssagen 2011 – 2012 til stofindtagelsesrum (18,7 mio. kr.) De resterende 3,8 mio. kr. findes i forbindelse med budget 2013

Af bevillingen på 22,5 mio. kr. (2012 p/l) overføres 21,8 mio. kr. til Københavns Ejendomme til at dække ombygningsudgifter og leje i byggeperioden samt projektlederhonorar. Udgifterne, som fordeler sig med 1,6 mio. kr. i 2012, 16,2 mio. kr. i 2013 og 4,0 mio. kr. i 2014, overføres fra bevillingsområde Udsatte voksne, funktion 5.38.50.3 til Kultur- og fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme, funktion. 5.38.50.3. Den resterende del af bevillingen på 0,7 mio. kr. (p/l 2012) forbliver i SOF til at dække udgifter til montering i 2014 på 0,6 mio. kr. og projektlederhonorar til Socialforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2013.

3. Hvis det vælges at placere stofindtagelsesrummet på Mændenes Hjem, Lille Istedgade 2, indstiller Socialforvaltningen:

at der ved valg af Mændenes Hjem gives en anlægsbevilling på 18,0 mio. kr. til etablering af stofindtagelsesrum, heraf 0,5 mio. kr. til montering og 2,5 mio. kr. til etablering af erstatningspladser

Anlægsbevillingen finansieres ved midler afsat i overførselssagen 2011 – 2012 til stofindtagelsesrum (18,7 mio. kr.).

Af bevillingen på 18,0 mio. kr. (2012 p/l) overføres 17,4 mio. kr. til Københavns Ejendomme til at dække ombygningsudgifterne og projektlederhonorar. Udgifterne, som fordeler sig med  1,3 mio. kr. i 2012 og 16,1 mio. kr. i 2013, overføres fra bevillingsområde Udsatte voksne, funktion 5.38.50.3 til Kultur- og fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme, funktion 5.38.50.3.Den resterende del af bevillingen på 0,6 mio. kr. (p/l 2012) forbliver i SOF til at dække udgifter i 2013 til montering på 0,5 mio. kr. i og projektlederhonorar på 0,1 mio. kr.

Videre proces

Efter proceduren for inddragelse af Kultur- og fritidsudvalget i anlægssager skal indstillingen sendes til udtalelse i Kultur- og Fritidsudvalget inden behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Hvis Socialudvalget tiltræder indstillingens 2., 3. og 5. at-punkter, vil Socialforvaltningen inddrage medarbejdere, ledelse og driftsherren Mændenes Hjem i implementeringen af den midlertidige løsning i Halmtorvet 9D. Forvaltningen vil ligeledes igangsætte projektering af den midlertidige løsning.
 

         Anette Laigaard

                                                                  /Eva Stokbro og Lars Østergaard

Beslutning

Konstitueret kontorchef Eva Stokbro Jensen, Kontorchef Lars Østergaard, Konsulent Thomas Lund, administrerende direktør Carsten Haurum, projektchef Gertie Akselsen samt områdechef Vibeke Barkentin overværede punktets behandling.

 

A, B, F og Ø stillede følgende ændringsforslag:

 

” Det foreslås, at 1. og 2. At erstattes af følgende nye 1. og andet at:

 

1. At der i tilknytning til Sundhedsrummet etableres midlertidigt 4-7 pladser for injektion af stoffer.

 

2. At der i Mændenes Hjem etableres 10-12 permanente stationer til stofindtagelse herunder mulighed for at ryge stoffer.

 

Det foreslås endvidere, at der indsættes følgende nye 5., 6., og 7. At:

5. At der arbejdes på at bruge Halmtorvet 15/17 til sociale formål målrettet gruppen af udsatte stofmisbrugere, i form af stofindtagelsesstationer, sundhedsydelser, afrusning, rådgivning/henvisning til behandling, akut overnatning og bufferløsninger ved akutte sociale problemer på Vesterbro.

 

6. At Socialforvaltningen i august vender tilbage med vurderinger af indhold, tid og økonomi på en Halmtorvsløsning

 

7. At der laves en evaluering af stofindtagelsesrummet på mændenes hjem 6 måneder efter ibrugtagning der hører naboer, erhvervsliv og andre interessenter i området.

 

Indstillingens punkt 5, foreslås ændret til nyt punkt 8 med følgende ordlyd: ”at der jf. 2. At gives en anlægsbevilling jf. økonomiafsnittet”

 

Indstillingens 6 og 7 at, vil således blive nye 9. og 10. At.

Indstillingens 8. At foreslås endvidere ændret til nyt 11. At med følgende ordlyd ”at eventuelle overskydende midler fra anlægssagerne anvendes på Halmtorvet 15 samt 17 jf. nyt 5. At.”

 

Ændringsforslaget blev vedtaget med følgende stemmeafgivelse:

 

For: A, B, F, Ø (8)

Imod: C, V (2)

 

Indstillingens at-punkter så herefter ud som følgende:

 

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,

 

1. At der i tilknytning til Sundhedsrummet etableres midlertidigt 4-7 pladser for injektion af stoffer.

 

2. At der i Mændenes Hjem etableres 10-12 permanente stationer til stofindtagelse herunder mulighed for at ryge stoffer.

 

3. at Socialudvalget pålægger Socialforvaltningen at inddrage ansatte, ledelse og driftsherre af Sundhedsrummet i implementeringen af den midlertidige løsning

4. at Socialudvalget godkender at der anvendes 0,4 mio. kr. af de afsatte driftsmidler på 5 mio. kr. i 2012 til projektledelse

 

5. At der arbejdes på at bruge Halmtorvet 15/17 til sociale formål målrettet gruppen af udsatte stofmisbrugere, i form af stofindtagelsesstationer, sundhedsydelser, afrusning, rådgivning/henvisning til behandling, akut overnatning og bufferløsninger ved akutte sociale problemer på Vesterbro.

 

6. At Socialforvaltningen i august vender tilbage med vurderinger af indhold, tid og økonomi på en Halmtorvsløsning

 

7. At der laves en evaluering af stofindtagelsesrummet på mændenes hjem 6 måneder efter ibrugtagning der hører naboer, erhvervsliv og andre intressenter i området.

 

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

8. at der – jf. 2. at-punkt - gives en anlægsbevilling jævnfør økonomiafsnittet.

9. at der gives en anlægsbevilling på 0,7 mio. kr. (2012 p/l) til finansiering af projektering og indretning af midlertidigt stofindtagelsesrum i tilknytning til Sundhedsrummet Halmtorvet 9D til brug for stofindtagelse samt projektlederhonorar til Københavns Ejendomme.

10. at anlægsbevillingen finansieres af midler afsat i overførselssagen 2011 – 2012 til stofindtagelsesrum (18,7 mio. kr.). Af bevillingen på 0,7 mio. kr. overføres 0,6 mio. kr. fra bevillingsområde Udsatte Voksne, funktion 5.38.50.3 til Kultur- og fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme, funktion 5.38.50.3 i 2012. Den resterende del af bevillingen på 0,1 mio. kr. forbliver i Socialforvaltningen til brug for montering og projektlederhonorar.

 

11. at eventuelle overskydende midler fra anlægssagerne anvendes på Halmtorvet 15 samt 17, da anlægsbevilling søges på et tidligt tidspunkt, og dermed er forbundet med større usikkerhed end normalt.”

 

Den således ændrede indstilling blev vedtaget med følgende stemmeafgivelse:

 

For: A, B, F, Ø (8)

Imod: C, V (2)

 

A, B, F og Ø havde følgende protokolbemærkning:

 

”A, B, F og Ø ønsker at få igangsat stofindtagelsesrum hurtigst muligt. Af hensyn til stofmisbrugere og beboere på Vesterbro.

Partierne er bekymrede for, at placeringen på Halmtorvet 15/17 risikerer at tage flere år, og dermed skabe usikkerhed om det permanente stofindtagelsesrum.

Partierne besluttede derfor at etablere de første permanente stofindtagelsesstationer i Mændenes Hjem og beslutter samtidig, at der arbejdes på at bruge Halmtorvet 15 eller 17 til sociale formål målrettet gruppen af udsatte stofmisbrugere, i form af stofindtagelsesstationer, sundhedsydelser, afrusning, rådgivning/henvisning til behandling, akut overvågning og bufferløsninger ved akutte sociale problemer på Vesterbro. Dette tages op i Socialudvalget i august måned.”

 

 

V havde følgende protokolbemærkning:

”Venstre finder ikke, at de tre foreslåede placeringer er hensigtsmæssige. Venstre finder, at andre muligheder i Kødby-området – længere væk fra uddannelses- og kulturmiljøet bør undersøges.”

Til top