Socialforvaltningens input til ny Integrations- og Medborgerskabspolitik 2023-2026

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager første udkast til Københavns Kommunes nye Integrations- og Medborgerskabspolitik 2023-2026 til efterretning (bilag 1)
2. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens bidrag til Integrations- og Medborgerskabs-politikken (bilag 2)

Problemstilling

Københavns Kommune har siden 2007 haft fireårige integrationspolitikker. Den nuværende Integrationspolitik 2019-2022 - ”Lad os investere i Integration”- blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i 2018 og udløber med udgangen af 2022. Politikken indeholder fem pejlemærker og 13 mål (med 21 indikatorer) om integration og medborgerskab fordelt på alle forvaltninger.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har den 19. april 2022 besluttet, at den nye Integrations- og Medborgerskabspolitik skal være mere overordnet end den forrige. Der skal være fokus på udfordringer og visioner, og så skal den indeholde fælles pejlemærker og principper frem for konkrete effektmål og indikatorer. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har ansvar for den nye, tværgående politik, og der foreligger nu et første udkast, som behandles i alle udvalg, og hvert fagudvalg skal supplere med et afsnit om arbejdet på eget ressort.

Socialudvalget orienteres med denne sag om første udkast til politikken, der bl.a. indeholder de fælles pejlemærker og principper. Desuden skal udvalget tage stilling til Socialforvaltningens bidrag til politikken, der vedrører eget ressortområde.

Løsning

Københavns Kommunes nye Integrations- og Medborgerskabspolitik

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har udarbejdet et nyt forslag til Integrations- og Medborgerskabspolitik, som blev godkendt af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 24. oktober 2022. Formen på den nye politik er inspireret af Frederiksberg Kommunes og Gladsaxe Kommunes integrationspolitikker, og hensigten er bl.a., at det skal være lettere at tænke politikken sammen med andre politikker og strategier, ligesom det skal være lettere at indtænke politikken i kommunens øvrige indsatser.

Målgruppen for politikken er ikke alle københavnere med etnisk minoritetsbaggrund, men derimod dem, som på forskellige områder har helt konkrete behov – fx i forhold til beskæftigelse, sundhed eller sociale forhold.

Politikken indeholder fem fælles pejlemærker og principper, som skal guide kommunens arbejde med integration fremadrettet. I pejlemærkerne indgår bl.a. et fokus på at behandle københavnere ligeværdigt og som enkeltpersoner, ikke som medlemmer af særskilte etniske eller religiøse grupper. I principperne er der bl.a. fokus på vigtigheden af videndeling og samarbejde på tværs af forvaltninger, inddragelse af civilsamfund, og at indsatser tager udgangspunkt i viden og data om målgruppen.

Socialforvaltningens bidrag til den samlede politik

Der er i afsnittet vedr. socialområdet lagt vægt på at sikre sammenhæng med øvrige relevante politikker og strategier.

Afsnittet er bygget op om overskrifterne ”Situationen i København”, ”Det gør vi allerede” og ”Det vil vi arbejde for fremadrettet”. Overskrifterne går igen i alle afsnit om de forskellige ressortområder.

I afsnittet ”Situationen i København” præsenteres data for ”gabet” mellem udsathed for personer med etnisk minoritetsbaggrund og etniske danskere. Data viser, at der er en overrepræsentation af personer med etnisk minoritetsbaggrund i udsathed. Det gælder fx set i forhold til følgende parametre:

• Hjemløshed
• Varslede fogedudsættelser i udsatte boligområder
• Mindreårige kriminelle fra udsatte boligområder fremstillet i grundlovsforhør
• Kvinder på kvindekrisecentre

I afsnittet ”Det gør vi allerede” gives eksempler på indsatser og initiativer, som er i gang. Det er fx kriminalpræventive indsatser i udsatte boligområder og Etnisk Konsulentteam.

Afsnittet ”Det vil vi arbejde for fremadrettet” lægger sig op ad de større initiativer, som følger med ny lovgivning, herunder Barnets Lov, Lov om Helhedsorienteret Indsats og Bolig-Hjemløseaftalen, som forventes at træde i kraft i 2023. Følgende områder fremhæves som nogle, Socialforvaltningen vil have særligt fokus på:

• At styrke indsatsen i forhold til børn og unge, der er udsat for social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme.
• At styrke den helhedsorienterede indsats. Det tætte myndighedssamarbejde mellem kommunale aktører skal medvirke til at øge trivslen i familier med komplekse problemstillinger, og skabe bedre forudsætninger for gode resultater ift. beskæftigelse, uddannelse, mindre indgribende foranstaltninger og et mere aktivt fritidsliv.
• At styrke indsatsen for at give endnu flere hjemløse adgang til billige boliger med bostøtte. Såfremt lovgivningen, der implementer den nye politiske bolig- og hjemløseaftale, vedtages i Folketinget vil det yderligere styrke den faglige retning omkring Housing First.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender og sender et samlet udkast til politikken i høring i marts 2023.