Orientering om status på Socialudvalgets mål i Integrationspolitik

Socialudvalget orienteres om den seneste udvikling i de to af Socialudvalgets tre mål i Københavns Integrationspolitik 2015-18, hvor der foreligger nye opgørelser.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager den seneste udvikling i to af Socialudvalgets tre mål i Københavns Integrationspolitik 2015-18 til efterretning.

Problemstilling

Københavns Kommune har siden 2006 haft en integrationspolitik for at sikre, at borgere med anden etnisk baggrund end dansk har samme muligheder som alle andre. Den 26. marts 2015 vedtog Københavns Borgerrepræsentation den nye 4-årige integrationspolitik for 2015-18.

Alle kommunens politiske udvalg har bidraget med mål i Integrationspolitikken. Socialudvalget har bidraget med følgende tre mål:

1. Borgere med anden etnisk baggrund end dansk skal mødes med en rehabiliterende tilgang til hjemmehjælp på samme måde som alle andre borgere
2. Antallet af hjemløse Københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal reduceres
3. Andelen af 15-25-årige københavnere med anden etnisk baggrund end dansk, der sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, skal falde.

Løsning

Sidste år blev baseline (dvs. den første måling) etableret for alle tre mål. Socialudvalget orienteres nu om udviklingen for Socialudvalgets mål 1 og 3, hvor der foreligger nye opgørelser, inden Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 6. marts 2017 får forelagt og drøftet den samlede udvikling på alle udvalgenes mål under politikken. I det følgende gennemgås baseline, nyeste status, og en beskrivelse af udviklingen og de initiativer, Socialforvaltningen iværksætter for at opnå målene.

1. MÅL: Borgere med anden etnisk baggrund end dansk skal mødes med en rehabiliterende tilgang til hjemmehjælp på samme måde som alle andre borgere

Ændring i opgørelsesmetode for 1. mål: Opgørelsesmetoden for dette mål er blevet ændret, så det nu opgøres, hvor stor en andel borgere, der har modtaget en rehabiliterende tilgang til hjemmehjælp. Sidste år blev målet opgjort som den tid, som den rehabiliterende indsats udgjorde af den samlede hjemmehjælp til alle borgere. Fordelen ved at benytte den nye opgørelsesmetode er, at alle borgere nu vægtes lige højt uanset den enkelte borgers ydelsestyngde. For at kunne følge udviklingen mellem årene benyttes den nye opgørelsesmetode i det følgende for både 2014 og 2015.

Baseline (2014): 8,5 pct. af borgere med anden etnisk baggrund (ikke-vestlig baggrund), som er visiteret til hjemmehjælp i Socialforvaltningen, modtog i 2014 hverdagsrehabiliterende træning. Dette tal var for etnisk danske borgere 9,7 pct.

Status (2015): 9,1 pct. af borgere med anden etnisk baggrund (ikke-vestlig baggrund), som er visiteret til hjemmehjælp i Socialforvaltningen, modtog i 2014 hverdagsrehabiliterende træning. Dette tal var for etnisk danske borgere 9,3 pct. (Kilde: Særkørsel hos Danmarks Statistik og fagsystem).

Om udviklingen: Forskellen i den måde, borgere med anden etnisk baggrund og etnisk danske borgere, mødes med en rehabiliterende tilgang i hjemmeplejen, er mindsket i perioden 2014-2015. Forskellen i 2014 var på 1,2 procentpoint, og i 2015 var forskellen på 0,2 procentpoint. Udviklingen i dette mål er således positiv.

Hvad gør Socialforvaltningen?: Socialforvaltningen arbejder fortsat for at hæve den generelle andel af ydelser i hjemmeplejen, der har rehabiliterende sigte. Det er Socialforvaltningens erfaring, at den selvudpegede hjemmehjælp ikke i samme grad som de kommunale tilbud har fokus på at arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang. Derfor har Socialforvaltningen afsat myndighedsressourcer til separat at følge op på borgere med selvudpegede hjælpere for at sikre, at de ligesom borgere med andre leverandører får en hjælp, der ligger i forlængelse af forvaltningens politiske målsætninger om selvhjulpenhed og rehabilitering.

2. MÅL: Antallet af hjemløse Københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal reduceres

Dette mål opgøres ikke i år. Målet opgøres hvert andet år i forbindelse med udgivelsen af SFIs hjemløserapport. SFIs hjemløserapport udgives næste gang i 2017, hvor dette mål vil blive opgjort igen. Forud herfor vil Socialudvalget i efteråret 2017 blive forelagt en særskilt orientering omkring SFIs hjemløserapport.

3. MÅL: Andelen af 15-25-årige københavnere med anden etnisk baggrund end dansk, der sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, skal falde

Opgørelsesmetode: Ungdomskriminaliteten er beregnet som antal unge, som har modtaget en sigtelse for alvorlig eller personfarlig kriminalitet i et bestemt kalenderår. En del af disse sigtelser fører ikke til domme, hvorfor indikatoren skal fortolkes som andelen af unge, der er kriminalitetstruede. Tallene er opgjort uden hensyntagen til de unges sociale baggrund.

Baseline (2014): Andelen af sigtede 15-25-årige københavnere med anden etnisk baggrund (ikke-vestlig baggrund) var pr. 31. december 2014 4,3 pct. Andelen af sigtede 15-25-årige københavnere med etnisk dansk baggrund var 0,9 pct.

Status (2015): Andelen af sigtede 15-25-årige københavnere med anden etnisk baggrund (ikke-vestlig baggrund) er pr. 31. december 2015 3,9 pct. Andelen af sigtede 15-25-årige københavnere med etnisk dansk baggrund er 0,8 pct. (Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik).

Om udviklingen: Ungdomskriminaliteten for københavnere med ikke-vestlig baggrund er fortsat væsentligt over gennemsnittet for københavnere med etnisk dansk baggrund. Fra 2014 til 2015 ses et generelt fald i antallet af sigtede unge. Andelen af sigtede unge med etnisk dansk baggrund er i perioden faldet med 0,1 procentpoint, mens andelen af sigtede unge med anden etnisk baggrund (ikke-vestlig baggrund) i samme periode er faldet med 0,4 procentpoint. Udviklingen i dette mål er således positiv.

Hvad gør Socialforvaltningen?: Det er besluttet, at der skal etableres en tværgående videns- og koordinationsenhed til arbejdet med kriminalitetstruede børn og unge. Derudover opjusteres den lokale indsats med specialuddannede medarbejdere. Særligt succesfulde metoder i forhold til at få målgruppen i uddannelse og beskæftigelse fx Spydspidsen og Fritidsjob med Mentor, hvor der arbejdes med de unges selvværd og kendskab til arbejdsmarkedet, udbredes, så flere unge kan se, at der er et alternativt til den kriminelle løbebane.

I samarbejde med Velfærdsanalyseenheden gennemføres i 2017 to udviklingsprojekter omkring:

• Implementering af et forskningsvalideret risikovurderingsredskab for kriminalitetstruede 12-17-årige, som skal sikre, at den kriminalitetstruede unge, får den rigtige hjælp fra start af
• Udvikling af samarbejdet omkring løsladte Københavnere på tværs af kommunen og Kriminalforsorgen

Som beskrevet i Budgetaftalen for 2017 vil velfærdsforvaltningerne, også i samarbejde med Velfærdsanalyseenheden, arbejde videre med at sikre, at udsatte familier får en helhedsorienteret og koordineret sagsbehandling og indsats på tværs af forvaltningerne. Ambitionen er at starte med et pilotforsøg i et udsat boligområde for ca. 50 familier, hvoraf en stor del af disse har ikke-vestlig baggrund. Pilotprojektet vil blive udarbejdet som et investeringsforslag, der kan indgå i forhandlingerne om budget 2018.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget får den 6. marts 2017 forelagt den samlede status på Integrationspolitik 2015-18 med udviklingen i alle forvaltningernes mål under politikken. Der følges op på Integrationspolitikken én gang årligt.

 

Nina Eg Hansen             

                                            / Eva Stokbro Jensen                         

Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev taget til efterretning.