Mødedato: 18.01.2006, kl. 16:00

Ansøgning fra TV-Glad om økonomisk støtte på 14,1 mill. kr. (engangsudgift) til nyt lejemål i Sct. Joseph Hospital (Bilag)

Ansøgning fra TV-Glad om økonomisk støtte på 14,1 mill. kr. (engangsudgift) til nyt lejemål i Sct. Joseph Hospital (Bilag)

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 18. januar 2006

 

 

4.      Ansøgning fra TV-Glad om økonomisk støtte på 14,1 mill. kr. (engangsudgift) til nyt lejemål i Sct. Joseph Hospital (Bilag)

 

SUD  24/2006  J.nr. 24/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialforvaltningen indstiller,

 

at Socialudvalget ikke imødekommer ansøgningen fra TV-Glad, men medtager ansøgningen fra TV-Glad på 14,1 mill. kr. på ønskelisten til budgetdrøftelserne for 2007.

 

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 18. januar 2006

Kontorchef Birgitte Groes deltog under punktets behandling.

 

Indstillingen blev tiltrådt, men forvaltningen bedes undersøge hvilke muligheder TV-Glad har for at søge støtte i andet regi.

 

 

RESUME

TV-Glad har henvendt sig til tidligere borgmester Bo Asmus Kjeldgaard og ansøgt om økonomisk støtte i form af et éngangsbeløb på 14,1 mill. kr. i forbindelse med istandsættelse af nyt lejemål i Sct. Joseph Hospital.

 

Socialforvaltningen bidrager aktuelt med ca. 0,8 mill. kr. årligt til TV-Glads budget, hvilket dækker brug af 6 pladser i tilbuddet. Bevillingsområde handicappede forventes pr. oktober at have et merforbrug i 2005 på 15,5 mill. kr., hvorfor det ikke vil være muligt at øge støtten til TV-Glad indenfor den nuværende budgetramme.

 

Forvaltningen indstiller, at Socialudvalget medtager TV-Glads ansøgning på ønskelisten til budgetdrøftelserne til 2007.

 


 

Til top