Forslag til aktivitets- og samværstilbuddenes rolle i fremtidens socialpsykiatri i Københavns Kommune

Socialudvalget skal drøfte Socialforvaltningens forslag til retning og principper for udviklingen af aktivitets- og samværstilbuddene til borgere med sindslidelse og den videre proces i forhold til inddragelse af brugere, medarbejdere, selvejende foreninger, regionen og frivillige foreninger i udviklingen af området.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget, 

1. At Socialudvalget drøfter og godkender, at Socialforvaltningen arbejder videre ud fra nedenstående forslag til retning og principper for udviklingen af aktivitets- og samværstilbuddene til borgere med sindslidelse.
2. At socialudvalget godkender Socialforvaltningens forslag til videre proces i forhold til inddragelse af interessenter i implementeringen af principperne for den fremtidige udvikling af området.

Problemstilling

Socialudvalget har i forbindelse med budgetseminaret i foråret 2014 bedt Socialforvaltningen om at beskrive visionen for udviklingen af samværs- og aktivitetstilbuddene.

Socialforvaltningen har udarbejdet et forslag til overordnet retning og principper for udviklingen af området. Principperne tager udgangspunkt i flere af pejlemærkerne bl.a. "flere københavnere mestrer i højere grad eget liv i egen bolig" og "flere københavnere med særlige behov kommer i uddannelse eller beskæftigelse". Principperne skal også ses i sammenhæng med udviklingen på det samlede psykiatriområde, hvor behandling og støtte i højere grad gives i borgerens nærmiljø frem for lange indlæggelser i psykiatrien eller på botilbud. Denne udvikling er drevet af ønsket om recovery, så borgeren med psykiske lidelser støttes i at leve et selvstændigt og aktivt liv med deltagelse i samfundet.

Principperne lægger op til en nytænkning af organiseringen af området, herunder en større kobling til socialforvaltningens øvrige tilbud, en større kobling til civilsamfundet gennem samskabelse og en større kobling til regionens tilbud. Forvaltningen ønsker derfor i det nye år at igangsætte en åben og inddragende proces med brugere, medarbejdere, private og selvejende tilbud, regionen og frivillige foreninger i forhold til implementering af de fremtidige principper for udviklingen af aktivitets- og samværsområdet.

Løsning

Aktivitets- og samværstilbuddene i dag
Ifølge servicelovens §104 skal en kommunalbestyrelse tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Aktivitets- og samværstilbud kan både være et visiteret og et uvisiteret tilbud. I Københavns Kommune kan alle i dag komme ind fra gaden og få rådgivning, deltage i forskellige aktiviteter og have socialt samvær med ligestillede. Til borgere med sindslidelse er der i dag 18 aktivitets- og samværstilbud, som har en driftsoverenskomst eller samarbejdsaftale med Københavns Kommune. Området har et samlet budget på ca. 64 mio. kr.

En kortlægning fra 2013 viser, at der samlet er ca. 3.100 besøg (ej unikke brugere) om ugen. Kortlægningen viste desuden store ligheder i indhold og åbningstider på tilbuddene.

Socialpsykiatriens samlede brugergruppe efterspørger i stigende grad forskelligartede aktiviteter og støtteindsatser og mere fleksible åbningstider. Det er en forskellighed og fleksibilitet, som den nuværende socialpsykiatri ikke til fulde kan leve op til. Derfor ser Socialforvaltningen også, at en del af socialpsykiatriens målgruppe i dag ikke oplever, at aktivitets- og samværstilbuddene er relevante for dem. Det kan fx være de unge. Skal ønsket om en socialpsykiatri, der prioriterer en tidlig og rehabiliterende indsats tages alvorligt, er det derfor nødvendigt, at der udvikles mere differentierede tilbud, der kan understøtte borgernes ressourcer, så København også har gode tilbud til fremtidens brugere af tilbuddene.

Retning og principper for udviklingen af aktivitets- og samværstilbuddene       
Socialudvalget har med vedtagelsen af grundlagspapiret og pejlemærkerne sat det overordnede mål, at der skal blive færre socialt udsatte københavnere. Dette skal gøres ved en tidligere indsats og en rehabiliterende indsats, der understøtter den enkeltes handlekompetence til at leve et selvstændigt liv med sociale netværk og deltagelse i samfundet. 

Socialpsykiatrien bygger på en viden om, at alle københavnere – uanset livsvilkår - har et potentiale, som kan udvikles. Forskning viser, at alle mennesker, der på et tidspunkt har fået en psykiatrisk diagnose, har mulighed for at komme sig. I de kommende år skal socialpsykiatrien blive endnu bedre til at skabe rammer for den enkelte borgers individuelle recoveryproces og dermed understøtte Socialudvalgets pejlemærker om at styrke den enkelte borgers mulighed for at mestre eget liv og opleve høj livskvalitet.

Det betyder, at den strategiske udvikling af socialpsykiatrien primært skal fokusere på rehabilitering og styrkelse af den tidlige indsats. For at dette kan lykkes, skal København også se anderledes på samværs- og aktivitetstilbuddene og hvilken rolle, de skal spille i fremtidens socialpsykiatri. Der skal støttes op om de enkelte borgere, så de kan blive i egen bolig, og der skal arbejdes sammen med de borgere, der bor på botilbud, for at styrke deres muligheder for større egenmestring i hverdagen så evt. egen bolig og en form for beskæftigelse også kan blive en mulighed. I den sammenhæng tænkes aktivitets- og samværstilbuddene at skulle spille en mere fremtrædende rolle, end de gør i dag. Aktivitets- og samværstilbudsområdet skal udvikle sig i retning af at være en gennemgående platform i borgerens støtteforløb, hvor brobygning til øvrige støttetilbud og lokalsamfundet finder sted.  Aktivitets- og samværstilbuddene skal i højere grad fremme inklusion og netværk i ”normalsamfundet”.

Det er Socialforvaltningens vurdering, at denne retning for udviklingen af området skal understøttes af følgende principper:

1. Princip – Vi ønsker, at den fremtidige brugergruppe i socialpsykiatrien skal opleve, at aktivitets- og samværstilbuddene i højere grad styrker borgerens individuelle recoveryproces. For at sikre bedre match mellem borger og behov ønsker vi en større indholdsmæssig differentiering i aktivitets- og samværstilbudsviften - herunder et styrket fokus på støtte til uddannelse og beskæftigelse.

2. Princip – Vi ønsker, at borgere med sindslidelse skal opleve større sammenhæng mellem aktivites- og samværstilbuddene og de øvrige socialpsykiatrise tilbud, herunder socialpædagogisk støtte i hjemmet. Dette kan bl.a. ske gennem strukturerede gruppeforløb på aktivitets- og samværstilbuddene. Dette vil understøtte en tidligere indsats, hvor den socialpædagogiske støtte kan fastholde borgeren i eget hjem frem for botilbud.

3. Princip – Vi ønsker, at borgere med sindslidelse skal inkluderes i det ordinære samfundsliv. Derfor ønsker vi at åbne aktivitets- og samværstilbuddene mere op for omverdenen gennem bl.a. samskabelse og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og frivillige organisationer.

4. Princip – Vi ønsker, at borgere med sindslidelse i højere grad skal opleve at få en sammenhængende støtteindsats. Derfor ønsker vi, at arbejde i retning af samlokalisering af aktivitets- og samværstilbuddene med andre forvaltningers tilbud og regionens tilbud.

5. Princip – Vi ønsker bedre udnyttelse af ressourcerne ved at have færre men større aktivitets- og samværstilbud.

Principperne lægger op til en nytænkning af organiseringen af området. En implementering af principperne kan ske ved, at der etableres større kompetencecentre (med inspiration fra bl.a. Psykiatriens Hus i Silkeborg), hvor der særligt samles kompetencer med fokus på støtte til hhv. beskæftigelse/uddannelse og sundhed/livsstil (uddybes nedenfor). Disse kompetencecentre kan samtidig være platform for brobygning, samarbejde og samskabelse med civilsamfund og øvrige frivillige organisationer, ligesom det kan være muligt at etablere fremskudt sagsbehandling. Herved får borgeren mange forskellige tilbud samme sted og derved et mere helhedsorienteret og sammenhængende støttetilbud.  Et kompetencecenter kan enten være ét større aktivitets- og samværstilbud eller bestå af flere lokationer, der ligger tæt på hinanden og som tilsammen danner et kompetencecenter. Det kan også være placeret i sammenhæng med kulturhuse eller sundhedshuse, hvor alle københavnere uafhængig af psykisk lidelse kan komme.

I figuren nedenfor er eksemplificeret, hvordan et kompetencecenter med fokus på sundhed og livsstil kunne se ud.

Proces for inddragelse af interessenter
En yderligere konkretisering og implementering af principperne vil skulle ske i samarbejde med de selvejende organisationer, der i dag driver en del af tilbuddene, brugere, regionen, de øvrige relevante forvaltninger samt frivillige foreninger. Processen vil hente inspiration fra den innovative tilgang, der bl.a. anvendes i forbindelse med udvikling af misbrugsområdet. Inddragelsen vil ske gennem afholdelse af workshops mm. og igangsættes  i det nye år. Processen tænkes todelt, hvor der først er dialog om retning og principper og efterfølgende workshops mv. om løsningsforslag  til implementering af principperne. Anden del af processen vil være mest omfattende.

Udvalget præsenteres på den baggrund for en plan for fremtidig organisering af området på et udvalgsmøde medio 2015 med henblik på at kunne indgå i forhandlingerne om budget 2016. Når en samlet plan for den fremtidige organisering af aktivitets- og samværsområdet er politisk vedtaget, igangsættes den egentlige implementeringsproces.

Økonomi

Indstillingen vil ikke i sig selv have økonomiske konsekvenser. Det kan dog ikke udelukkes, at en implementering af principperne vil have en budgetmæssig betydning. Socialforvaltningen ønsker derfor på det indledende budgetseminar den 5.-6. marts 2015 at drøfte udviklingen af aktivitets- og samværsområdet.

Videre proces

Indstillingen blev udsat til behandling på Socialudvalgets møde d. 21. januar 2015.