Mødedato: 17.12.2014, kl. 16:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Fordeling af §18-særpulje

Se alle bilag
Socialudvalget skal tage stilling til udmøntning af særpulje for 2015 til et transitprogram for særligt udsatte migranter med lovligt ophold i Danmark. Midlerne fordeles efter ansøgning, jf. servicelovens § 18.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,
  1. at Socialudvalget godkender forvaltningens indstilling til fordeling af 2,5 mio. kr. fra §18-særpuljen blandt de indkomne ansøgninger fra frivillige organisationer til et transitprogram, der er målrettet særlig socialt udsatte migranter med lovligt ophold her i landet (jf. bilag 1).

Problemstilling

Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budgetaftalen for 2015 at afsætte 3,5 mio. kr. til et transitprogram for særligt udsatte migranter med lovligt ophold i Danmark. Heraf blev 1 mio. kr. afsat til en styrkelse af Socialforvaltningens eksisterende transitindsats for målgruppen i form af hjælp til tilbagevenden til hjemlandet. De resterende de 2,5 mio. kr. blev afsat til en §18-særpulje for 2015 til fordeling blandt frivillige organisationer, der ønsker at bidrage til et transitprogram for målgruppen (jf. bilag 2).

Socialudvalget skal træffe beslutning om fordeling af midlerne fra §18-særpuljen med henblik på uddeling af midler primo 2015.

Løsning

Forvaltningen har ved ansøgningsfristens udløb den 10. november 2014 modtaget 12 ansøgninger til puljen fra frivillige foreninger, som ønsker at bidrage til transitprogrammet i 2015 med en indsats for særligt udsatte migranter med lovligt ophold. Der er sammenlagt ansøgt om 7.084.395 kr. fra puljen til aktiviteter som rådgivning og vejledning, omsorg, kontaktsteder, væresteder, sundhedstilbud, overnatningstilbud og ledsagerordninger. Se bilag 3 for en samlet oversigt over de indkomne ansøgninger.
 
Socialforvaltningen har på baggrund af Socialudvalgets beslutning den 8. oktober 2014 behandlet de indkomne ansøgninger på baggrund af de af udvalget besluttede kriterier for fordeling af puljemidler, og er på den baggrund kommet frem til nedenstående forslag til udmøntning af §18-særpuljen (se bilag 1 for en uddybning).

Organisation Projekttitel Ansøgt beløb Social-forvaltningens indstilling om støtte fra §18-særpuljen Bidrag til transitprogram
Safe and Alive Tirsdagsklinikken for udenlandske kvinder i prostitution 230.000 0 -
Reden International Optimering og opkvalificering af frivillige i Reden Internationals opsøgende arbejde, sundheds- og rådgivningstilbud 331.800 0 -
Projekt Udenfor Opsøgende indsats og den gode hjemrejse for særligt sårbare hjemløse EU migranter 987.500 320.000 Opsøgende arbejde, kontaktskabelse, 
rådgivning,
hjælp til hjemrejse,
brobygning
Kirkens Korshær Rådgivning, omsorg og udredning af nødstedte hjemløse migranter i København 875.000 380.000 Værested,
rådgivning,
jobafklaring,
sundhedsydelser
hjælp til hjemrejse,
brobygning
Missionen Blandt Hjemløse (WeShelter) Sundhed og støtte til socialt udsatte migranter på Vesterbro med misbrug 778.000 490.000 Lægefaglig bistand, sundhedsindsats,
rådgivning,
hjælp til hjemrejse,
brobygning
Blå Kors Danmark, Grace Rådgivnings- og værested for hjemløse migranter 700.000 250.000 Morgenværested,
misbrugsstabilisering,
motivation til hjemrejse,
brobygning
Den Sorte gryde, Vor Frue Kirke Hjælp til migranthjemløses hjemrejser 250.000 80.000 Spisested,
rådgivning,
hjælp til hjemrejse,
brobygning
Internationalt Kristent Center Helhedsorienterede socialindsats for udsatte migranter 889.795 180.000 Værested,
rådgivning,
hjælp til hjemrejse,
brobygning
Arkitekter uden Grænser Danmark Den syriske by projektet 80.000 0 -
SDO København Etablering af et mindre værested med tilbud til særligt sårbare immigranter i Tingbjerg  99.300 0 -
Frelsens Hær Rådgivningstilbud for Migranter i Københavns Kommune 654.000 0 -
Frelsens Hær Overnatningstilbud 806.000 800.000 Overnatningstilbud, brobygning
Gaderummet Tidslommen – det kollektive løft 403.000 0 -
I alt    7.084.395 2.500.000  

Forvaltningen har i sin indstilling til fordeling af puljemidler prioriteret, at bevillingerne gives til forskellige typer af supplerende indsatser, som leveres af frivillige organisationer, der ønsker at samarbejde med hinanden og den kommunale indstats på området. Herved skabes et bredt transitprogram for målgruppen af særligt udsatte migranter med lovligt ophold i Danmark.

Tildelingen af midler fra §18-særpuljen forpligter således også de frivillige organisationer til at samarbejde med hinanden og den kommunale indsats på området om et samlet transitprogram. De frivillige organisationer, der opnår støtte fra §18-særpuljen vil i forbindelse med bevillingsskrivelsen få klar besked om, hvordan deres indsats relaterer sig til det samlede transitprogram, ligesom organisationerne også vil blive bedt om at deltage i et koordinationsforum for transitprogrammet. Formålet med koordinationsforummet er at sikre fælles retning og fælles formål i transitprogrammets forskellige indsatser, så det sikres, at der samlet set leveres en sammenhængende ydelse for målgruppen af udenlandske migranter med lovligt ophold i Danmark.

Ændrede vilkår for indsatsen for målgruppen
Socialministeren har den 19. november 2014 afgivet svar til Folketingets Socialudvalg på alm. del spørgsmål 23, som omhandler lovligheden af at oprette kommunale transitrum. Af dette svar fremgår, at ”Borgere, som opholder sig her i landet lovligt på baggrund af EU-retten, kan derfor benytte sig af tilbud efter serviceloven, hvis de hører til målgruppen for tilbuddet” (jf. bilag 4). Meldingen betyder, at EU-borgere med lovligt ophold her i landet fremover vil kunne opnå hjælp efter serviceloven, hvis de i øvrigt opfylder kriterierne herfor.

I budgetnotatet for transitprogrammet er der taget forbehold for en evt. forestående udmelding fra ministeriet om de kommunale forpligtelser overfor migranter. Det er således indskærpet i budgetnotatet, at bevillingen til § 18-aktiviteterne under alle omstændigheder forudsættes øremærket transithjælp, hvorfor den skærpede udmelding fra ministeriet umiddelbart ikke har nogen betydning for udmøntning af §18-særpuljen.

Økonomi

Udgifterne afholdes under Socialudvalget på bevillingsområdet Administration, funktion 5.72.99 Øvrige sociale formål.

Videre proces

Når Socialudvalget har behandlet indstillingen om fordeling af § 18-særpuljen vil Socialforvaltningen fordele tilskuddene blandt ansøgerne primo 2015.



Anette Laigaard
                        
                                               /  Gitte Bylov Larsen

Beslutning

Kontorchef Gitte Bylov Larsen og vicekontorchef Sine Gregersen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.

Til top