Mødedato: 17.12.2014, kl. 16:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8
Orientering om status på udviklingstiltag på Hartmannshus
Se alle bilag
Efterfølgende har forvaltningen modtaget Socialtilsynets tilsynsrapport for deres uanmeldte tilsyn på Nærumgård den 6. august 2014. Socialtilsynet er i den forbindelse kommet med en række anbefalinger til Nærumgård, som til dels svarer til dem, som Revas Aps kom med i deres redegørelse af 1. september 2014.
Baggrund for handleplan
I det følgende er baggrunden for handleplanen beskrevet under tre temaer, som også går igen i selve handleplanen.
Værdier og arbejdsmiljø
Revas har påpeget, at København Kommunes værdier er tydelige i det generelle grundlag for Hartmannshus, men at det ikke er alle medarbejderne, der har konkret og direkte kendskab til værdierne. Derudover mener Revas, at medarbejderne mangler plads til at kunne trække sig tilbage i løbet af arbejdstiden, så de kan restituere, reflektere og dokumentere i fred og ro. Revas mener desuden, at der generelt er for rodet både ude og inde på Hartmannshus. Socialtilsynet forholder sig ikke til de fysiske rammer for medarbejderne, men konkluderer i stedet, at de i høj grad lever op til børnene og de unges behov. Socialtilsynet anbefaler, at Nærumgård holder fokus på, at indretningen balancerer mellem børnene og de unges behov og det behov for hjemlig indretning, som forældre og andre udefrakommende kan have. På lydoptagelserne fremgår det, at medarbejderne taler dårligt om hinanden og Hartmannshus. Desuden er der episoder med uacceptabel sprogbrug blandt medarbejderne, hvor de taler om beboerne. Forvaltningen har handlet konkret på episoderne og har gennemført 20 tjenstlige samtaler med 13 medarbejdere, hvilket har ført til seks advarsler jf. orientering til Socialudvalget den 17. september 2014.
Kompetenceudvikling
Revas oplever, at der mangler en fælles faglig kultur på Hartmannshus og at dokumentationen på hver enkelt barn eller ung er uoverskuelig. Det øger risikoen for, at medarbejderne kommer til at arbejde i hver sin retning. Revas har desuden anbefalet, at nye medarbejdere får en bedre introduktion og at supervision bliver obligatorisk for alle medarbejdere. Socialtilsynets vurderinger er i tråd med Revas', da de vurderer, at medarbejderne mangler tilstrækkelig kendskab til og forståelse for de metoder, der anvendes i arbejdet. Det betyder, at Nærumgård har vanskelig ved at implementere det pædagogiske grundlag. På lydoptagelserne kan man høre situationer, hvor medarbejderne netop føler sig afmægtige i forhold til deres pædagogiske arbejde og derfor reagerer med en uhensigtsmæssig retorik efterfølgende.
Ledelse
Revas vurderer, at ledelsen ikke er synlig nok i det daglige, at der mangler en tydelig ansvarsfordeling og at afdelingslederen indgår for meget i det daglige arbejde. Derfor anbefaler de, at afdelingslederen får ekstern supervision og at der skabes en tydelig opgave- og ansvarsfordeling i ledelsen. Derudover mener de, at der er for store forskelle mellem Nærumgårds to afdelinger; Adlershus og Hartmannshus. Socialtilsynet fokuserer mere på institutionslederens udtalelser om, at medarbejdergruppen har været præget af forråelse, men at det er på vej retur. Socialtilsynet mener, at lederen skal tage ansvar for at forstå og nedbringe forråelsen blandt medarbejderne, og at det ikke må bagataliseres, selvom det går fremad. Derudover mener Socialtilsynet, at ledelsen har vanskeligt ved at mindske det, som Socialtilsynet ser som tegn på symptombehandling i det pædagogiske arbejde. På lydoptagelserne kommer ledelsesproblemerne til udtryk ved, at der er eksempler på medarbejdere, som ikke går til ledelsen med vigtig viden om en magtanvendelse eller som ikke giver udtryk for, at de mangler kompetencer til at løse en konkret opgave.
Handleplanens initiativer
Som tidligere nævnt, har forvaltningen udarbejdet en handleplan, der forholder sig til de kritikpunkter og anbefalinger, der er beskrevet i ovenstående afsnit. I det følgende beskrives kort de inititiativer, der indgår i handleplanen. For en uddybende beskrivelse henvises til handleplanen, der er vedlagt som bilag 1.
Værdier og arbejdsmiljø
Frem til 1. april 2015 vil Nærumgårds ledelse, faglig konsulent og psykolog skiftevis være på arbejde om aftenen og i weekender, så de ser medarbejdernes arbejde på de tidspunkter, hvor børnene og de unge er på institutionen. Det skaber mulighed for faglig sparring til medarbejderne og at sætte en ramme for den pædagogiske praksis. Derudover har der i november 2014 været afholdt to seminarer for medarbejdere, hvor fokus har været på værdier, pædagogisk faglighed og en fornyet implementering af det pædagogiske grundlag på Nærumgård.
Der er også blevet ryddet op på Hartmannshus og afdelingen bliver hver dag efterset ude og inde. Desuden har medarbejderne fået indrettet et pauserum, og der er blevet ryddet op på deres kontor, hvor der er blevet plads til en ekstra computerarbejdsplads.
Hartmannshus er midlertidigt ved at blive nednormeret, så der er tid og rum til at arbejde med udviklingen af Hartmannshus samtidig med, at de tilbageværende børn og unge får den nødvendige indsats.
Kompetenceudvikling
En arbejdsgruppe bestående af institutionsleder, psykolog og pædagogisk konsulent er i gang med at tilpasse det pædagogiske grundlag, så det er mere forståeligt og målrettet opgaverne på Hartmannshus. Arbejdsgruppens arbejde tager udgangpunkt i de input, der er kommet fra medarbejderne på de to seminarer i november. Derudover er der blevet indført et nyt introduktionsprogram, som giver vikarer og nye medarbejdere en grundig oplæring. Der har været afholdt flere introeftermiddage og der er mentorer, som har fokus på, at nye medarbejdere får de nødvendige introvagter og introduktion til samarbejdet med Nærmgårds fagspecialister. Desuden er der indført supervision for alle medarbejdere og vikarer.
Der er også nedsat en arbejdsgruppe, som er i gang med at gennemgå dokumentationskravene for Nærumgård og de øvrige institutioner i Center for Børn med Handicap. Formålet er, at dokumentationen bliver mere overskuelig og brugbar i det daglige arbejde, hvilket er med til at forbedre indsatsen for de anbragte børn og unge.
Ledelse
Nærumgårds ledelsesstruktur og medarbejderfordeling ændres, så der bliver en større sammenhæng mellem afdelingerne Adlershus og Hartmannshus. Konkret vil der fremover være en afdelingsleder med ansvar for en samlet medarbejdergruppe, der både dækker Hartmannshus og 1. salen i Adlershus. Derudover vil der være en afdelingsleder og tilhørende medarbejdergruppe, som dækker stueetagen i Adlershus.
Alle stillings- og funktionsbeskrivelser for afdelingsledere og fagspecialister er blevet opdateret, så der fremover er et mere tydeligt ledelses- og beslutningshierarki. Både afdelingsledere og institutionsleder vil fremover få supervision og derudover får institutionslederen særlig støtte til at føre handleplanens intentioner ud i livet.
Center for Børn med Handicap er i dialog med Handicapcenter København om den fremtidige anvendelse af Hartmannshus. Formålet er at afklare, hvad efterspørgslen vil være de kommende år, og om der skal ske ændringer på Hartmannshus for at matche efterspørgslen. Der forventes at være en afklaring i februar 2015.
Følgegruppe
Nærumgård er ved at opstarte en følgegruppe, der skal følge med i udviklingen af Hartmannshus og komme med relevante input undervejs. Følgegruppen skal bestå af forældre til børn på Hartmannshus, Nærumgårds institutionsleder, en medarbejderrepræsentant fra Nærumgård, Centerchef for Center for Børn med Handicap og en repræsentant for et af forvaltningens centrale kontorer. Følgegruppens første møde forventes afholdt snarest muligt og derefter er det meningen, at følgegruppen skal mødes hver 6. uge.
Interview med forældre til børn og unge på Hartmannshus
Revas interviewede fire nuværende forældrepar til børn og unge på Hartmannshus i forbindelse med deres undersøgelse af stedet i sommer. Socialudvalget har efterfølgende bedt forvaltningen om at tage kontakt til forældre til de børn og unge, der tidligere har været på Hartmannshus, så deres oplevelser af stedet også kommer frem. Forvaltningen har afgrænset undersøgelsen til perioden 2012-2014 og i den periode har der været tre børn og unge udover dem, der fortsat er på Hartmannshus. En af familierne er rejst ud af landet, og forvaltningen har derfor kun været i kontakt med to af de tre familier.
De fire forældrepar, som Revas talte med, udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med medarbejdere og ledelse på Hartmannshus. Disse forældre føler sig velinformerede og har en opfattelse af, at medarbejderne er dygtige og altid klar til at lytte eller reagere på forældrenes henvendelser. Det forholder sig anderledes hos forældrene til to unge, som tidligere har været anbragt på Hartmannshus jf. forvaltningens orienteringer den 17. marts og 1. august 2014. De har en oplevelse af, at der ikke er blevet lyttet til dem, og at de er blevet mødt med mistillid, når de har sagt, hvad deres børn har brug for. Desuden har de oplevet ledelsen som fraværende. I interviewene med de to forældrepar giver de udtryk for, at de oplever, at den store udskiftning og manglende kompetencer i medarbejdergruppen har betydet, at de meget specifikke aftaler i børnenes handleplaner ikke er blevet fulgt. Det har efter forældrenes vurdering ført til, at de to børn har reageret med mistrivsel og udadreagerende adfærd, da de har brug for faste aftaler og strukturer i deres hverdag. Forældrene fortæller, at det er hårdt at opleve, at deres barn ikke trives, og at det har haft psykiske omkostninger for dem som familie.
Forvaltningen vil lade forældreudtalelserne indgå i det fremadrettede arbejde med at udvikle Hartmannshus og Nærumgård som helhed. Derudover indgår det i handleplanen, at ledelsen vil have fokus på at skabe det bedst mulige samarbejde med forældre til børn på Hartmannshus og resten af Nærumgård. Kritikken af ledelsens manglende synlighed bliver der taget hånd om, idet ledelsen i en periode vil være til stede om aftenen og i weekender. Desuden får Nærumgårds institutionsleder en tydeligere rolle i de daglige beslutninger.
Derudover bekræfter forældrene også, at rekruttering og fastholdelse af fagligt dygtige medarbejdere har afgørende betydning på en skærmet afdeling som Hartmannshus. Forvaltningen er i gang med at udvikle et rekrutteringskoncept for de skærmede enheder, som vil blive taget i brug på Nærumgård.
Anette Laigaard
/
Sven Bjerre
Til top
Socialudvalget skal drøfte en orientering om status på udviklingstiltagene på Hartmannshus, der er en afdeling til børn og unge med handicap under døgninstitutionen Nærumgård. Orienteringen er en bestilling fra Socialudvalgets møde den 17. september 2014.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget.
- at Socaludvalget drøfter orienteringen om Hartmannshus og tager den til efterretning.
Problemstilling
Socialudvalget blev den 17. september 2014 orienteret om Revas ApS' undersøgelse af Hartmannshus, der er en afdeling til børn og unge med handicap under døgninstitutionen Nærumgård. I orienteringen beskrev forvaltningen de faglige og ledelsesmæssige udfordringer som Revas havde observeret, og hvad forvaltnigen ville sætte i værk for at rette op på forholdene på Hartmannshus. Socialudvalget bad i den forbindelse om at få en opfølgning på de lovede initiativer inden årets udgang og har efterfølgende også bedt om, at forvaltningen taler med forældre til tidligere beboere på Hartmannshus.Efterfølgende har forvaltningen modtaget Socialtilsynets tilsynsrapport for deres uanmeldte tilsyn på Nærumgård den 6. august 2014. Socialtilsynet er i den forbindelse kommet med en række anbefalinger til Nærumgård, som til dels svarer til dem, som Revas Aps kom med i deres redegørelse af 1. september 2014.
Løsning
Forvaltningen har udarbejdet en handleplan for Hartmannshus (bilag 1), der forholder sig til de anbefalinger, som Revas og Socialtilsynet er kommet med. Desuden tager handleplanen også højde for de oplysninger, der er kommet frem i forbindelse med, at forvaltningen har gennemlyttet de skjulte lydoptagelser fra Hartmannshus. I det følgende beskrives først, hvad handleplanen skal rette op på og derefter, hvordan handleplanen vil rette op på de pågældende forhold. Til sidst beskrives resultatet af de interviews, som forvaltningen har haft med forældre til tidligere beboere på Hartmannshus.Baggrund for handleplan
I det følgende er baggrunden for handleplanen beskrevet under tre temaer, som også går igen i selve handleplanen.
Værdier og arbejdsmiljø
Revas har påpeget, at København Kommunes værdier er tydelige i det generelle grundlag for Hartmannshus, men at det ikke er alle medarbejderne, der har konkret og direkte kendskab til værdierne. Derudover mener Revas, at medarbejderne mangler plads til at kunne trække sig tilbage i løbet af arbejdstiden, så de kan restituere, reflektere og dokumentere i fred og ro. Revas mener desuden, at der generelt er for rodet både ude og inde på Hartmannshus. Socialtilsynet forholder sig ikke til de fysiske rammer for medarbejderne, men konkluderer i stedet, at de i høj grad lever op til børnene og de unges behov. Socialtilsynet anbefaler, at Nærumgård holder fokus på, at indretningen balancerer mellem børnene og de unges behov og det behov for hjemlig indretning, som forældre og andre udefrakommende kan have. På lydoptagelserne fremgår det, at medarbejderne taler dårligt om hinanden og Hartmannshus. Desuden er der episoder med uacceptabel sprogbrug blandt medarbejderne, hvor de taler om beboerne. Forvaltningen har handlet konkret på episoderne og har gennemført 20 tjenstlige samtaler med 13 medarbejdere, hvilket har ført til seks advarsler jf. orientering til Socialudvalget den 17. september 2014.
Kompetenceudvikling
Revas oplever, at der mangler en fælles faglig kultur på Hartmannshus og at dokumentationen på hver enkelt barn eller ung er uoverskuelig. Det øger risikoen for, at medarbejderne kommer til at arbejde i hver sin retning. Revas har desuden anbefalet, at nye medarbejdere får en bedre introduktion og at supervision bliver obligatorisk for alle medarbejdere. Socialtilsynets vurderinger er i tråd med Revas', da de vurderer, at medarbejderne mangler tilstrækkelig kendskab til og forståelse for de metoder, der anvendes i arbejdet. Det betyder, at Nærumgård har vanskelig ved at implementere det pædagogiske grundlag. På lydoptagelserne kan man høre situationer, hvor medarbejderne netop føler sig afmægtige i forhold til deres pædagogiske arbejde og derfor reagerer med en uhensigtsmæssig retorik efterfølgende.
Ledelse
Revas vurderer, at ledelsen ikke er synlig nok i det daglige, at der mangler en tydelig ansvarsfordeling og at afdelingslederen indgår for meget i det daglige arbejde. Derfor anbefaler de, at afdelingslederen får ekstern supervision og at der skabes en tydelig opgave- og ansvarsfordeling i ledelsen. Derudover mener de, at der er for store forskelle mellem Nærumgårds to afdelinger; Adlershus og Hartmannshus. Socialtilsynet fokuserer mere på institutionslederens udtalelser om, at medarbejdergruppen har været præget af forråelse, men at det er på vej retur. Socialtilsynet mener, at lederen skal tage ansvar for at forstå og nedbringe forråelsen blandt medarbejderne, og at det ikke må bagataliseres, selvom det går fremad. Derudover mener Socialtilsynet, at ledelsen har vanskeligt ved at mindske det, som Socialtilsynet ser som tegn på symptombehandling i det pædagogiske arbejde. På lydoptagelserne kommer ledelsesproblemerne til udtryk ved, at der er eksempler på medarbejdere, som ikke går til ledelsen med vigtig viden om en magtanvendelse eller som ikke giver udtryk for, at de mangler kompetencer til at løse en konkret opgave.
Handleplanens initiativer
Som tidligere nævnt, har forvaltningen udarbejdet en handleplan, der forholder sig til de kritikpunkter og anbefalinger, der er beskrevet i ovenstående afsnit. I det følgende beskrives kort de inititiativer, der indgår i handleplanen. For en uddybende beskrivelse henvises til handleplanen, der er vedlagt som bilag 1.
Værdier og arbejdsmiljø
Frem til 1. april 2015 vil Nærumgårds ledelse, faglig konsulent og psykolog skiftevis være på arbejde om aftenen og i weekender, så de ser medarbejdernes arbejde på de tidspunkter, hvor børnene og de unge er på institutionen. Det skaber mulighed for faglig sparring til medarbejderne og at sætte en ramme for den pædagogiske praksis. Derudover har der i november 2014 været afholdt to seminarer for medarbejdere, hvor fokus har været på værdier, pædagogisk faglighed og en fornyet implementering af det pædagogiske grundlag på Nærumgård.
Der er også blevet ryddet op på Hartmannshus og afdelingen bliver hver dag efterset ude og inde. Desuden har medarbejderne fået indrettet et pauserum, og der er blevet ryddet op på deres kontor, hvor der er blevet plads til en ekstra computerarbejdsplads.
Hartmannshus er midlertidigt ved at blive nednormeret, så der er tid og rum til at arbejde med udviklingen af Hartmannshus samtidig med, at de tilbageværende børn og unge får den nødvendige indsats.
Kompetenceudvikling
En arbejdsgruppe bestående af institutionsleder, psykolog og pædagogisk konsulent er i gang med at tilpasse det pædagogiske grundlag, så det er mere forståeligt og målrettet opgaverne på Hartmannshus. Arbejdsgruppens arbejde tager udgangpunkt i de input, der er kommet fra medarbejderne på de to seminarer i november. Derudover er der blevet indført et nyt introduktionsprogram, som giver vikarer og nye medarbejdere en grundig oplæring. Der har været afholdt flere introeftermiddage og der er mentorer, som har fokus på, at nye medarbejdere får de nødvendige introvagter og introduktion til samarbejdet med Nærmgårds fagspecialister. Desuden er der indført supervision for alle medarbejdere og vikarer.
Der er også nedsat en arbejdsgruppe, som er i gang med at gennemgå dokumentationskravene for Nærumgård og de øvrige institutioner i Center for Børn med Handicap. Formålet er, at dokumentationen bliver mere overskuelig og brugbar i det daglige arbejde, hvilket er med til at forbedre indsatsen for de anbragte børn og unge.
Ledelse
Nærumgårds ledelsesstruktur og medarbejderfordeling ændres, så der bliver en større sammenhæng mellem afdelingerne Adlershus og Hartmannshus. Konkret vil der fremover være en afdelingsleder med ansvar for en samlet medarbejdergruppe, der både dækker Hartmannshus og 1. salen i Adlershus. Derudover vil der være en afdelingsleder og tilhørende medarbejdergruppe, som dækker stueetagen i Adlershus.
Alle stillings- og funktionsbeskrivelser for afdelingsledere og fagspecialister er blevet opdateret, så der fremover er et mere tydeligt ledelses- og beslutningshierarki. Både afdelingsledere og institutionsleder vil fremover få supervision og derudover får institutionslederen særlig støtte til at føre handleplanens intentioner ud i livet.
Center for Børn med Handicap er i dialog med Handicapcenter København om den fremtidige anvendelse af Hartmannshus. Formålet er at afklare, hvad efterspørgslen vil være de kommende år, og om der skal ske ændringer på Hartmannshus for at matche efterspørgslen. Der forventes at være en afklaring i februar 2015.
Følgegruppe
Nærumgård er ved at opstarte en følgegruppe, der skal følge med i udviklingen af Hartmannshus og komme med relevante input undervejs. Følgegruppen skal bestå af forældre til børn på Hartmannshus, Nærumgårds institutionsleder, en medarbejderrepræsentant fra Nærumgård, Centerchef for Center for Børn med Handicap og en repræsentant for et af forvaltningens centrale kontorer. Følgegruppens første møde forventes afholdt snarest muligt og derefter er det meningen, at følgegruppen skal mødes hver 6. uge.
Interview med forældre til børn og unge på Hartmannshus
Revas interviewede fire nuværende forældrepar til børn og unge på Hartmannshus i forbindelse med deres undersøgelse af stedet i sommer. Socialudvalget har efterfølgende bedt forvaltningen om at tage kontakt til forældre til de børn og unge, der tidligere har været på Hartmannshus, så deres oplevelser af stedet også kommer frem. Forvaltningen har afgrænset undersøgelsen til perioden 2012-2014 og i den periode har der været tre børn og unge udover dem, der fortsat er på Hartmannshus. En af familierne er rejst ud af landet, og forvaltningen har derfor kun været i kontakt med to af de tre familier.
De fire forældrepar, som Revas talte med, udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med medarbejdere og ledelse på Hartmannshus. Disse forældre føler sig velinformerede og har en opfattelse af, at medarbejderne er dygtige og altid klar til at lytte eller reagere på forældrenes henvendelser. Det forholder sig anderledes hos forældrene til to unge, som tidligere har været anbragt på Hartmannshus jf. forvaltningens orienteringer den 17. marts og 1. august 2014. De har en oplevelse af, at der ikke er blevet lyttet til dem, og at de er blevet mødt med mistillid, når de har sagt, hvad deres børn har brug for. Desuden har de oplevet ledelsen som fraværende. I interviewene med de to forældrepar giver de udtryk for, at de oplever, at den store udskiftning og manglende kompetencer i medarbejdergruppen har betydet, at de meget specifikke aftaler i børnenes handleplaner ikke er blevet fulgt. Det har efter forældrenes vurdering ført til, at de to børn har reageret med mistrivsel og udadreagerende adfærd, da de har brug for faste aftaler og strukturer i deres hverdag. Forældrene fortæller, at det er hårdt at opleve, at deres barn ikke trives, og at det har haft psykiske omkostninger for dem som familie.
Forvaltningen vil lade forældreudtalelserne indgå i det fremadrettede arbejde med at udvikle Hartmannshus og Nærumgård som helhed. Derudover indgår det i handleplanen, at ledelsen vil have fokus på at skabe det bedst mulige samarbejde med forældre til børn på Hartmannshus og resten af Nærumgård. Kritikken af ledelsens manglende synlighed bliver der taget hånd om, idet ledelsen i en periode vil være til stede om aftenen og i weekender. Desuden får Nærumgårds institutionsleder en tydeligere rolle i de daglige beslutninger.
Derudover bekræfter forældrene også, at rekruttering og fastholdelse af fagligt dygtige medarbejdere har afgørende betydning på en skærmet afdeling som Hartmannshus. Forvaltningen er i gang med at udvikle et rekrutteringskoncept for de skærmede enheder, som vil blive taget i brug på Nærumgård.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Eventuelle udgifter håndteres inden for det eksisterende budget til Center for Børn med Handicap.Videre proces
Forvaltningen vil arbejde videre med handleplanens initiativer.Anette Laigaard
/
Sven Bjerre
Beslutning
Kontorchef Ane K. Christensen og kontorchef Helle Vibeke Carstensen deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev udsat til behandling på Socialudvalgets møde d. 21. januar 2015.