Mødedato: 17.09.2014, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8
Orientering om undersøgelse og vurdering af den faglige kultur på Hartmannshus
Se alle bilag
Anette Laigaard
/
Sven Bjerre
Til top
Socialudvalget skal drøfte en orientering om resultatet af Revas' undersøgelse af Hartmannshus og forvaltningens fremadrettede handlinger.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller,
- at Socialudvalget drøfter orienteringen og tager Revas' rapport om Hartmannshus til efterretning.
Problemstilling
Socialforvaltningen modtog i marts 2014 en række skjulte lydoptagelser fra Hartmannshus, der er en afdeling til børn og unge med handicap under døgninstitutionen Nærumgård. Lydoptagelserne har igangsat flere forskellige undersøgelser og tiltag og blandt andet ført til, at forvaltningen har bedt det eksterne tilsynsfirma Revas ApS om at udarbejde en analyse af kulturen på Hartmannshus.
Løsning
Revas konkluderer i deres rapport, at børn og unge på Hartmannshus har det godt, og at ledere og medarbejdere gør hvad de kan for at skabe et godt liv og et godt hjem for de anbragte børn og unge. Der er dog også en række områder, hvor Revas mener, at tingene kan gøres bedre. I det følgende beskrives først resultatet af Revas' undersøgelser på Hartmannshus, og derefter beskrives, hvad forvaltningen vil gøre for at rette op på forholdene. Revas' rapport er vedlagt som bilag 1. Derudover er Socialtilsynets godkendelse af Nærumgård vedlagt som bilag 2.
Resultatet af Revas' undersøgelser på Hartmannshus
Faglig kultur
Revas skriver, at de ikke oplever en fælles faglig kultur som grundlag for opgaveløsning på Hartmannshus. Medarbejderne mangler et indgående kendskab til hinanden og dermed en fælles faglig forståelse af retningen og indholdet i samarbejdet med det enkelte barn eller ung. Det manglende faglige fællesskab gør det vanskeligt at opbygge en tillid i medarbejdergruppen, der sikrer, at medarbejderne reagerer konkret og direkte, hvis en kollega handler på en uhensigtmæssig måde. Revas har dog ikke oplevet tegn på, at der er en decideret dårlig kultur på Hartmannshus, eller at der eksisterer subkulturer i medarbejdergruppen.
Ledelse
Det er Revas' vurdering, at den daglige ledelse på Hartmannshus gør en stor indsats, men at der mangler tydelighed om deres roller, og at ledelsen ikke har udviklet en tilstrækkelig stærk fælles faglig kultur i medarbejdergruppen. Ledelsen er ikke synlig nok i det daglige arbejde, og der er en utydelig ansvarsfordeling, da der er fire personer med instruktionsbeføjelser over for medarbejderne. Derudover skriver Revas, at afdelingslederen indgår for meget i det daglige arbejde, så der er mindre tid til ledelse. Det gør det vanskeligt at sikre, at medarbejdergruppen er hensigtsmæssigt sammensat, har den rette bredde og er stabil, så antallet af vikarer kan mindskes. Revas påpeger, at det er forudsætningen for at opbygge og udvikle en fælles faglig kultur, som sikrer en høj grad af tillid mellem medarbejderne og dermed forebygger udviklingen af subkulturer.
Revas anbefaler, at afdelingslederen får ekstern supervision, og at der skabes en mere tydelig opgave- og ansvarsfordeling mellem institutionsleder og afdelingsleder og mellem pædagogisk leder og psykolog. Det vil styrke en fælles faglig retning og dermed indsatsen for de anbragte børn og unge.
Værdier
Revas oplever, at forvaltningens værdier er tydelige i det generelle grundlag for Hartmannshus. Det er ikke alle medarbejdere, der har konkret og direkte kendskab til værdierne, eller tænker dem ind, når de læser det generelle grundlag for indsatsen. Revas konkluderer dog samlet set, at værdierne mere eller mindre er styrende for medarbejdernes tilgang og indsats.
Pædagogisk praksis og dokumentation
Den pædagogiske praksis er udfordret af, at medarbejderne mangler et samlet og lettilgængeligt overblik over den individuelle indsats, der er beskrevet for enkelt barn eller ung. Oplysningerne er dels elektronisk og i papirform, og beskrives som omfattende, usystematisk og uden større sammenhæng. Revas påpeger, at det gør det næsten umuligt for medarbejderne at skabe et overblik, hvilket uundgåeligt fører til, at medarbejderne kan komme til at arbejde i hver sin retning.
Dokumentationen har stor betydning for det pædagogiske arbejde, da den indeholder beskrivelser af, hvad den rette støtte og indsats konkret skal bestå af for det enkelte barn eller ung, og hvad der er den bedste tilgang til den enkelte. Denne viden er afgørende for at medarbejderne kan sikre, at barnet eller den unge får de de bedste muligheder for at udvikle sig og mestre tilværelsen. Desuden sikrer beskrivelserne, at der er en ensartet tilgang til børnene og de unge uanset hvilken medarbejder, der skal løse opgaven.
Revas anbefaler derfor, at der skabes et fælles syn på, hvad der kendetegner god dokumentation. Der skal skabes en kultur for og forståelse af, at dokumentation er et aktivt redskab, som gør det muligt at måle resultater og skabe grundlag for evalueringer og refleksioner, som vil kunne kvalificere indsatsen.
Forældresamarbejde
Revas har talt med fire ud af fem forældrepar, som alle udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med ledelse og medarbejdere på Hartmannshus. De oplever sig velinformerede og oplever medarbejderne som dygtige og fleksible i forhold til at lytte og reagere på henvendelser fra de pårørende. Flere af forældrene fortæller, at deres barn har udviklet sig positivt under opholdet på Hartmannshus.
Revas anbefaler, at de pårørende får tilbud om jævnlige møder med relevante personer fra Hartmannshus, hvor deres barn er eneste omdrejningspunkt. Derudover bør der kontinuerligt være fokus på at sikre, at kommunikationen og informationen er forståelig og relevant.
De fysiske rammer
Revas skriver, at de fysiske rammer samlet set er i orden ift. størrelse og dele af indretningen. De påpeger dog, at en del af indretningen fremstår rodet, misligeholdt og til dels uhygiejnisk uden hensyn til, at det er børnenes og de unges hjem og medarbejdernes arbejdsplads. Børnene og de unges lejligheder er rummelige, men indretning og farvevalg tager ikke højde for den enkeltes behov og reaktioner. Derudover synes Revas, at der generelt er for rodet rundt omkring og påpeger, at medarbejderkontoret ikke fungerer optimalt. Desuden efterlyser Revas et rum, hvor medarbejderne kan trække sig tilbage og restituere, når de har brug for en pause fra det tætte arbejde med børnene og de unge.
Revas anbefaler, at de fysiske rammer undergår en grundig oprydning og renovering ude og inde. Konkret bør Hartmannshus's front og facade renoveres, så der kommer bedre lysindfald i lejlighederne og der sendes et mere positivt signal til omgivelserne. Desuden skal det enkelte barn eller unges lejlighed indrettes tidssvarende og under hensyn til den enkeltes behov og reaktioner.
Socialforvaltningens fremadrettede handlinger
Revas' undersøgelser og forvaltningens egen indsigt i Hartmannshus har den seneste tid vist, at der er behov for at ændringer på Hartmannshus. Hartmannshus oplever lige nu en vigende efterspørgsel, som giver mulighed for en mere grundig restrukturering samtidig med, at de tilbageværende beboere får den nødvendige indsats. Forvaltningen vil omstrukturere og skabe en ny ledelsesstruktur på Nærumgård, som Hartmannshus er en del af. Hartmannshus har været for selvstændig en enhed, og der er brug for at sikre et bredere fagligt og ledelsesmæssigt fundament for indsatsen ift. de særligt sårbare og udsatte børn og unge, der hidtil har været på Hartmannshus. Målet er at skabe en fælles faglig kultur og pædagogisk praksis på tværs af Nærumgårds afdelinger, som er baseret på en bredere og mere indarbejdet metodisk tilgang til de anbragte børn og unge.
Nærumgårds målgruppe har forskellige behov, som også kan ændre sig over tid. Nogen har brug for aflastning, andre har brug for døgnpladser og så vil der være nogen få, som har brug for skærmede enheder. Nærumgård skal kunne rumme dette og tilpasse kapaciteten til den aktuelle efterspørgsel. Nu og her nednormeres antallet af pladser på Hartmannshus, da nogle af de unge er på vej til et voksentilbud og der umiddelbart ikke er nye børn eller unge på vej. Derved kan de børn og unge, der er tilbage, bevare et tilbud, som de og deres pårørende er glade for. Efterspørgslen kan dog hurtigt ændre sig, og derfor er en af tankerne, at Hartmannshus' skærmede enheder kan bruges fleksibelt efter behov, og f.eks. også bruges til aflastning i det omfang, at det er relevant. Den fremtidige anvendelse af Hartmannshus skal dog drøftes mere indgående med Handicapcenter København, før der tages stilling til det.
Den midlertidige nednormering af de skærmede pladser betyder, at der vil være behov for færre medarbejdere. Dermed vil der også være mulighed for at se på, hvem der fremover har de nødvendige kompetencer til at arbejde på Hartmannshus. Den midlertidige nednormering vil desuden gøre det muligt at arbejde med de fysiske rammer.
Faglig kultur
Generelt vil forvaltningen arbejde for, at der anvendes så få vikarer som muligt på Hartmannshus, og at der er et særligt introduktionskursus for vikarer. Endvidere vil alle medarbejdere fremover få supervision. Derudover vil forvaltningen sammen med ledelsen sætte fokus på at kvalificere rekruttering, introduktion og oplæring af nye medarbejdere på Nærumgård og forvaltningens øvrige tilbud, der arbejder med særligt vanskelige målgrupper. Der vil være tilbud om efteruddannelse ift. at arbejde på skærmede enheder, samt være mulighed for rotation mellem skærmede enheder og centerets øvrige afdelinger.
Hvis det fortsat bliver vanskeligt at rekruttere relevante medarbejdere, vil der midlertidigt blive flyttet erfarne uddannede pædagoger fra forvaltningens øvrige institutioner til borgere med handicap til Hartmannshus.
Ledelse
Som led i en ny ledelsesstruktur vil der blive skabt et tydeligt ledelses- og beslutningshierarki samtidig med, at alle stillings- og funktionsbeskrivelser vil blive omskrevet. Konkret vil der fremover være ledelse, psykolog eller pædagogisk konsulent til stede, når børnene og de unge er på Hartmannshus - særligt i eftermiddags- og aftentimer, men også i weekender og ferier.
Værdier
Der er behov for, at medarbejderne har et større kendskab til og indsigt i forvaltningens værdier, så de kan være mere bevidste om at omsætte dem til praksis. Værdierne vil derfor være et fokusområde for Hartmannshus, så alle medarbejdere har et konkret og direkte kendskab til dem. Værdierne vil f.eks. blive drøftet på personalemøder, hvor alle medarbejdere deltager, eller indgå i den faglige supervision, som medarbejderne får.
Pædagogisk praksis og dokumentation
Der er allerede iværksat et udviklingsforløb 'Bæredygtigt arbejde', som fortsætter. Udviklingsforløbet har fokus på ansvarlig og ordentlig kultur, struktur på arbejdet, mere målrettet pædagogiske arbejde samt brugbar dokumentation. Derudover er Center for Børn med Handicap allerede i gang med at se på indholdet og mængden af den nuværende dokumentation. Dette arbejde vil blive skærpet på baggrund af Revas' anbefalinger. Der vil blive iværksat en kritisk gennemgang af de nuværende vejledninger, skabeloner og krav til medarbejdernes dokumentation. Derefter skal der ske en tilretning, så dokumentationen bliver mere overskuelig og lettilgængelig for alle medarbejdere.
Forældresamarbejde
Som Revas skriver, har Hartmannshus et godt samarbejde med de forældre, som aktuelt har et barn eller en ung anbragt på Hartmannshus. Forvaltningen vil fortsætte dette forældresamarbejde og have fokus på, at det også fremadrettet udvikler sig i en positiv retning.
De fysiske rammer
Revas har en række anbefalinger til de fysiske rammer, både ude og inde. Forvaltningen vil som det første tage fat på en oprydning af inde- og udearealer. Derudover vil der blive udarbejdet en plan for en renovering af de skærmede enheder, herunder en vurdering af, hvad der skal laves her og nu, og hvad der kræver en længere planlægning. En del af renoveringsplanen afhænger dog af, hvad de skærmede enheder fremadrettet skal anvendes til jf. ovenstående overvejelser.
Øvrige tiltag
Forvaltningen vil nedsætte en følgegruppe, der skal følge og give input til opfølgningen på ovenstående udviklingstiltag. Følgegruppen vil bestå af medarbejdere og ledelse fra Nærumgård, personer fra forvaltningens centrale kontorer samt forældre til børn og unge på Nærumgård.
Resultatet af Revas' undersøgelser på Hartmannshus
Faglig kultur
Revas skriver, at de ikke oplever en fælles faglig kultur som grundlag for opgaveløsning på Hartmannshus. Medarbejderne mangler et indgående kendskab til hinanden og dermed en fælles faglig forståelse af retningen og indholdet i samarbejdet med det enkelte barn eller ung. Det manglende faglige fællesskab gør det vanskeligt at opbygge en tillid i medarbejdergruppen, der sikrer, at medarbejderne reagerer konkret og direkte, hvis en kollega handler på en uhensigtmæssig måde. Revas har dog ikke oplevet tegn på, at der er en decideret dårlig kultur på Hartmannshus, eller at der eksisterer subkulturer i medarbejdergruppen.
Ledelse
Det er Revas' vurdering, at den daglige ledelse på Hartmannshus gør en stor indsats, men at der mangler tydelighed om deres roller, og at ledelsen ikke har udviklet en tilstrækkelig stærk fælles faglig kultur i medarbejdergruppen. Ledelsen er ikke synlig nok i det daglige arbejde, og der er en utydelig ansvarsfordeling, da der er fire personer med instruktionsbeføjelser over for medarbejderne. Derudover skriver Revas, at afdelingslederen indgår for meget i det daglige arbejde, så der er mindre tid til ledelse. Det gør det vanskeligt at sikre, at medarbejdergruppen er hensigtsmæssigt sammensat, har den rette bredde og er stabil, så antallet af vikarer kan mindskes. Revas påpeger, at det er forudsætningen for at opbygge og udvikle en fælles faglig kultur, som sikrer en høj grad af tillid mellem medarbejderne og dermed forebygger udviklingen af subkulturer.
Revas anbefaler, at afdelingslederen får ekstern supervision, og at der skabes en mere tydelig opgave- og ansvarsfordeling mellem institutionsleder og afdelingsleder og mellem pædagogisk leder og psykolog. Det vil styrke en fælles faglig retning og dermed indsatsen for de anbragte børn og unge.
Værdier
Revas oplever, at forvaltningens værdier er tydelige i det generelle grundlag for Hartmannshus. Det er ikke alle medarbejdere, der har konkret og direkte kendskab til værdierne, eller tænker dem ind, når de læser det generelle grundlag for indsatsen. Revas konkluderer dog samlet set, at værdierne mere eller mindre er styrende for medarbejdernes tilgang og indsats.
Pædagogisk praksis og dokumentation
Den pædagogiske praksis er udfordret af, at medarbejderne mangler et samlet og lettilgængeligt overblik over den individuelle indsats, der er beskrevet for enkelt barn eller ung. Oplysningerne er dels elektronisk og i papirform, og beskrives som omfattende, usystematisk og uden større sammenhæng. Revas påpeger, at det gør det næsten umuligt for medarbejderne at skabe et overblik, hvilket uundgåeligt fører til, at medarbejderne kan komme til at arbejde i hver sin retning.
Dokumentationen har stor betydning for det pædagogiske arbejde, da den indeholder beskrivelser af, hvad den rette støtte og indsats konkret skal bestå af for det enkelte barn eller ung, og hvad der er den bedste tilgang til den enkelte. Denne viden er afgørende for at medarbejderne kan sikre, at barnet eller den unge får de de bedste muligheder for at udvikle sig og mestre tilværelsen. Desuden sikrer beskrivelserne, at der er en ensartet tilgang til børnene og de unge uanset hvilken medarbejder, der skal løse opgaven.
Revas anbefaler derfor, at der skabes et fælles syn på, hvad der kendetegner god dokumentation. Der skal skabes en kultur for og forståelse af, at dokumentation er et aktivt redskab, som gør det muligt at måle resultater og skabe grundlag for evalueringer og refleksioner, som vil kunne kvalificere indsatsen.
Forældresamarbejde
Revas har talt med fire ud af fem forældrepar, som alle udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med ledelse og medarbejdere på Hartmannshus. De oplever sig velinformerede og oplever medarbejderne som dygtige og fleksible i forhold til at lytte og reagere på henvendelser fra de pårørende. Flere af forældrene fortæller, at deres barn har udviklet sig positivt under opholdet på Hartmannshus.
Revas anbefaler, at de pårørende får tilbud om jævnlige møder med relevante personer fra Hartmannshus, hvor deres barn er eneste omdrejningspunkt. Derudover bør der kontinuerligt være fokus på at sikre, at kommunikationen og informationen er forståelig og relevant.
De fysiske rammer
Revas skriver, at de fysiske rammer samlet set er i orden ift. størrelse og dele af indretningen. De påpeger dog, at en del af indretningen fremstår rodet, misligeholdt og til dels uhygiejnisk uden hensyn til, at det er børnenes og de unges hjem og medarbejdernes arbejdsplads. Børnene og de unges lejligheder er rummelige, men indretning og farvevalg tager ikke højde for den enkeltes behov og reaktioner. Derudover synes Revas, at der generelt er for rodet rundt omkring og påpeger, at medarbejderkontoret ikke fungerer optimalt. Desuden efterlyser Revas et rum, hvor medarbejderne kan trække sig tilbage og restituere, når de har brug for en pause fra det tætte arbejde med børnene og de unge.
Revas anbefaler, at de fysiske rammer undergår en grundig oprydning og renovering ude og inde. Konkret bør Hartmannshus's front og facade renoveres, så der kommer bedre lysindfald i lejlighederne og der sendes et mere positivt signal til omgivelserne. Desuden skal det enkelte barn eller unges lejlighed indrettes tidssvarende og under hensyn til den enkeltes behov og reaktioner.
Socialforvaltningens fremadrettede handlinger
Revas' undersøgelser og forvaltningens egen indsigt i Hartmannshus har den seneste tid vist, at der er behov for at ændringer på Hartmannshus. Hartmannshus oplever lige nu en vigende efterspørgsel, som giver mulighed for en mere grundig restrukturering samtidig med, at de tilbageværende beboere får den nødvendige indsats. Forvaltningen vil omstrukturere og skabe en ny ledelsesstruktur på Nærumgård, som Hartmannshus er en del af. Hartmannshus har været for selvstændig en enhed, og der er brug for at sikre et bredere fagligt og ledelsesmæssigt fundament for indsatsen ift. de særligt sårbare og udsatte børn og unge, der hidtil har været på Hartmannshus. Målet er at skabe en fælles faglig kultur og pædagogisk praksis på tværs af Nærumgårds afdelinger, som er baseret på en bredere og mere indarbejdet metodisk tilgang til de anbragte børn og unge.
Nærumgårds målgruppe har forskellige behov, som også kan ændre sig over tid. Nogen har brug for aflastning, andre har brug for døgnpladser og så vil der være nogen få, som har brug for skærmede enheder. Nærumgård skal kunne rumme dette og tilpasse kapaciteten til den aktuelle efterspørgsel. Nu og her nednormeres antallet af pladser på Hartmannshus, da nogle af de unge er på vej til et voksentilbud og der umiddelbart ikke er nye børn eller unge på vej. Derved kan de børn og unge, der er tilbage, bevare et tilbud, som de og deres pårørende er glade for. Efterspørgslen kan dog hurtigt ændre sig, og derfor er en af tankerne, at Hartmannshus' skærmede enheder kan bruges fleksibelt efter behov, og f.eks. også bruges til aflastning i det omfang, at det er relevant. Den fremtidige anvendelse af Hartmannshus skal dog drøftes mere indgående med Handicapcenter København, før der tages stilling til det.
Den midlertidige nednormering af de skærmede pladser betyder, at der vil være behov for færre medarbejdere. Dermed vil der også være mulighed for at se på, hvem der fremover har de nødvendige kompetencer til at arbejde på Hartmannshus. Den midlertidige nednormering vil desuden gøre det muligt at arbejde med de fysiske rammer.
Faglig kultur
Generelt vil forvaltningen arbejde for, at der anvendes så få vikarer som muligt på Hartmannshus, og at der er et særligt introduktionskursus for vikarer. Endvidere vil alle medarbejdere fremover få supervision. Derudover vil forvaltningen sammen med ledelsen sætte fokus på at kvalificere rekruttering, introduktion og oplæring af nye medarbejdere på Nærumgård og forvaltningens øvrige tilbud, der arbejder med særligt vanskelige målgrupper. Der vil være tilbud om efteruddannelse ift. at arbejde på skærmede enheder, samt være mulighed for rotation mellem skærmede enheder og centerets øvrige afdelinger.
Hvis det fortsat bliver vanskeligt at rekruttere relevante medarbejdere, vil der midlertidigt blive flyttet erfarne uddannede pædagoger fra forvaltningens øvrige institutioner til borgere med handicap til Hartmannshus.
Ledelse
Som led i en ny ledelsesstruktur vil der blive skabt et tydeligt ledelses- og beslutningshierarki samtidig med, at alle stillings- og funktionsbeskrivelser vil blive omskrevet. Konkret vil der fremover være ledelse, psykolog eller pædagogisk konsulent til stede, når børnene og de unge er på Hartmannshus - særligt i eftermiddags- og aftentimer, men også i weekender og ferier.
Værdier
Der er behov for, at medarbejderne har et større kendskab til og indsigt i forvaltningens værdier, så de kan være mere bevidste om at omsætte dem til praksis. Værdierne vil derfor være et fokusområde for Hartmannshus, så alle medarbejdere har et konkret og direkte kendskab til dem. Værdierne vil f.eks. blive drøftet på personalemøder, hvor alle medarbejdere deltager, eller indgå i den faglige supervision, som medarbejderne får.
Pædagogisk praksis og dokumentation
Der er allerede iværksat et udviklingsforløb 'Bæredygtigt arbejde', som fortsætter. Udviklingsforløbet har fokus på ansvarlig og ordentlig kultur, struktur på arbejdet, mere målrettet pædagogiske arbejde samt brugbar dokumentation. Derudover er Center for Børn med Handicap allerede i gang med at se på indholdet og mængden af den nuværende dokumentation. Dette arbejde vil blive skærpet på baggrund af Revas' anbefalinger. Der vil blive iværksat en kritisk gennemgang af de nuværende vejledninger, skabeloner og krav til medarbejdernes dokumentation. Derefter skal der ske en tilretning, så dokumentationen bliver mere overskuelig og lettilgængelig for alle medarbejdere.
Forældresamarbejde
Som Revas skriver, har Hartmannshus et godt samarbejde med de forældre, som aktuelt har et barn eller en ung anbragt på Hartmannshus. Forvaltningen vil fortsætte dette forældresamarbejde og have fokus på, at det også fremadrettet udvikler sig i en positiv retning.
De fysiske rammer
Revas har en række anbefalinger til de fysiske rammer, både ude og inde. Forvaltningen vil som det første tage fat på en oprydning af inde- og udearealer. Derudover vil der blive udarbejdet en plan for en renovering af de skærmede enheder, herunder en vurdering af, hvad der skal laves her og nu, og hvad der kræver en længere planlægning. En del af renoveringsplanen afhænger dog af, hvad de skærmede enheder fremadrettet skal anvendes til jf. ovenstående overvejelser.
Øvrige tiltag
Forvaltningen vil nedsætte en følgegruppe, der skal følge og give input til opfølgningen på ovenstående udviklingstiltag. Følgegruppen vil bestå af medarbejdere og ledelse fra Nærumgård, personer fra forvaltningens centrale kontorer samt forældre til børn og unge på Nærumgård.
Økonomi
Omlægningen har økonomiske konsekvenser, da den midlertidige nednormering vil betyde færre indtægter på Nærumgård. Det vil blive imødegået via reduktion på udgifter til ledelse og medarbejdere, og dermed finansieret inden for den nuværende ramme.
Videre proces
Forvaltningen vil vende tilbage til Socialudvalget med de fremadrettede planer for anvendelse af Nærumgård skærmede enheder, når det er mere konkretiseret. Derudover vil forvaltningen også vende tilbage med de konkrete planer for styrket rekruttering og efteruddannelse.
Anette Laigaard
/
Sven Bjerre
Beslutning
Kontorchef Ane K. Christensen deltog under punktets behandling.
Punktets behandling blev indledt med oplæg ved Aase Møller og Henning Jacobsen, Revas.
Indstillingen blev taget til efterretning med bemærkning om, at Socialforvaltningen vender tilbage overfor Socialudvalget inden årets udgang med opfølgningen lovet under indstillingens Videre proces, samt med en opfølgning på følgegruppens resultater.
Dansk Folkeparti afgav protokolbemærkning om, at
"DF bakker op om samtlige faglige forbedringsforslag. Derimod finder DF det dybt betænkeligt, at man har ladet Revas foretage den såkaldte uvildige undersøgelse af Hartmannshus. DF finder, at Revas er absolut inhabil til en sådan undersøgelse."