B-sag. Socialforvaltningens juliprognose 2018
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller,
- at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens bidrag til Københavns Kommunes regnskabsprognose pr. juli 2018.
Problemstilling
Socialforvaltningen skal ifølge Cirkulære for budgetopfølgning 2018 aflevere regnskabsprognose til Økonomiforvaltningen. Regnskabsprognosen for Socialforvaltningen indgår i den samlede regnskabsprognose for Københavns Kommune, der behandles i Økonomiudvalget den 22. august.
Løsning
Socialforvaltningens forventede regnskab pr. juli udviser et merforbrug på 20,5 mio. kr. på servicerammen.
Tabel 1: Forventet regnskab 2018 pr. juli, mio. kr.
Bevilling |
Forventet korrigeret budget 2018 |
Forventet regnskab 2018 |
Forventet afvigelse 2018 |
Procentvis afvigelse |
Servicedrift i alt |
5.465,9 |
5.486,4 |
-20,5 |
0% |
Børnefamilier med særlige behov |
1.365,2 |
1.365,2 |
0,0 |
0% |
Hjemmepleje |
356,5 |
356,5 |
0,0 |
0% |
Borgere med sindslidelse |
894,2 |
896,2 |
-2,0 |
0% |
Udsatte voksne |
530,3 |
555,3 |
-25,0 |
-5% |
Borgere med handicap |
2.076,5 |
2.076,5 |
0,0 |
0% |
Tværgående opgaver og administration |
243,1 |
236,6 |
6,5 |
3% |
Overførsler mv. i alt |
148,7 |
148,7 |
0,0 |
0% |
Anlæg i alt |
78,7 |
63,7 |
15,0 |
23% |
Note: Afrundinger kan betyde, at ikke alle summer i tabellen stemmer på decimaler. Forventede afvigelser er afrundet til nærmeste halve mio. kr.
Merforbruget skyldes merudgifter, som Socialforvaltningen vil rejse som need-to i 2018 i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger, jf. tabel 2. Det bemærkes, at Socialforvaltningen i prognosen håndterer 5 mio. kr. ud af de 25,5 mio. kr., som need-to-omkostningerne udgør i 2018. Dette øger selvsagt prognosens risikoprofil, jf. nedenfor, men det vurderes samlet set at være det mest anbefalelsesværdige henset til kommunens retningslinjer om need-to.
Forvaltningen vil i oktober vende tilbage med forslag til håndtering af det prognosticerede merforbrug, således at næste kvartalsprognose er i balance. Det vil på det tidspunkt være afklaret, om forvaltningens need-to ønsker imødekommes ved budgetforhandlingerne.
Tabel 2: Forventede need-to-budgetforslag med effekt i 2018, mio. kr.
Stigende udgifter til finansiering af ambulant privat | 12,5 |
alkoholbehandling | |
Stigning i den objektive finansiering for Kofoeds Minde | 2,5 |
Finansiering af fem pladser på de særlige psykiatriske | 3,5 |
afdelinger og udgifter til tomgangsfinansiering | |
Finansiering af køb af pladser ifm. midlertidig nedlukning | 7,0 |
af krisecentret Baltic | |
Socialforvaltningens egen håndtering | -5,0 |
Udestående beløb, som der forventes rejst som need-to | 20,5 |
Note: Afrundinger kan betyde, at ikke alle summer i tabellen stemmer på decimaler. Tallene i de endelige budgetnotater kan afvige fra ovenstående, da de er under udarbejdelse, og da forvaltningen i nærværende indstilling har afrundet til nærmeste halve mio. kr.
Omkostningerne til alkoholbehandling er steget yderligere siden aprilprognosen og er ikke et område, hvor forvaltningen kan styre forbruget (jf. materiale til SUD den 25. april 2018, dagsordenspunkt 5). Forvaltningen vil sammen med de øvrige 6-byer forsøge at få rejst problemstillingen via KL. Kofoeds Minde er et sikret botilbud for psykisk udviklingshæmmede, som har begået grov eller personfarlig kriminalitet. Botilbuddet har øgede udgifter, hvoraf København betaler en fast andel. Dertil er der øgede omkostninger til finansiering af pladser på de særlige psykiatriske afdelinger (jf. Folketingsbeslutning om oprettelse af 150 pladser landet over). Endelig har forvaltningen været tvunget til ekstraordinære køb af pladser på eksterne krisecentre grundet midlertidig lukning af forvaltningens eget tilbud Baltic som følge af besøg fra Socialtilsynet. Alle fire poster vil medføre meromkostninger i de kommende år også og derfor blive rejst som flerårige need-to.
Der ligger herudover en række modsatrettede bevægelser bag prognosen. Her skal det fremhæves, at der er et merforbrug på ca. 10 mio. kr. på herbergsområdet – der jf. tidligere orientering er vanskelig styrbar pga. selvhenvenderprincipper – og et merforbrug på 4,5 mio. kr. på H17. Og endvidere, at der er et mindreforbrug på de tværgående områder på 6,5 mio. kr. (faldet fra 8,5 mio. kr. ved aprilprognosen, da der ikke længere forventes et bidrag fra momstilgodehavende). Mindreforbruget skyldes målrettede indsatser til at nedsætte forbruget grundet udfordringerne på området for udsatte voksne samt forventning om forøgede indtægter.
Det skal understreges, at prognosen kræver fortsat stram styring og prioritering. Forvaltningens økonomi er presset.
Budgetforklaringerne uddybes nedenfor og i bilaget.
Det bemærkes, at der er en forhøjet risiko ved prognosen som følge af flere usikkerheder, der kan give øget forbrug. Det drejer sig især om udviklingen i forhold til alkoholbehandling og herberger. Hertil kommer en øget prognoseusikkerhed som følge af overgangen til økonomisystemet Kvantum samt nogle særskilte udfordringer med økonomistyringen i Borgercenter Voksne. Forvaltningen har af samme grund iværksat en række indsatser for at forbedre den økonomiske styring, herunder en særlig indsats i Borgercenter Voksne. Endelig kan nævnes, at lønprognoserne er præget af usikkerhed, da indregning af årets overenskomstresultat kun delvist har været systemunderstøttet.
Forventede afvigelser opgjort på målgruppeområder (jf. tabel 1)
På Børnefamilier med særlige behov forventes balance. Balancen er sammensat af et merforbrug på Foranstaltninger og tidlig indsats på 11,0 mio. kr. som følge af stigende aktivitet vedrørende døgninstitutionspladser og forebyggende foranstaltninger, et mindreforbrug på Dagbehandling og fleksible indsatser på 9,0 mio. kr. som følge af lavere enhedspriser, idet flere børn modtager fleksible indsatser fremfor ordinær dagbehandling samt et mindreforbrug på Sikrede pladser på 2,0 mio. kr. som følge af, at et faldende antal borgere fremstilles for dommervagten.
På området Hjemmepleje forventes balance.
På Borgere med sindslidelse forventes et merforbrug på 2,0 mio. kr. Merforbruget er sammensat af et merforbrug på Døgntilbud på 16,0 mio. kr. som følge af køb af dyrere udenbys pladser til særligt udadreagerende borgere grundet forsinkelsen i etableringen af interne specialiserede botilbud samt stigende aktivitet på området generelt, herunder en stigning i efterværn, et mindreforbrug på Færdigmeldte patienter på 4,5 mio. kr. som følge af færre liggedage, et mindreforbrug på Dagtilbud på 4,5 mio. kr. primært som følge af faldende aktivitet vedrørende køb af pladser til beskyttet beskæftigelse samt et mindreforbrug på Foranstaltninger i og udenfor eget hjem på 4,5 mio. kr. primært som følge af forsinkelse i opstarten af fleksibel bostøtte.
På Udsatte voksne forventes et merforbrug på 25,0 mio. kr. Merforbruget skyldes især et merforbrug på alkoholbehandling som følge af stigende aktivitet og enhedspriser hos de private leverandører samt forlænget varighed af behandlingen i forbindelse med ambulant alkoholbehandling. Herudover er Rusmiddelbehandling udfordret af merforbrug vedrørende stofindtagelsesrummet H17 som følge af høj personaleomsætning og deraf brug af vikarer. Hertil er der merforbrug på herbergområdet som følge af stigende omkostninger til køb af herbergspladser, idet selvhenvenderprincippet – ligesom på alkoholområdet – besværliggør forvaltningens muligheder for styring. Hertil kommer et merforbrug på Krisecentre som følge af øget aktivitet vedr. købte pladser grundet en midlertidig nedlukning af forvaltningens eget krisecenter, Baltic. Modsat er der forventede merindtægter som følge af et øget salg af krisecenterpladser.
På området for Borgere med handicap forventes balance. Mindreforbruget er sammensat af modsatrettede tendenser; et merforbrug på 7,5 mio. kr. under Foranstaltninger i og udenfor eget hjem som følge af øget aktivitet vedrørende borgerstyret personlig assistance samt øgede udgifter til objektiv finansiering, et modgående mindreforbrug på Døgntilbud på 4,0 mio. kr. muliggjort af udmøntning af ikke-disponerede driftsmidler grundet vurdering af lavere risici på området, et mindreforbrug på Foranstaltninger i og udenfor eget hjem på 4,0 mio. kr. under det demografiregulerede område som følge af færre visiterede ydelser vedrørende socialpædagogisk bistand, et mindreforbrug på Foranstaltninger og tidlig indsats på 1,5 mio. kr. som følge af øget afgang til voksenområdet og lavere aktivitet samt et merforbrug på Hjælpemidler på 2,0 mio. kr. som følge af bunkeafvikling, der øger antallet af tildelte ydelser.
På området for Tværgående opgaver og administration forventes et mindreforbrug på 6,5 mio. kr. under Fælles administration som følge af målrettede indsatser for at nedsætte forbruget grundet udfordringerne området for udsatte voksne samt forventning om forøgede indtægter vedrørende beboeres betaling for forbrug af el og varme. Der forventes i modsætning til aprilprognosen ikke længere et bidrag fra momstilgodehavende.
På området for Efterspørgselsstyrede overførsler forventes balance.
På området for Anlæg forventes mindreforbrug på 15,0 mio. kr., som primært skyldes, at en række forsinkede projekter ikke kan gennemføres i 2018. Dette skyldes blandt andet, at der ikke har kunnet anvises genhusning til de pågældende borgere. Socialudvalget bliver i den forbindelse forelagt særskilt sag om anvendelse af prognosticerede mindreforbrug.
På den budgetterede del af finansposter samt på de øvrige balanceforskydninger under finansposter forventes balance.
Uddybende forklaringer på de enkelte områders afvigelser på hovedprodukter fremgår af Bilag 1 - Uddybende prognoseforklaringer.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser er indeholdt i sagen.
Videre proces
Efter Socialudvalgets behandling af prognosen oversendes den til Økonomiforvaltningen, hvor den vil indgå i den samlede prognose for hele kommunen, der forelægges Økonomiudvalget 22. august.
Nina Eg Hansen
/ Søren Munk Skydsgaard
Beslutning
Under punktets behandling deltog kontorchef Anders Johannes Kristensen.
Der var enighed om at løfte sagen til et behandlingspunkt, som blev behandlet efter punkt 4.
Indstillingen blev godkendt.