Socialforvaltningens kvartalsprognose pr. april 2023

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens bidrag til Københavns Kommunes regnskabsprognose pr. april 2023,
2. at Socialudvalget tager til efterretning, at Socialforvaltningen vender tilbage med håndtering af en eventuel fortsat økonomisk udfordring ved 2. kvartalsprognose,
3. at Socialudvalget godkender flyt af midler mellem målgrupper, således at 5,0 mio. kr. på Tværgående opgaver og administration flyttes til Borgere med handicap (ét-årigt i 2023).

Problemstilling

Socialforvaltningen skal aflevere regnskabsprognose pr. april til Økonomiforvaltningen. Regnskabsprognosen for Socialforvaltningen indgår i den samlede regnskabsprognose for Københavns Kommune, der behandles i Økonomiudvalget den 23. maj 2023. I indstillingen fremgår forventet forbrug i forhold til det aktuelle budget samt de primære risici knyttet til prognosen. Som forudsætning for det prognosticerede merforbrug ligger der handleplaner i alle borgercentrene og fortsat en løbende prioritering og skarp styring.

Løsning

I nærværende indstilling og i forbindelse med forklaringerne til afvigelserne har forvaltningen fokus på den ordinære økonomi, som ikke vedrører Ukraine-udgifter. Når der ses bort fra de rapporterede Ukraineudgifter på 15,0 mio. kr., prognosticeres Socialforvaltningens forventede regnskabsresultat pr. april på almindelig drift til et merforbrug på 25,0 mio. kr. Indeholdt i prognosen er en forudsætning om, at handleplaner på i alt ca. 80,0 mio. kr. lykkes. Handleplanerne blev præsenteret for Socialudvalget d. 26. april 2023 i en særskilt sag om Socialforvaltningens økonomi 2023. Endvidere er det lagt til grund, at sagen om bevillingsmæssige ændringer, som forelægges Socialudvalg parallelt med denne sag, godkendes.

Det bemærkes, at prognosen skal tages med det forbehold, at f.eks. en forskydning på blot 0,5 % af forbruget udgør en afvigelse på ca. 35,0 mio. kr. ift. det samlede budget for Socialforvaltningen.

Med overførselssagen 2022 til 2023 er forvaltningen tilført 157,8 mio. kr. på service til bl.a. at håndtere større økonomiske udfordringer, herunder forvaltningens need to-udfordringer samt merudgifter i forbindelse med bolig- hjemløseaftalen. Uden denne tilførsel ville forvaltningen have væsentligt større økonomiske udfordringer i 2023. Flere af udfordringerne er af varig karakter og forventes at påvirke økonomien i 2024, hvis der ikke iværksættes tiltag. Forvaltningen vender tilbage til Socialudvalget om forventning til den økonomiske situation i 2024 og håndtering heraf i forbindelse med 2. kvartalsprognose på Socialudvalgets budgetseminar d. 18. august 2023.

Der er to forhold, som gør, at forvaltningen lægger op til at afvente halvårsprognosen i forhold til håndtering af det aktuelt prognosticerede merforbrug på 25,0 mio. kr. på servicerammen. Dels er der behov for at se effekten af den opbremsning i forbruget, som handleplanerne og den dertil hørende stramme styring giver. Dels er der en positiv risiko knyttet til, at økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen kan føre til – som det også skete i 2022 – at kommunerne efterkompenseres for utilstrækkelig regulering i forhold pris- og lønudviklingen.

Endelig er prognosen påvirket af, at der i 2023 og frem forventes at være væsentligt flere borgere, der vælger at tilmelde sig den valgfrie ydelse kost end i 2021. På udvalgsmøde d. 12. oktober 2022 blev det besluttet at reducere taksten for den valgfrie ydelse kost med 30 % (af den lovfastsatte maksimale takst). Da omkostningerne i kost er højere end betalingen, betyder de flere borgere, at forvaltningens samlede nettoomkostninger på området vil overstige den afsatte rabat på 8 mio. kr. Forvaltningen vil på møde i Socialudvalget d. 7. juni 2023 give udvalget mulighed for at tage stilling til, om den procentvise nedsættelse af taksten for kost skal nedjusteres for at mindske merforbruget.

 

Nedenfor følger kort gennemgang af prognosen for hver målgruppe. Af bilag 1 fremgår mere uddybende forklaringer af forskelle mellem budget og forventet forbrug. Bemærk, at gennemgangen nedenfor og i bilag 1 behandler afvigelserne efter forventet kompensation for Ukrainerelaterede merudgifter og på basis af de midler, som blev tilført et-årigt i overførselssagen.

For Børnefamilier med særlige behov prognosticeres balance. Balancen er dog under forudsætning af, at handleplaner på ca. 35,0 mio. kr. lykkes. På området ses fortsat et stigende pres blandt andet på grund af mere komplekse problemstillinger hos børnene/de unge.  

For Borgere med sindslidelse prognosticeres et mindreforbrug på 10,0 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til udførerområdet. Prognosen er under forudsætning af at handleplaner på ca. 7,0 mio. kr. lykkes. Mindreforbruget skyldes primært handleplaner og tilbageholdte midler, hvilket ekstraordinært er nødvendigt for at håndtere økonomiske udfordringer indenfor forvaltningens samlede ramme. Der er således ikke tale om et strukturelt mindreforbrug på området. Dertil kommer et merforbrug på sociale ydelser pga. flere henvendelser og dermed øget sagsbehandling.

For Udsatte voksne prognosticeres et merforbrug på 5,0 mio. kr. Merforbruget er under forudsætning af, at handleplaner på ca. 5,0 mio. kr. lykkes. Udfordringen kan primært henføres til stigende aktivitet på køb af krisecenterpladser. Området er vanskeligt styrbart for forvaltningen pga. selv-henvender-princippet.

For Den sociale hjemmepleje prognosticeres et merforbrug på 5,0 mio. kr. Merforbruget er under forudsætning af, at handleplaner på ca. 3,0 mio. kr. lykkes. Udfordringen kan primært henføres til fortsat stigende aktivitet på hjemme- og sygepleje bl.a. pga. et højere gennemsnitligt antal visiterede timer pr. borger og flere visiterede borgere end budgetteret. Det bemærkes, at der pågår en dialog med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om stigende priser på de rehabiliteringspladser, som Socialforvaltningen visiterer borgere til. En eventuel prisstigning her indgår ikke i prognosen. Som nævnt i sagen til Socialudvalget den 15. marts 2023 forventes de igangsatte tiltag i forlængelse af den eksterne analyse ikke at have kortsigtet effekt på hjemmeplejens økonomi.

For Borgere med handicap prognosticeres et merforbrug på 30,0 mio. kr. Merforbruget er under forudsætning af, at handleplaner på ca. 30,0 mio. kr. lykkes. Merforbruget kan primært henføres dagbehandling og fleksible indsatser grundet stigende aktivitet og enhedspris ift. en forøgelse af børn med autisme og komorbiditet. Der ses desuden en markant stigning i forbruget på ledsagelse. På børne- og ungeområdet er herudover stigende aktivitet og enhedspris på forebyggende foranstaltninger og stigende udgifter til socialpædagogisk friplads, samt en stigning i anbringelser. Endelig er det samlede udførerområde udfordret trods omfattende initiativer til at sikre balance. Området er fortsat presset på særligt køb af døgntilbudspladser og sammen med en række risici på området, er handicapområdet det område med størst risiko for prognoseforværring hen over året.

For området Tværgående opgaver og administration forventes et mindreforbrug på 5,0 mio. kr., som primært kan henføres til tilbageholdte risikomidler knyttet til prisudviklingen.

På området Efterspørgselsstyrede overførsler forventes et merforbrug på 14,3 mio. kr., som primært kan henføres til sociale ydelser, som følge af en højere aktivitet end budgetteret vedrørende hjemmetræning til børn samt stigende aktivitet på tabt arbejdsfortjeneste.

På området Anlæg forventes balance.

For området Finansposter forventes tilnærmelsesvis balance. 

Økonomi

Økonomien er indeholdt i sagen.

Videre proces

Efter Socialudvalgets behandling af prognosen forelægges den Økonomiudvalget d. 23. maj 2023, hvor den behandles som en del af den samlede prognose for hele kommunen.

Socialudvalget forelægges forventning til den økonomiske situation i 2024 og håndtering heraf i forbindelse med 2. kvartalsprognose og udvalgets budgetseminar d. 18. august 2023.

 

Mikkel Boje

                                          / Anders Johannes Kristensen