Socialforvaltningens arbejde med at nedbringe magtanvendelser

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget drøfter forvaltningens arbejde med at nedbringe magtanvendelser i Socialforvaltningen.

Problemstilling

Magtanvendelse er et aktivt indgreb over for en borger, som aktivt modsætter sig – eller passivt (det vil sige ikke samtykker) - et konkret tilbud eller en opfordring. En magtanvendelse er således et indgreb i borgerens selvbestemmelsesret. Borgere, der modtager hjælp efter serviceloven, har ligesom andre borgere en række grundlæggende rettigheder som fx bevægelsesfrihed og ret til privatliv. I det daglige arbejde med en borger kan der imidlertid opstå situationer, hvor medarbejderne ser sig nødsaget til at gøre indgreb i borgerens rettigheder af hensyn til borgeren selv eller andre borgere i dennes nærhed. I disse tilfælde skal magtanvendelse ske i overensstemmelse med regler om magtanvendelse, jf. lov om social service og lov om voksenansvar. På Socialudvalgets møde den 2. november 2022 blev udvalget præsenteret for den årlige opgørelse over indberettede magtanvendelser for 2021. Der blev i 2021 registreret i alt 2.330 magtanvendelser på forvaltningens bo- og dagtilbud på tværs af alle målgrupper mod 1.372 i 2020. Det samlede antal magtindberetninger renset for stofselepåsætning var 1.012 og således lavere end året før. Udvalget bestilte på dette møde en drøftelsessag, hvor de kunne drøfte forvaltningens arbejde med at nedbringe magtanvendelser. Denne sag indeholder også en beskrivelse af dokumentationspraksis og uhensigtsmæssige regler om magtanvendelser på sundhedsområdet.

6-byerne har den 3. februar 2023 sendt et fælles brev til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil og formand for Folketingets Socialudvalg Rosa Eriksen om deres udfordringer med magtanvendelsesreglerne (bilag 1). Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil svarede på henvendelsen den 22. februar (bilag 2). Desuden kan det oplyses, at social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil på et samråd om forholdene på bosteder den 13. april 2023 har udtalt, at hun vil gå i dialog med interessenterne på området inden sommerferien 2023 forud for en revision af magtanvendelsesreglerne i folketingsåret 2023-2024.

Løsning

Socialforvaltningen arbejder kontinuerligt på at nedbringe antallet af hændelser, der kan føre til magtanvendelse i det sociale arbejde samtidig med, at forvaltningen har fokus på, at medarbejderne forstår og anvender magtanvendelsesreglerne korrekt.

Magtanvendelse er kun en løsning, medarbejderne må ty til, hvis det viser sig umuligt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats og andre mindre indgribende indsatser. Kommunen har pligt til aktivt at undgå omsorgssvigt i forhold til personer med betydelig nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser. Magtanvendelse kan således også være med til at sikre, at personalet kan støtte borgerne bedst muligt og drage omsorg for borgerne, fx ved fastholdelse af borgere ved personlig hygiejne.

Nogle magtanvendelser kræver en forhåndsgodkendelse, hvor forvaltningen skal træffe afgørelse om det pågældende indgreb. Indgrebet skal stadig registreres som en magtanvendelse.

Socialforvaltningens arbejde med at nedbringe magtanvendelser

På tværs af forvaltningens tre borgercentre arbejdes der bl.a. med Low Arousal-tilgangen. Det indebærer bl.a., at medarbejderne lærer at trække sig fra situationer og konflikter, der kunne føre til anvendelse af magt, og finde alternativer, når borgere udviser udadreagerende adfærd. Tilgangen er med til at mindske brugen af magt, og der er derfor stor fokus på, at medarbejdere uddannes i Low Arousal i alle tre borgercentre.

I Borgercenter Børn og unge kan arbejdet i bl.a. Center for Socialpædagogik og Psykiatri fremhæves. Her udarbejder de interne årsplaner og arbejdsgange for, hvordan tilbuddene arbejder med at nedbringe magtanvendelser. Det er dog svært at undgå rumundersøgelser, som ofte udgør en stor andel af magtanvendelser. Ved rumundersøgelser undersøges et værelse hos et anbragt barn eller ung, hvis der er grund til at antage, at vedkommende er i besiddelse af effekter, der ikke overholder ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, fx våben eller stoffer.

I Borgercenter Voksne, som har flere botilbud for voksne med psykiske udfordringer og aktivt brug af rusmidler, er der øget fokus på dialog med borgeren om, hvordan denne bedst kan hjælpes, hvis man oplever udadreagerende adfærd og har brug for at forebygge eller nedtrappe en konflikt. Derudover er der et stort fokus på kernefaglighed hos medarbejderne, således at medarbejderne er i stand til at opbygge relationer til borgerne og derved i højere grad kan forebygge hændelser.

I Borgercenter Handicap kan arbejdet med mennesker med handicap i Center for Autisme og Specialpædagogik fremhæves. Her er der i flere af tilbuddene succes med at anvende en neuropædagogisk tilgang, hvor borgerne ofte har reduceret verbal kommunikationsevne. Her tilpasses støtte og krav ud fra den enkelte borgers reaktionsmønster. Center for Autisme og Specialpædagogik har arbejdet med forskellige dagsstrukturer og sansemæssige tiltag, hvor medarbejderne har tilrettelagt indsatsen ud fra borgernes signaler.

I de tre borgercentre er der på personalemøderne fokus på, hvordan man i det sociale arbejde generelt kan nedbringe antallet af hændelser, der kan føre til magtanvendelse, og at der alene iværksættes nødvendige magtanvendelser. På personalemøderne drøftes og evalueres løbende hændelser, hvor der har været anvendt magt med henblik på at undgå eller begrænse fremtidig anvendelse af magt i lignende situationer. Se også bilag 3 for eksempler fra tilbud i arbejdet med at nedbringe magtanvendelser.

Uhensigtsmæssige regler om magtanvendelse i Socialforvaltningen

Borgercentrene oplever, at der er regler om magtanvendelse, som er uhensigtsmæssige i arbejdet med borgerne.

På handicapområdet efterspørges mulighed for anvendelse af positioneringsseler og bløde stofseler og en lettelse af registreringsarbejdet i forbindelse med påsætning af stofseler, som i det daglige koster betydelige personaleressourcer til dokumentation som kunne være anvendt til det nære pædagogiske arbejde.

På området for udsatte børn og unge oplever flere tilbud uhensigtsmæssigheder med flere paragraffer i lov om voksenansvar, herunder reglerne om rømning. Det kan fx dreje sig om unge, som vil forlade matriklen, og som personalet er bekymrede for vil gøre skade på sig selv under rømningen. Personalet har i sådanne situationer ofte ikke mulighed for at tilbageholde den unge, hvis den unge ikke har i sinde at forblive væk fra institutionen.

På området for udsatte voksne nævnes bl.a. reglerne om optagelse i særlige botilbud som værende uhensigtsmæssige. Fx kan de nuværende kriterier medføre situationer, hvor beboere, der chikanerer andre beboere, ikke kan tvangsflyttes, og derfor kan de forurettede beboere i stedet blive nødt til at flytte.

Sundhedsloven

Når personalet vil yde nødvendig omsorg for en borger, der er varigt inhabil, kan der nogle gange opstå situationer, som ikke er hjemlet af serviceloven, men af sundhedsloven. Her har personalet ikke hjemmel til at udføre indgrebet, da det kun ville være sundhedspersoner som fx læger og tandlæger, der har bemyndigelse hertil. Selvom Socialforvaltningens personale har opfyldt betingelserne for socialpædagogisk indsats og mindsteindgreb, vurderes indgrebet som foretaget uden hjemmel. Det gælder fx i omsorgssituationer for en borger ved gennemførelse af en behandling som medicingivning, tandlæge- og lægeundersøgelser, sårpleje mv., som ligger uden for serviceloven. Kommer en borger fx til skade, og personalet mod borgerens vilje er nødt til at lægge pres på et blødende sår, indtil der kommer hjælp, vil indgrebet vurderes som nødvendigt, men vil ofte kategoriseres som et indgreb uden hjemmel eller et indgreb foretaget i nødværge eller nødret.

I serviceloven kan der gives forhåndsgodkendelse til en række situationer, der læner sig op ad sundhedsloven, men som ikke er behandling. Det er fx fastholdelse ved tandbørstning, bleskift og almindelig sårpleje.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialudvalget vil i efteråret få forelagt en opgørelse over indberettede magtanvendelser for 2022.

Mikkel Boje

                                          / Mette Boskov Vedsmand, Anders Møller Jakobsen, Lise Stidsen Vandahl og Eva Stokbro Jensen