Drøftelsessag om pårørendeinddragelse- og samarbejde i Socialforvaltningen

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget drøfter pårørendeinddragelse- og samarbejde i Socialforvaltningen.

Problemstilling

I forlængelse af Socialudvalgets beslutning den 16. november 2022 om en ny model for brugertilfredsundersøgelsen, orienteres udvalget om, hvordan der i forvaltningen arbejdes med pårørendeinddragelse. Forvaltningen præsenterer muligheder og dilemmaer i arbejdet med pårørende og giver en status på indsatsen med de to pårørendevejledere, der er finansieret med midler fra Budget 2022 – en bevilling, der udløber i 2024.

Løsning

Pårørendeinddragelse- og samarbejde i forvaltningen sker på flere forskellige niveauer. På centralt niveau inddrages de pårørende i forskellige råd fx via Handicaprådet og Dialogforum, ligesom organisationerne i Udsatterådet og Frivilligrådet kan varetage interesser for pårørende.

Pårørendeinddragelsen sker dog først og fremmest lokalt i regi af de enkelte borgercentre, der hver især har ansvaret for at rammesætte pårørendesamarbejdet, så det tager afsæt i målgrupperne i det enkelte borgercenter og den kontekst, som pårørendesamarbejdet praktiseres i. Også på center- og tilbudsniveau er der stor frihed til selv at sætte rammerne for pårørendesamarbejdet, herunder ift. at beslutte, om man ønsker at have centerråd (se tabel 1). Serviceloven rammesætter desuden pårørendeinddragelsen i de konkrete borgerforløb afhængigt af, om borgeren er under eller over 18 år, og evt. har værgemål eller andre juridiske forhold, der sætter rammen for inddragelsen. Serviceloven stiller bl.a. krav om, at pårørende inddrages i varetagelsen af interesserne for en borger med betydelig nedsat psykisk funktionsevne.

Tabel 1: Pårørendeinddragelse- og samarbejde i borgercentrene

Med afsæt i midler til servicekultur fra Budget 2022 (SO49) er der på borgercenterniveau i Borgercenter Voksne og Borgercenter Handicap ansat pårørendevejledere, der har indsatser rettet mod de pårørende selv. Som pårørende kan det være vanskeligt at navigere i regler og at få overblik over ens rettigheder og muligheder. Der blev med midlerne også ansat borgermødespecialister i de tre borgercentre, som bl.a. arbejder med at inkludere pårørende og netværk bedst muligt i mødet med borgeren. De pårørende inddrages også løbende i den enkelte borgers sag, når borgeren ønsker det.

Der henvises til bilag 1 for et overblik over pårørendeinddragelse- og samarbejde i Socialforvaltningens tre borgercentre.

Pårørende kan være en stor ressource, fordi det er dem, der kender deres kære allerbedst og derfor bl.a. kan være en værdifuld kilde til viden i det daglige arbejde i Socialforvaltningen. Omvendt kan det være sårbart at være pårørende til et menneske med behov for støtte fra forvaltningen. Ifølge Foreningen For Lige Vilkår oplever nogle pårørende at skulle hjælpe deres familiemedlem med praktiske opgaver og samtidigt bruge tid på at koordinere med forvaltningen. Tilbuddene i Borgercenter Handicap udarbejder, med afsæt i rammepapir og pejlemærker om det gode pårørendesamarbejde (bilag 2), informationsmateriale til de pårørende fx velkomstfoldere, men oplever, at de pårørende efterspørger mere og bedre information fra de enkelte tilbud om den enkelte borgers hverdag og trivsel eller generel information om tilbuddets organisering og aktiviteter. Det gælder fx tydelig information om botilbud, viden om praktiske forhold forbundet med borgernes ophold på botilbuddene og institutionerne, aktiviteter på botilbuddene m.v. De pårørende udtrykker også tilfredshed med personalets interesse og kendskab for deres nære, hvilket er med til at skabe tryghed og tillid i samarbejdet.

De to pårørendevejledere i Borgercenter Handicap og Borgercenter Voksne er bl.a. ansat med det formål at guide og vejlede pårørende fx om sagsgange i systemet og om temaer, som er relevante for pårørende, ligesom pårørendevejlederen understøtter, at pårørende kan mødes og dele erfaringer med andre, som står i tilsvarende situation. Pårørendevejlederne løser derfor størstedelen af deres opgaver ude på de enkelte tilbud.

I samarbejdet er det vigtigt at have for øje, at de pårørende befinder sig i forskellige livssituationer og har forskellig adgang til ressourcer og netværk. Nogle pårørende kan også selv være udsatte og derfor ikke have kræfter eller evner til at hjælpe med at strukturere deres næres liv. Men disse pårørende er også en vigtig ressource pga. deres relation til borgeren, ligesom nogle kan støtte og bidrage med deres stemme i de nedsatte råd både lokalt og centralt.

Selvbestemmelse vs. inddragelse

Det er ikke altid, at der er enighed mellem borger og pårørende omkring beslutninger og ønsker. Det kan fx være i forbindelse med overgange, fx overgang fra ung til voksen, hvor den unge gradvist opnår større selvbestemmelse. Det kan fx være en ung borger, der ønsker at flytte hjemmefra, men hvor forældrene ikke oplever, at den unge er parat til det øgede ansvar. Udfordringer som disse kræver medarbejderressourcer, når forvaltningen skal spille en aktiv rolle.

For mindreårige børn er forældrene udgangspunktet for samarbejdet med borgercenteret, og her forsøger forvaltningen altid at samarbejde med forældrene i forbindelse med barnets sag. I forbindelse med opstart af en børnefaglig undersøgelse kan der fx udarbejdes et netværkskort, hvor man sammen med forældrene forsøger at kortlægge, om der er relevant netværk, som kan hjælpe. Inddragelse af netværket forudsætter samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Sagsbehandlerne skal desuden løbende i deres sagsbehandling/opfølgninger tale med familien, om hvorvidt der er et netværk, som kan støtte op om de foranstaltninger, der iværksættes.

For voksne, myndige borgere, bliver de pårørende inddraget og informeret under hensyntagen til borgerens ret til selvbestemmelse samt medarbejdernes tavshedspligt. Der er mulighed for, at borgeren giver samtykke til, at de pårørende kan blive informeret og inddraget i deres sag eller få partsstatus, ligesom der kan være mulighed for, at pårørende tildeles værgemål via Familieretshuset. For myndige borgere kan der også være situationer, hvor borgeren selv har frasagt sig netværket og måske trukket et tidligere givet samtykke tilbage, eller hvor borgeren ikke ønsker, at den pårørende kommer på det botilbud, hvor borgeren bor. Da der er tale om voksne myndige borgere, skal borgerens ret til selvbestemmelse respekteres. Medarbejderne forsøger i disse situationer at motivere borgerne til at åbne op for de pårørende eller netværket.

Pårørendevejledere i Socialforvaltningen

Med budgetaftalen for 2022 blev der i 2022 ansat én pårørendevejleder i henholdsvis Borgercenter Voksne og Borgercenter Handicap.

Borgercenter Voksne har ansat en pårørendevejleder i socialpsykiatrien, der er tilknyttet Center for Unge og Midlertidige Botilbud. Målgruppen for indsatsen er pårørende til borgere, der bor på botilbud, der hører under centeret. Vejlederen har samtaler med individuelle pårørende og afholder fælles arrangementer for pårørende. De fleste henvendelser til pårørendevejlederen omhandler støtte og vejledning, ønske om fællesskab med andre og hjælp til at finde rundt i forvaltningen, kommunen mv. Borgercenter Voksne planlægger, at pårørendevejlederen fra i år kommer til at varetage rollen som pårørendevejleder for hele socialpsykiatrien for derved at øge brugen af pårørendevejlederen.

Borgercenter Handicap har pr. 1. april 2022 ansat en pårørendevejleder, der vejleder pårørende til børn, unge eller voksne med nedsat funktionsevne, som er tilknyttet et af Borgercenter Handicaps døgntilbud. Vejlederen har igangsat en række aktiviteter, herunder åben pårørendevejledning, videns- og erfaringsnetværk samt undervisning og kompetenceudvikling af medarbejdere på botilbuddene. Det har vist sig, at der er særligt behov for at understøtte overgange fra ”hjem til indflytning på institution/botilbud” og ”fra børneinstitution til botilbud for voksne”, hvorfor vejlederen i 2023 vil tilbyde samtaler til pårørende med fokus på det praktiske og det følelsesmæssige i flytningerne. Pårørendevejlederen vil også have fokus på at styrke informationsdelen mellem de pårørende og botilbud.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. De to pårørendevejledere er finansieret med midler fra budget 2022 (SO49 Servicekultur) i perioden 2022-2024.

Videre proces

Socialforvaltningen arbejder videre med indholdet af Socialudvalgets drøftelse af forvaltningens samarbejde med pårørende.

Mikkel Boje

                                          / Lise Stidsen Vandahl, Mette Boskov Vedsmand, Anders Møller Jakobsen og Eva Stokbro Jensen