Temadrøftelse om udsatte unge med komplekse psykiske problemstillinger

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter indstillingen.

Problemstilling

Socialudvalget besluttede den 16. november 2022 fire strategiske indsatsområder for Socialudvalget for 2023-2025 og ønskede en temadrøftelse om hvert emne. Udsatte unge 15 – 25-årige med komplekse psykiske udfordringer er ét af dem.

Antallet af børn og unge, der mistrives i større eller mindre grad, har været stigende. Der er tale om en tendens i hele den vestlige verden. Udviklingen påvirker ikke mindst Børne- og Ungdomsforvaltningen, men også Socialforvaltningen, idet flere har behov for hjælp og støtte og samtidigt har tungere og langt mere komplekse problemstillinger end tidligere (se bilag 2 og 3). Socialforvaltningen udfordres på kapacitet og graden af specialisering, herunder at udgifterne til individuelle og specialiserede foranstaltninger er stigende. Udviklingen udhuler forvaltningens serviceniveau, selvom man kontinuerligt omstiller tilbud og indsatser.

Løsning

Der er stort fokus på børn og unges trivsel, fordi flere oplever at have ondt i livet. Man taler om en ”ny udsathed”, hvor mistrivsel fortolkes bredere end i den klassiske forståelse af udsathed, hvor fx fattigdom og manglende uddannelse typisk har været i fokus. Derfor bliver Socialforvaltningens målgruppe også bredere end tidligere. Årsagerne er komplekse, men kobler sig blandt andet til det forventningspres, børn og unge kan mødes af fx i skolen og på sociale medier, og det kan udmønte sig i belastningsreaktioner.

I tilknytning hertil får flere børn og unge diagnoser for psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser. Deres tilstande kan kompliceres af belastningsreaktioner, og de kan have brug for særlig hjælp og støtte. Udviklingen afspejles fx i, at Borgercenter Børn og Unge med udgangen af 2020 modtog ca. 270 underretninger fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, og i starten af 2023 er det steget til ca. 440 underretninger.

Derfor ses også et stigende behov for indsatser, der kan afhjælpe de unges udfordringer. Socialforvaltningen oplever især en stigning blandt målgruppen af unge med svære, psykiske udfordringer, som typisk også er blevet udredt og sat i behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Det er bl.a. børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og spiseforstyrrelser.

I tillæg hertil oplever Socialforvaltningen, at psykiatrien ikke har tilbud til alle med behov, fx ikke angst- eller traumebehandling af autismediagnosticerede, samt at psykiatrien udskriver unge med behov for psykiatrisk behandling tidligere end før til en indsats i kommunalt regi. Denne gruppe af unge har typisk behov for omfattende støtte i Socialforvaltningen, idet de har sværere problemstillinger end tidligere på udskrivelsestidspunktet, fx måltidsstøtte til unge med svær spiseforstyrrelse og relevant støtte til selvmordstruede unge. Det hænder ofte, at de må genindlægges.

Udviklingen øger behovet for flere og mere specialiserede indsatser, og dermed øges alle tre borgercentres udgifter til købte pladser samt til rådgivning og vejledning, tidlige indsatser og sagsbehandling. Konsekvensen er, at de unge oplever et lavere serviceniveau i Socialforvaltningen, fordi der skal tilbydes støtte til en stigende gruppe.

Mulige greb til at håndtere udviklingen

Socialforvaltningen tilpasser i regi af omstillingsplanerne løbende sine tilbud fx ved at iværksætte flere forebyggende og helhedsorienterede indsatser, samt gennem tilpasning af kapacitet, kompetencer og specialisering.

Forvaltningen forsøger desuden at optimere arbejdsgange og samarbejdet med især Børne- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og den regionale psykiatri, ligesom der er fokus på samarbejde med civilsamfundsaktører. Her kan fx nævnes det koordinerede samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrien og Børne- og Ungdomsforvaltningen om børn og unge, som er under udredning i regionen (KIT), og samtidig kan have behov for støtte i kommunalt regi. Der er potentiale i en fortsat udvikling af dette samarbejde. En del af løsningen på de aktuelle udfordringer er også, at der etableres flere tidlige og forebyggende indsatser i det almene børne- og ungeområde.

Autismeområdet kan nævnes som eksempel, hvor der for at håndtere væksten i diagnoser og de forskelligartede behov, som målgruppen har, er behov for at styrke Socialforvaltningens egen indsatsvifte, det tidlige opsporende og forebyggende arbejde i eksempelvis Børne- og Ungdomsforvaltningen, samt den tværgående koordination mellem forvaltninger, så det ikke bliver forældrenes opgave.

Ligesom til budget 2023 er der frem mod budget 2024 udarbejdet investeringsforslag (angivet i parenteser nedenfor), som indeholder elementer, der bidrager til at løse de udfordringer, udviklingen medfører:  

• flere anbringelser og botilbud til unge med psykiske problemstillinger enten på egne døgninstitutioner eller til køb hos eksterne leverandører (BBU-BU02, BCH-HA03, HA04 og BCV-S101)
• at sikre socialpsykiatriske kompetencer generelt på alle døgninstitutioner og botilbudspladser målrettet ungegruppen (BBU-BU02, BCH-HA03 og BCV)
• at styrke socialpsykiatriske kompetencer på myndighedsområdet fx via nye psykiatrifaglige konsulenter og lavere sagsstammer (BBU-BU03, BCH-HA01 og BCV)
• at udvikle indsatser til børn og unge med autismespektrumforstyrrelser, styrket koordinering og rådgivning på tværs af sektorer, flere unge-, familie- og netværkstilbud med fokus på overgangen fra barn til voksen (BCH-HA01).

Ovenstående initiativer løser dog ikke de samlede udfordringer, og der er fortsat behov for investeringer i forvaltningens indsatser, fx til:

• at udvikle og udvide indsatser til unge med spiseforstyrrelser (BBU og BCV)
• at øge kapaciteten i eksisterende forebyggende og tidligt behandlende indsatser fx Brobyggerne og ROBUS (BBU)støtte til borgere i egen bolig, herunder måltidsstøtte til unge med spiseforstyrrelse (BCV).

Udviklingen kalder som nævnt ovenfor samtidig på mere forebyggelse i det almene børne- og ungeområde, på udvikling af tværgående budgetforslag i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen, samt på nationale løsninger.

I overførselssagen 2022/23 er der en hensigtserklæring om, at Børne- og Ungdomsudvalget til budget 2024 udarbejder en budgetpakke, som bl.a. styrker den tidlige indsats på det almene område og sikrer nye indsatser, der øger børn og unges trivsel. Socialudvalget inddrages angående familiens rolle i at øge børn og unges trivsel og mulighed for at deltage i fællesskaber. Ydermere er der en hensigtserklæring i SO38, Investering i tidlige og forebyggende indsatser, hvor der i budget 2024 skal følges op på det strukturelle pres på socialområdet og drøftes mulige investeringer i tidlige og forebyggende indsatser, som kan mindske presset ift. den stigende psykiske mistrivsel.

Aktuelt afventes desuden det nationale arbejde med at etablere et lettilgængeligt kommunalt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse, som er et prioriteret område i den politiske aftale om en tiårsplan for psykiatri.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialudvalget vil i 2024 modtage en status på det strategiske indsatsområde om børn og unge med komplekse psykiske problemstillinger, som besluttet den 16. nov. 2022.