Politik for Udsatte Byområder - FÆLLESINDSTILLING TMF, ØKF, SOF, SUF, BIF, KFF, BUF

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til forslag til ny Politik for Udsatte Byområder, der opdaterer datagrundlaget for de udsatte byområder og sætter nye ambitiøse målsætninger på alle forvaltningsområder.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at alle udvalg over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at en ny Politik for Udsatte Byområder (bilag 1) godkendes, herunder at de udsatte byområders antal og placering er opdateret på baggrund af nyeste data og ændrede udpegningskriterier, at udpegningen af de udsatte byområder gentages hvert fjerde år, og at arbejdet med de udsatte byområder frem mod 2025 tager udgangspunkt i de målsætninger, der fremgår af løsningsafsnittet.

Problemstilling

Den oprindelige Politik for Udsatte Byområder blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 1. december 2011. Politikken udpegede udsatte byområder i København og opstillede målsætninger på tværs af alle forvaltningsområder i kommunen frem mod 2020. Uagtet den hidtidige indsats er København i perioden blevet en mere opdelt by.

En midtvejsafrapportering forelagt Teknik- og Miljøudvalget den 31. oktober 2016 viser, at de udsatte byområder fortsat ligger langt fra københavnergennemsnittet, og at der er markante datamæssige udfordringer med flere af målsætningerne på grund af nedlagte datakilder mv. På baggrund heraf anbefaler forvaltningerne, at kommunens Politik for Udsatte Byområder opdateres. Formålet med opdateringen er at sikre, at politikken fortsat udgør en fælles, databaseret og effektiv ramme for arbejdet med de udsatte byområder i København.

Løsning

Med den nye Politik for Udsatte Byområder fastlægges en vision om et København uden udsatte byområder. Politikken er udarbejdet i et bredt samspil mellem samtlige forvaltninger. Hver forvaltning har leveret mål, der i fællesskab medvirker til at opfylde visionen. Nedenfor gennemgås de nye elementer i politikken.

Justeret udpegning

Definitionen af de udsatte byområder er justeret i forhold til den oprindelige politik på to ud af fem kriterier. Udpegningskriteriet ’små boliger’ er erstattet af ’gennemsnitligt boligareal pr. beboer’. Dette er gjort for fortsat at indfange den lavere boligstandard ved at bo på helt få kvadratmeter, men også de større krav, det stiller til byområdets faciliteter og tilbud, når det skal fungere som alternativ til den plads, der ikke er i boligen. Konsekvenserne af kriteriet ’gennemsnitligt boligareal pr. beboer’ vil blive evalueret i forbindelse med status på målsætningerne. Herudover er ’boliger med installationsmangler’ ændret fra et udpegningskriterium til et mål om ”mere attraktive boliger af tidssvarende kvalitet i de udsatte byområder”. Det har således været et valg i det store og hele at videreføre principperne bag udpegningen frem for at benytte statens ghettokriterier, da disse alene udpeger almene boligområder og dermed ikke har et blik for byen som helhed.

Udpegningskriterierne er dermed: beboere uden for arbejdsmarkedet, beboere uden uddannelse, beboere med lav indkomst, beboere med ikke-vestlig herkomst og gennemsnitligt boligareal pr. beboer. De udsatte byområder er udpeget baseret på forekomsten af sammenfald mellem disse fem kriterier på baggrund af nyeste 2015-data. Med de nye udpegningskriterier sikres en fokuseret og opdateret videreførelse af de eksisterende kriterier.

Nye udsatte byområder

Med udpegningen i den nye politik ændrer de udsatte byområder antal og afgrænsning. De udsatte byområder udgøres i 2017 af 16 områder, der varierer i størrelse fra næsten hele bydele til områder med ned mod 1.000 beboere. Sammenlignet med den oprindelige politik er der gennemført en mere fokuseret udpegning, og de udsatte byområder udgør dermed en reduceret andel af Københavns areal (fra 17 % i 2011 til 13 % i 2017) (se kort i bilag 2). Hvis den nuværende udpegningsmodel anvendes på data fra 2011, viser udviklingen, at den ”oprindelige” udsatte by under ét er blevet mindre udsat på flere kriterier. Det dækker dog over, at flere af de udsatte boligområder har bevæget sig endnu længere væk fra det øvrige København, og at København er blevet en mere opdelt by. Der lægges med den nye politik op til, at udpegningen gentages hvert fjerde år, hvorved områderne kan ændre afgrænsning.

Nye målsætninger for de udsatte byområder

Med den nye Politik for Udsatte Byområder foreslås 18 nye mål for de udsatte byområder, der erstatter de eksisterende 11 mål (se bilag 3):  

* Udgangspunktet for målfastsættelsen er ikke kendt. Første baselinemåling foretages i 2019. Såfremt der i forbindelse med første baselinemåling viser sig behov for en revision af målet, forelægges Borgerrepræsentationen dette til godkendelse.

Samtlige mål har tilknyttet 1-2 databaserede indikatorer, der fastlægger de konkrete målemetoder og succeskriterier for hvert mål. Alle mål sigter mod 2025, hvilket er en forlængelse af politikkens sigte med fem år.

For at kunne følge op på visionen om at København skal være en by uden udsatte byområder, fastsætter den opdaterede politik en milepæl for 2025, efter hvilken de udsatte byområder i 2025 skal være halvt så udsatte som i 2017. Dette måles ved, at de udsatte byområder på mindst halvdelen af udpegningskriterierne har halveret efterslæbet i forhold til københavnerniveauet. Milepælen erstatter de tre overordnede mål i den eksisterende politik.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser for kommunen. Den fulde implementering af visionen og målsætningerne i Politik for Udsatte Byområder forudsætter dog politisk prioritering af de udsatte byområder. Forslag herom vurderes af de enkelte forvaltninger i forbindelse med de kommende års budgetforhandlinger.

Videre proces

Forvaltningerne vil udarbejde forslag til en indstilling, som forelægges Borgerrepræsentationen om koordination af kommunens anlægsvirksomhed i udsatte byområder. Heri indgår forslag til organisering for prioritering af udviklingsplaner, samt kadencen for koordination af anlægsplanen.

Borgerrepræsentationen vil blive forelagt en status på målsætningerne hvert andet år. Hvert fjerde år gennemfører forvaltningerne en opdatering af datagrundlaget for placeringen af de udsatte byområder, hvilket vil blive forelagt Borgerrepræsentationen.

Det er Partnerskabsforum, Samarbejdsforum og Den Tværkommunale Styregruppe, der har ansvaret for den overordnede udmøntning af Politik for Udsatte Byområder.

Peter Stensgaard Mørch       Pernille Andersen          Tobias Børner Stax          Bjarne Winge

                   Nina Eg Hansen                    Katja Kayser                   Mette Touborg

Kontorchef Eva Stokbro deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.

F afgav følgende protokolbemærkning:

”Almene boliger er ikke problemet. Almene boliger er en løsning på Københavns boligproblemer. Forskellige størrelser og former for almene boliger kan sagtens i sig selv udgøre en blandet by og et blandet byområde. Der er ikke behov for ejerboliger til dette formål. Der er stor efterspørgsel og lange ventelister på almene rækkehuse i København, som også kan sikre en blandet beboersammensætning. Det er få steder i København, hvor der er plads og råd til at bygge dem. Lige præcis i nogle af de udsatte byområder ejer almene boligselskaber grunde, der kan bruges til dette formål.”