Status på pejlemærkerne 2016

Socialudvalget orienteres om status på pejlemærkerne for 2016. I forlængelse heraf skal udvalget tage stilling til en ændring, der indebærer, at et delmål udgår.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller over for Socialudvalget,

1. at Socialudvalget tager status på pejlemærkerne for 2016 til efterretning (jf. bilag 1)

2. at Socialudvalget godkender forslag om, at et delmål udgår.

Problemstilling

Socialudvalgets pejlemærker udstikker retningen for Socialudvalgets og Socialforvaltningens arbejde. I materialet til Socialudvalgets budgetseminar 27. og 28. februar 2017 indgik en foreløbig status på pejlemærkerne til brug for budgetdrøftelserne. Den endelige status på pejlemærkerne for 2016 foreligger nu.

Løsning

Tabel 1 nedenfor viser, at der er fremgang for 6 ud af 9 pejlemærker siden de første målinger (baseline). Det gælder særligt pejlemærkerne vedr. ungdomskriminalitet (nr. 3), mestring af eget liv (nr. 5) samt uddannelse og beskæftigelse (nr. 4). For ungdomskriminaliteten skal det dog bemærkes, at der bag det generelle fald fortsat er en stor udfordring med en mindre gruppe unge, som begår gentagen alvorlig og personfarlig kriminalitet. Socialforvaltningen ser et behov for nye initiativer over for denne målgruppe og arbejder på forslag herom frem mod Budget 2018.

Der ses en negativ udvikling for 3 af pejlemærkerne siden baseline. Det gælder pejlemærkerne vedr. fattigdom (nr. 7), misbrug (nr. 6) og skolegang (nr. 2). Det skal dog bemærkes, at pejlemærke 6 om misbrug har udviklet sig positivt fra 2015 til 2016.

Skalaen for pejlemærkestatus er minus 5 til plus 5, hvor minus indikerer en negativ udvikling siden baseline (markeret med rød) og plus indikerer en positiv udvikling (markeret med grøn). 0 er status quo (markeret med gul).

Tabel 1: Status på Socialudvalgets 9 pejlemærker 

*For pejlemærkerne 2, 3 og 7 er den seneste opgørelse fra 2015. Status for disse tre pejlemærker er således fra hhv. 2014 og 2015.

Den samlede status på pejlemærkerne og de enkelte delmål præsenteres i bilag 1. Her er også en kort beskrivelse af hhv. årsager til status og udvikling samt aktuelle aktiviteter, der understøtter pejlemærket. Udvalgte pejlemærker med hhv. positiv og negativ udvikling gennemgås dog kort nedenfor.

Pejlemærker med en positiv udvikling

Der er en positiv udvikling for pejlemærke 4 ”Flere københavnere kommer i uddannelse eller beskæftigelse”, der afspejler en fremgang i den ordinære beskæftigelse og uddannelse såvel som socialforvaltningens egne beskæftigelsestilbud. Forvaltningen har haft stort fokus på beskæftigelse og uddannelse med en bred pallette af tiltag i både BCH og BCV.

Der er særligt stor fremgang for pejlemærke 5 ”Flere københavnere mestrer i højere grad deres eget liv”. Fremgangen dækker over en meget positiv udvikling i andelen af modtagere af den sociale hjemmepleje, der klarer sig bedre. Borgercenter Hjemmepleje har arbejdet målrettet med rehabilitering af borgeren fra første møde med henblik på øget selvhjulpenhed.

Pejlemærke 8 ”Flere borgere med særlige behov oplever høj livskvalitet” viser en pæn fremgang der dækker over en positiv udvikling hvad angår ensomhed såvel som livskvalitet. Arbejdet for at bekæmpe ensomhed har haft høj prioritet i hele forvaltningen med mange små og store projekter, der bl.a. har været kendetegnet ved et stærkt samarbejde med civilsamfundet.

Pejlemærke 9 ”Flere københavnere er tilfredse med samarbejdet med Socialforvaltningen” viser også en pæn fremgang. Der er bredt i forvaltningen iværksat indsatser for at styrke sammenhængen i borgerens møde med forvaltningen, og der har været en stor indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiden. Disse indsatser kan have været med til at forbedre borgernes tilfredshed med forvaltningen.

Pejlemærker med en negativ udvikling

Udviklingen i pejlemærke 2 ”Flere københavnske skoleelever klarer sig bedre” har været negativ siden sidste år. Det dækker dels over, at anbragte børn og unge klarer sig en smule dårligere i forhold til at deltage i afgangseksamen samt at få en karakter på mere end 2 i dansk og matematik, og dels over, at skolefraværet er stigende. For at tage hånd om dette, har Socialforvaltningen sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen lavet en handleplan for nedbringelse af skolefraværet i København, og der er udarbejdet handleplaner for bl.a. styrkelse af skolegangen i Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap.

Pejlemærke 7 ”Færre københavnere lever i fattigdom” viser, at flere københavnere og københavnske familier lever i relativ fattigdom. Denne udvikling afspejler tendensen på landsplan, hvor den relative fattigdom er steget siden 2007. Stignin­gen kan skyldes reformer inden for overførselsind­komsterne, såsom dagpenge- og kontanthjælpsrefor­men. Socialforvaltningen har begrænsede handlemuligheder i forhold til fattigdom, men forvaltningens fokus på at styrke indsatsen for at få udsatte borgere i uddannelse og beskæftigelse kan føre til en øget indkomst hos den enkelte.

Udviklingen i pejlemærke 6 ”Flere københavnere stopper eller reducerer deres misbrug” er negativ siden den første baselinemåling. Der er dog sket en positiv udvikling fra 2015 til 2016. Misbrugsbehandlingen har været igennem en omorganisering, som nu er ved at være fuldt implementeret, hvilket formentlig er en del af forklaringen på udviklingen.

Forslag til ændring af opgørelse – et delmål udgår

Forvaltningen foreslår, at delmål 5a ’Flere borgere med handicap skal blive bedre til at mestre deres eget liv målt ved VUM’ udgår af pejlemærkeopgørelsen. VUM udredning giver ikke data der kan sammenlignes meningsfuldt med henblik på at måle fremgang for den enkelte borger, og det siger således ikke noget om, hvorvidt vi lykkes med vores indsats. Endvidere gennemføres VUM med to års interval, og målgrupperne er derfor ikke sammenlignelige fra år til år.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialforvaltningen arbejder videre på at opfylde målene i pejlemærkerne. Forvaltningen vender tilbage med en endelig status på arbejdet med socialstrategien og pejlemærkerne i efteråret 2017.

Nina Eg Hansen   /

              Dorte Bukdahl       

Kontorchef Dorte Bukdahl deltog under punktets behandling.

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning, og 2. at-punkt blev godkendt.