Status på Ungeprojektet for unge hjemløse

Ungeprojektet har til formål at sikre en forebyggende og tidlig indsats overfor unge hjemløse mellem 17 og 24 år. Socialudvalget blev præsenteret for seneste status på projektet fra oktober 2016 i forbindelse med budgetdrøftelsen den 29. marts 2017 og får nu næste status.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. At Socialudvalget tager status på Ungeprojektet for unge hjemløse til efterretning.

Problemstilling

Socialforvaltningen er blandt de 11 kommuner i landet, der i perioden 2014-2017 modtager SATS-puljemidler til et ungeprojekt med formålet at sikre en forebyggende og tidlig indsats overfor unge mellem 17 og 24 år i hjemløshed eller i risiko for at blive hjemløse. Københavns Kommune modtager i alt 14,1 mio. kr. i projektperioden.

Formålet med projektet er at støtte de unge til en stabil og tryg tilværelse i egen bolig med muligheder for at gennemføre en uddannelse og at komme i beskæftigelse som andre unge. Ungeprojektet giver mulighed for at tilrettelægge en helhedsorienteret indsats for de hjemløse unge, og i det følgende gives Socialudvalget en status på resultaterne af og læringen fra Ungeprojektet.

Løsning

I den seneste status fra oktober 2016 præsenteredes Socialudvalget for læringen fra Ungeprojektet vedrørende boliger, bostøtte og myndighedsarbejde. I det følgende præsenteres ungeprojektets nyeste resultater inden for bolig og bostøtte samt læringen fra den opsøgende indsats og indsatsen for beskæftigelse og uddannelse.

Overordnet er læringen fra Ungeprojektet, at den helhedsorienterede tilgang, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte unges situation og behov, viser gode resultater i forhold til at hjælpe unge ud af hjemløshed. Samtidig har Ungeprojektets resultater og faglighed også medvirket til at etablere nye samarbejder med aktører, der fremadrettet kan bidrage til at tilvejebringe nye boligløsninger for unge hjemløse. Ungeprojektet kan dermed være med til fremadrettet at understøtte tilvejebringelsen af boliger til målgruppen såvel som at forebygge og afhjælpe social deroute for unge i hjemløshed eller i risiko for at blive det.

Boliger og bostøtte

Ungeprojektet gik i gang i marts 2015, og de hidtidige resultater er meget positive. 67 unge er på nuværende tidspunkt i aktivt forløb i projektet, og 48 unge har fået en bolig i projektperioden (se bilag 1).

Den samlede fastholdelsesprocent for Ungeprojektet er 83 pct., men ser man udelukkende på solistboliger, herunder kollegieboliger, og deleboliger gennem deleboligordningen er fastholdelsesprocenten 97 pct.

Læringen fra Ungeprojektet er fortsat, at der er behov for en mere fleksibel bostøtteløsning fremadrettet, hvor der fx kan skiftes til en mere intensiv metode, hvis den unges behov viser sig at være større end forventet.

Det har gennem hele projektperioden været en udfordring at tilvejebringe boliger, som de unge kan betale.

Samarbejde med Bikubenfonden

Ungeprojektet har indgået et samarbejde med Bikubenfonden i regi af Hjem til Alle alliancen om ti værelser på Bikuben Kollegiet.

Ungeprojektet modtager værelserne løbende i takt med, at de bliver ledige, og pr. april 2017 er de første ni unge flyttet ind på kollegiet. Den sidste forventes at flytte ind medio maj 2017. 

De unges sagsbehandlere har en nedsat sagsmængde (1 sagsbehandler til 20 unge) og CTI-medarbejderne har max 11 forløb ad gangen, hvilket gør det muligt at foretage en grundig screening og udvælgelse af de unge, som er egnede til at bo på kollegium. Det er Socialforvaltningens vurdering, at Ungeprojektets indgående screening af, og kendskab til de unge i projektet samt anvendelsen af evidensbaserede bostøttemetoder har været en afgørende faktor i etableringen af samarbejdet med Bikubenfonden.

Den opsøgende og kontaktskabende indsats

Ungeprojektet har to opsøgende medarbejdere tilknyttet, som er en essentiel del af Ungeprojektet. De opsøgende medarbejdere opholder sig på væresteder, fx Kofods Kælder, hvor de kommer i kontakt med unge med hjemløshedsproblematikker. Gennem relationsarbejde med fokus på motivation og afklaring hjælpes de unge videre til indskrivning i Ungeprojektet eller videre til en anden relevant indsats, fx misbrugsbehandling. For de unge i Ungeprojektet, der har de tungeste sociale problemstillinger, er de opsøgende medarbejdere også med til at understøtte den egentlige indsats i projektet ved at aflaste myndighedskoordinatoren, fx ved at følge den unge til møder i psykiatrien, jobcentret, lægen mv. Siden Ungeprojektets begyndelse har de to opsøgende medarbejdere været i kontakt med ca. 270 unge.

Beskæftigelse og uddannelse

De unges udannelse og beskæftigelse er et stort fokusområde i Ungeprojektet, da det er en forudsætning for et selvstændigt liv i egen bolig. Størstedelen af de unge er meget langt fra uddannelse og job, når de indskrives i Ungeprojektet, men tallene tyder på, at Ungeprojektet har en positiv effekt på vejen fra ledighed til uddannelse.

Uddannelse og beskæftigelse er typisk ikke en lige vej for de unge. Flere starter på uddannelse og dropper ud, som en del af deres udvikling mod en stabil tilværelse. Af de 38 unge, der i figur 1 er på kontanthjælp, har fem været i uddannelse siden indskrivningen i Ungeprojektet, men er nu tilbage på kontanthjælp.

Figur 1: De unges beskæftigelsessituation ved indskrivning i Ungeprojektet og i marts 2017

* Herunder aktivitetsydelse og uddannelseshjælp

Ungeprojektet vurderer, at fokus på uddannelse og beskæftigelse, fx med deltagelse af UU-vejledere og repræsentanter fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i netværksmøderne med den unge, er et afgørende element i Ungeprojektets indsats.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialudvalget besluttede den 26. april 2017 at finansiere Ungeprojektets bevillingsudløb inden for Socialforvaltningens ramme. Projektet overgår dermed til kommunal drift fra 1. januar 2018.

Nina Eg Hansen /

                                             Eva Stokbro Jensen     

Kontorchef Eva Stokbro deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev taget til efterretning.