Mødedato: 17.05.2017, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Projektansøgning til Socialstyrelsens pulje: Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap

Se alle bilag

Socialudvalget skal godkende forvaltningens ansøgning til Socialstyrelsen om midler til oprettelse af et Maritimt Akademi for personer med handicap. Ansøgningen er sendt med forbehold for politisk godkendelse.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

  1. At Socialudvalget godkender ansøgning om oprettelse af maritime kurser til borgere med handicap til et beløb af 841.175 kr., jf. bilag 1.

  2. At Socialudvalget godkender, at indtægts- og udgiftsbudget hæves med 841.175 kr. (2017 p/l), som beskrevet i økonomiafsnittet.

Problemstilling

Forskning viser, at oplevelser i naturen bidrager til at skabe større livskvalitet. Men for borgere med udviklingshæmning kan det være svært at få udendørsoplevelser uden hjælp fra andre. For nogle af borgerne i forvaltningens aktivitets- og samværstilbud og beskyttet beskæftigelse kan oplevelsen af at finde sig selv i en ny kontekst uden for de normale rammer virke stimulerende, og være medvirkende til at afdække ressourcer og kompetencer, som ellers ikke var blevet opdaget eller kommet til syne i borgerens nuværende dagtilbud.

Socialforvaltningen ønsker derfor at afprøve nye og innovative tilgange til læring og kompetenceopbygning med udgangspunkt i naturen, som kan skabe nye livsmuligheder og øge trivslen hos borgere, der benytter sig af forvaltningens aktivitets- og samværsstilbud.

Løsning

For at opfylde målet om at øge trivslen hos borgere med udviklingshæmning, har Socialforvaltningen søgt midler til hos Socialstyrelsen til at etablere et maritimt akademi.

Formålet med etablering af Det Maritime Akademi

Formålet med ansøgningen er at etablere et Maritimt Akademi, der gennem et tre måneder langt læringsforløb vil give borgerne mulighed for at opnå nye kompetencer og ressourcer i forhold til læring og beskæftigelse. Gennem deltagelse i Det Maritime Akademi vil borgerne opnå et grundlæggende kendskab til det maritime liv, samt grundlæggende kendskab til fiskegrej, fiskemetoder og rensning af fisk, herunder undervisning i at færdes i naturen og i at tilberede fisk på en sund måde.

Det Maritime Akademi har indgået samarbejde med en række firmaer, heriblandt Ecco, Fiskeriskolen, og Nyborg Søfartsskole, som har givet tilsagn om at bidrage med faciliteter og materiale til at understøtte undervisningen.

Personalet på akademiet vil bestå af tre ansatte, hvoraf den ene vil være projektleder for akademiet.

Endvidere er der knyttet én frivillig til forløbet, som har udpræget kendskab til det maritime, og der søges yderligere to frivillige, som vil støtte op omkring forløbet.

Målgruppe og effekt

Målgruppen er 18 borgere med fysisk/psykisk handicap i aktivitets- og samværstilbud og beskyttet beskæftigelse tilknyttet Center for Selvstændig Bolig og Beskæftigelse.  

Målet med Det Maritime Akademi er at give deltagerne mulighed for at dygtiggøre og udvikle sig fagligt, personligt og socialt. Gennem undervisning, aktiviteter og øvelser i et socialt fællesskab skal projektet medvirke til, at deltagerne opbygger relationer, der kan forebygge ensomhed, at der skabes succesoplevelser og viden om at leve sundt f.eks. gennem tilberedning af mad, at deltagerne bliver bevidst om ansvarlighed for sig selv og andre, og styrker egen selvudvikling.

Dertil er det ambitionen, at interesserede borgere vil kunne uddannes til at sidemandsoplære andre borgere med fysisk/psykisk handicap i fremtidige maritime akademiforløb.

Der er endvidere et mål, at akademiforløbene kan danne baggrund for nye læringsmetoder for borgere med udviklingshæmning.

Økonomi

Socialforvaltningen søger om 841.175 kr. til at afprøve maritime kurser til 18 borgere i Borgercenter Handicap. Projektperioden er fra 1. maj 2017 til 31. december 2017, og midlerne er primært til dækning af udgifter i forbindelse med aktiviteterne på kurserne. Der er ingen egen- eller medfinansiering. Efter endt projektperiode vil forvaltningen forsøge at videreføre og forankre projektet ved hjælp af sponsorater, samarbejdsaftaler og eventuelt ved at søge yderligere økonomisk tilskud fra fonde. Hvis dette ikke lykkes, vil erfaringerne fra akademiforløbet i stedet bruges til at danne grundlag for nye læringsforløb, eller blive tænkt ind i eksisterende aktivitetstilbud. Projektet medfører derfor ikke øgede udgifter for forvaltningen.

Tabel 1

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2017 pl-niveau)

Varig?
ja/nej

2017

2018

2019

2020

1

SUD

1620 - Borgere med handicap, demografi

5.38.52.1

I

-841

 

 

 

Nej

1

SUD

1620 -Borgere med handicap, demografi

5.38.52.1

U

841

 

 

 

Nej

I alt

-

-

-

-

0

0

0

0

-

Videre proces

Ansøgningen er sendt med forbehold for Socialudvalgets godkendelse. Socialstyrelsen har oplyst Socialforvaltningen, at der vil komme svar på ansøgningen ved udgangen af maj 2017. Hvis ansøgningen imødekommes, og Socialudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen igangsætte projektet.

 

Nina Eg Hansen

 

                                            /Eva Stokbro Jensen

 

 

 

 

 

 

Beslutning

Kontorchef Eva Stokbro deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.

Til top