Godkendelse af behandling af personoplysninger i forbindelse med evaluering af forebyggelsesprojektet "Med Familien i Centrum - for positiv integration i samfundslivet" (bilag)
Godkendelse af behandling af personoplysninger i forbindelse med evaluering af forebyggelsesprojektet "Med Familien i Centrum - for positiv integration i samfundslivet" (bilag)
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 17. maj 2006
7. Godkendelse af behandling af personoplysninger i forbindelse med evaluering af forebyggelsesprojektet "Med Familien i Centrum - for positiv integration i samfundslivet" (bilag)
SUD 230/2006 J.nr. 230/2006
INDSTILLING OG BESLUTNING
Socialforvaltningen
indstiller til Socialudvalget,
at Socialudvalget godkender, at der til evaluering af
indsatsen i delprojekterne "FamilieFokus-indsatsen" og "Hard Work" kan ske
indhentning og behandling af personoplysninger.
at Socialudvalget godkender, at der i forbindelse med
evaluering af indsatsen i delprojekterne "FamilieFokus-indsatsen" og "Hard
Work" foretages behandling af personoplysninger hos IBM (DMData) og via
almindelig statistikprogrammel.
at Socialudvalget godkender vedlagte anmeldelser til
datatilsynet i forbindelse med evaluering af indsatsen i delprojekterne "FamilieFokus-indsatsen"
og "Hard Work".
Socialudvalgets beslutning i mødet den 17. maj 2006
Faglig vicedirektør
Carsten Stæhr Nielsen deltager under punktet
Indstillingen blev
tiltrådt.
RESUME
I forbindelse med
Socialforvaltningens forebyggelsesprojekt for sårbare børnefamilier "Med
Familien i Centrum – for positiv integration i samfundslivet" skal der iværksættes
en omfattende evaluering af delprojekterne "FamilieFokus-indsatsen" og "Hard
Work".
Evalueringen sigter på at
give størst mulig indsigt i såvel metodeudviklingeprocessen som effekterne på
de familier og unge, der modtager det nye tilbud.
Evalueringen indebærer
indsamling og behandling af en række personlige oplysninger om de involverede
familier og kontrolgrupper.
En sådan indsamling og
behandling skal godkendes af Socialudvalget og anmeldes til datatilsynet jf.
"Sikkerhedsregulativ for behandling af personoplysninger i Københavns Kommune"
og "Lov om behandling af personoplysninger".
Oplysningerne indhentes dels
fra de involverede, hvor der indhentes et skriftligt samtykke, dels fra
eksisterende registre, hvor det er foreneligt med registerets formål, at det
benyttes til opfølgning af iværksatte tiltag og statistik.