Mødedato: 17.05.2006, kl. 16:00

Medlemsforslag fra Wallait Khan (Løsgænger) - Konference om Københavns Kommunes arbejde vedrørende den boligsociale situation

Medlemsforslag fra Wallait Khan (Løsgænger) - Konference om Københavns Kommunes arbejde vedrørende den boligsociale situation

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 17. maj 2006

 

 

10.      Medlemsforslag fra Wallait Khan (Løsgænger) - Konference om Københavns Kommunes arbejde vedrørende den boligsociale situation

 

SUD 213/2006  J.nr. 213/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Wallait Khan foreslår,

at Socialudvalget indbyder boligselskaberne, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget med forvaltninger, Integrationsrådet og afdelingsbestyrelserne for de største almene boligselskaber til en konference om Københavns Kommunes arbejde vedrørende den boligsociale situation.

 

 

Motivering:

Med henblik på både at skabe dialog mellem københavnerne, bedre naboskab og større forståelse og respekt for hinanden, skrev Socialudvalget til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mhp. en temadag, hvor borgere kunne diskutere bl.a. ghettoisering på boligområdet med politikere og eksperter. Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren foreslog, at dette kunne ske på en af Økonomiforvaltningen planlagt konference i august. Da jeg erfarer, at denne konference imidlertid ikke bliver til noget, foreslår jeg, at Socialudvalget indbyder til en konference.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 17. maj 2006

Borgmester Mikkel Warming (Ø) stillede følgende ændringsforslag:

"Forvaltningen arbejder videre med medlemsforslaget fra Wallait Khan, og det understreges, at omkostningerne til konferencen skal holdes på et minimum. Socialforvaltningens oplæg til konferencen forelægges Socialudvalget til godkendelse inden konferencen igangsættes."

 

Ændringsforsalget fra Borgmester Mikkel Warming (Ø) blev tiltrådt af et enigt udvalg

Medlemsforslag fra Wallait Khan blev med ovennævnte ændringsforslag tiltrådt.

 


 

Til top