Mødedato: 17.05.2006, kl. 16:00

Orientering om status på Projekt Sektorsamarbejde Amager (bilag)

Se alle bilag

Orientering om status på Projekt Sektorsamarbejde Amager (bilag)

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 17. maj 2006

 

 

8.      Orientering om status på Projekt Sektorsamarbejde Amager (bilag)

 

SUD 214/2006  J.nr. 193/2006

 

 

INDSTILLING

Socialforvaltningen indstiller

 

at Socialudvalget tager orienteringen om status for Projekt Sektorsamarbejde Amager til efterretning.

 

 

RESUME

H:S, Psykiatrisk Hospital på Amager Hospital og Socialforvaltningen samarbejder om et projekt, der belyser kvaliteten af samarbejdet mellem Socialforvaltningens botilbud for psykisk syge og psykiatrisk afdeling på Amager Hospital.

 

Der er gennemført en undersøgelse af brugeres og personalets oplevelse af samarbejdet mellem psykiatrisk afdeling på Amager Hospital og de socialpsykiatriske botilbud Sundbygård, Sundbyhus og Skt. Annæ Hjem. Der er spurgt til tilfredsheden med samarbejdet, dels under brugerens konkrete indlæggelse i undersøgelsesperioden, dels om den generelle tilfredshed med samarbejdet. Der deltog 20 brugere i undersøgelsen.

 

Undersøgelsen af tilfredsheden med samarbejdet under de konkrete indlæggelser viser, at 45 pct. af brugerne er godt eller meget godt tilfredse. 25 pct. er dårligt eller meget dårligt tilfredse, mens 30 pct.  angiver en neutral tilfredshed. Blandt personalet i boenhederne er 35 pct. godt eller meget godt tilfredse, 20 pct. er dårligt tilfredse mens 45 pct. angiver en neutral tilfredshed. Personalet i psykiatrisk afdeling er de mest tilfredse, idet 55 pct. er godt eller meget godt tilfredse med samarbejdet, 20 pct. er dårligt tilfredse og 25 pct. angiver en neutral tilfredshed.

 

I forhold til det generelle samarbejde er 50 pct. af brugerne godt eller meget godt tilfredse med både botilbudene og psykiatrisk afdeling. 35 pct. af brugerne er dårligt eller meget dårligt tilfredse med boenhederne vedr. samarbejdet, og 25 pct. er dårligt eller meget dårligt tilfredse med psykiatrisk afdeling vedr. samarbejdet. Resten er neutrale. Personalets generelle vurdering af samarbejdet kunne være bedre, og mange angiver en neutral tilfredshed. 

 

Med henblik på at forbedre kvaliteten af samarbejdet iværksættes der en række tiltag. Herefter gentages undersøgelsen for at se, om tiltagene har haft en effekt på den oplevede tilfredshed.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Der er foretaget en undersøgelse, der bl.a. belyser den oplevede kvalitet og tilfredshed vedr. samarbejdet mellem psykiatrisk afdeling på Amager Hospital og de socialpsykiatriske botilbud: Sundbygård, Sct. Annæ Hjem og Sundbyhus. Undersøgelsen belyser dels tilfredsheden med samarbejdet i forbindelse med 20 brugeres konkrete indlæggelsesforløb, dels den generelle tilfredshed.

 

Undersøgelsen er gennemført i 2005.

 

Undersøgelsen viser, at 45 pct. af brugerne var tilfredse med samarbejdet i forbindelse med de konkrete indlæggelsesforløb. Det samme var 35 pct. af personalet (kontaktpersonerne) i botilbudene og 55 pct. af personalet (kontaktpersonerne) på psykiatrisk afdeling. 25 pct. af brugerne samt 20 pct. af kontaktpersonerne i botilbudene og på psykiatrisk afdeling var ikke tilfredse med samarbejdet. Resten angiver en "neutral tilfredshed".

 

I forhold til det generelle samarbejde er 50 pct. af brugerne godt eller meget godt tilfredse med både botilbudene og psykiatrisk afdeling. 35 pct. af brugerne er dårligt eller meget dårligt tilfredse med boenhederne vedr. samarbejdet, og 25 pct. er dårligt eller meget dårligt tilfredse med psykiatrisk afdeling vedr. samarbejdet. Resten er neutrale.

 

Pårørendes tilfredshed med samarbejdet er søgt belyst, men kun 8 pårørende indgår i undersøgelsen. De pårørende er overvejende tilfredse med samarbejdet.

 

Med henblik på at forbedre kvaliteten af samarbejdet er det besluttet at der skal iværksættes en række tiltag. Der arbejdes p.t. med den konkrete udmøntning af tiltagene, der omhandler tiltag ift.:

 

  • Fælles procedurer for samarbejdet under indlæggelser og i forbindelse med modtagelse/visitation og udskrivninger, der bl.a. skal sikre klar ansvarsfordeling og gensidig afrapportering. 
  • Informationsmøder og lignende for personalet på psykiatrisk afdeling og i botilbudene med henblik på at opnå bedre forståelse for hinandens arbejde og arbejdsvilkår.
  • Bedre information af brugere og pårørende.

 

Undersøgelsen gentages herefter for at se, om tiltagene har haft en effekt på den oplevede tilfredshed. Resultatet forventes at foreligge i efteråret 2007.

 

Erfaringerne fra projektet vil kunne anvendes over hele byen, når projektet er afsluttet.

 

Undersøgelsens design og resultater samt forslag til forbedring af samarbejdet er nærmere beskrevet i bilag til indstillingen.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af forvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Projektet finansieres af H:S samt af tilskud fra Socialministeriets pulje til projekter til forbedring af ikke-indlagte psykiatriske patienters forhold.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Der er nedsat en følgegruppe bl.a. med lederne af socialpsykiatriske botilbud samt bruger- og pårørenderepræsentanter. Et udkast til statusrapport, herunder forslag til forbedringer af samarbejdet, har været forelagt for følgegruppen.

 

BILAG

Notat af 17.3. 06 om resultaterne af undersøgelsen af kvaliteten af sektorsamarbejdet.                           

 

 

 

Grethe Munk    / Sven Bjerre

 


 

Til top