Orientering af Socialudvalget om tilsynsarbejdet på forvaltningens bo- dag- og aflastningstilbud samt tilbud i øvrigt (Bilag) (Udsat fra mødet den 26. april 2006)
Orientering af Socialudvalget om tilsynsarbejdet på forvaltningens bo- dag- og aflastningstilbud samt tilbud i øvrigt (Bilag) (Udsat fra mødet den 26. april 2006)
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 17. maj 2006
4. Orientering af Socialudvalget om tilsynsarbejdet på forvaltningens bo- dag- og aflastningstilbud samt tilbud i øvrigt (Bilag) (Udsat fra mødet den 26. april 2006)
SUD 211/2006 J.nr. 169/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen
indstiller,
at Socialudvalget tager orienteringen om
tilsynsarbejdet på forvaltningens institutioner til efterretning, og
at Socialudvalget godkender den skitserede
procedure for den fremtidige orientering af Socialudvalget om
tilsynsvirksomheden.
RESUME
Indstillingen
indeholder en kort beskrivelse af de lovmæssige rammer for tilsynsvirksomheden,
herunder de organisatoriske forudsætninger for tilsynet, der omfatter det generelle
tils
yn i henhold til Retssikkerhedslovens § 39, det særlige tilsyn i forhold
til børn og unge og institutionstilsynet i henhold til Serviceloven.
Endvidere
indeholder indstillingen en oplistning af hvilke institutionstyper tilsynet omfatter
samt en kortfattet beskrivelse af indholdet af hhv. det socialfaglige og det
sundhedsfaglige tilsyn.
Endelig beskrives
en procedure for orientering af Socialudvalget.
Socialudvalget
vil blive orienteret om Socialforvaltningens arbejde i forhold til magtanvendelsesbekendtgørelserne
i et selvstændigt notat.
SAGSBESKRIVELSE
Både i lovgivningen
og i de respektive sektorplaner er der angivet krav og forventninger til kvaliteten
af socialforvaltningens forskellige tilbud til borgerne. Tillige er der
vedrørende tilbud til stofmisbrugere, voksne handicappede og sindslidende samt
kvindekrisecentre fastsat egentlige kvalitetsstandarder
for arbejdets udførelse.
Tilsynet tænkes og
tilrettelægges i høj grad på disse grundlag – og således skal
tilsynsvirksomheden aktivt og konkret medvirke til at sikre både den specifikke
og generelle kvalitet i Socialforvaltningens samlede betjening af borgere med
særlige behov.
Tilsynsvirksomheden
er et vigtigt element i en fremsynet Socialforvaltning, der har stadig fokus på
at kvalitetssikre og forberede kommunens tilbud til de allersvageste
borgere.
Lovgrundlaget
Det lovmæssige
udgangspunkt for det socialfaglige tilsyn med Socialforvaltningens tilbud
udspringer af den generelle tilsynsregel i § 39 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Ifølge § 39 har amtsrådet pligt til at
føre tilsyn med, hvordan de amtskommunale opgaver løses, både hvad angår
opgavens indhold og udførelse.
Det lovmæssige udgangspunkt
for det sociale tilsyn med tilbuddene til anbragte børn og unge udspringer af
§§ 49b og 51 i lov om social service. For så vidt angår godkendelse og tilsynet
med plejefamilier og opholdsteder er denne opgave i medfør af servicelovens §
49b placeret i kommunalt regi mens godkendelsen og tilsynet med
døgninstitutioner er placeret i amtslig regi.
Derudover skal
Socialforvaltningen føre tilsyn med plejehjem og plejehjemslignende tilbud
efter Servicelovens § 92 i medfør af servicelovens § 75i.
Endelig påhviler det ifølge
servicelovens § 94a Socialforvaltningen at godkende og føre tilsyn med private
botilbud, der er etableret efter servicelovens § 91 og § 93.
Institutioner
Følgende institutionstyper
falder indenfor rammerne af forvaltningens tilsynsvirksomhed (bilag 1: oversigt
over de konkrete tilbud ):
- Døgn- og dagbehandlingsinstitutioner for børn og
unge op til 22 år
- opholdssteder for børn, unge og voksne,
beliggende i Københavns Kommune
- døgninstitutioner for handicappede børn
- dag og døgntilbud for handicappede voksne
- døgninstitutioner for sindslidende unge/ voksne
- stofmisbrugsbehandlingsinstitutioner
- hjemløseinstitutioner
- kvindekrisecentre
- plejehjem til alkoholikere
- forskellige virksomheder og projekter for børn,
unge og voksne
Tilrettelæggelsen af det socialfaglige tilsyn
Det er som udgangspunkt op
til (amts-) kommunen selv at tage stilling til hvordan tilsynet med de enkelte
opgaver skal udføres. I praksis kan tilsynet udføres på mange forskellige måder
fra indhentelse af div. årsplaner til et meget intensivt tilsyn i form af
anmeldte/uanmeldte tilsyn.
Der er fra fagområde til
fagområde forskellige traditioner for hvordan tilsynsvirksomheden planlægges og
afvikles. Et forløb følger dog typisk de nedenfor skitserede retningslinier:
Grundlaget for tilsynsbesøgene
Til brug for gennemførelsen
af tilsynene arbejdes der hovedsageligt med en tilsynsmanual, der indeholdende
10 emnegrupper:
- Tilbuddets fysiske rammer.
- Tilbuddets brugersammensætning og målsætning.
- Alkohol og stofmisbrug.
- Brugernes trivsel og dagligdag i tilbuddet.
- Hjælpemidler i tilbuddet.
- Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for
brugeren.
- Brugerindflydelse i tilbuddet.
- Inddragelse af pårørende i tilbuddet.
- Personale i tilbuddet.
- Personalets kendskab til regler og
retningslinier.
Forberedelsen
af tilsynsbesøgene:
Forud for besøget læser
konsulenterne tilbuddets seneste Socialfaglige tilsynsrapport, seneste udfærdigede
tilsynsrapport fra Embedslægeinstitutionen og tilbuddets udviklingsplan,
ligesom der skabes et overblik over indberetninger om magtanvendelser og
klagesager vedrørende tilbuddet.
Tilsynsbesøgene kan afvikles
som anmeldte og som ikke anmeldte besøg hvilket betyder, at to tilsynskonsulenter
sammen tager på uanmeldt tilsyn, hvor tilbuddet adviseres telefonisk ½ til 1
time forud for besøget.
Tilsynet former sig som en
mundtlig dialog, hvor den ene primært interviewer og den anden noterer til brug
for udarbejdelsen af den endelige tilsynsrapport. Varigheden af besøgene
varierer fra 4 til 6 timer.
Tilsynskonsulenterne taler
med henholdsvis ledelse, medarbejderrepræsentanter, brugere og pårørende.
I de tilfælde hvor brugerne
ikke har noget sprog, er tilsynet meget opmærksomme på hvordan brugernes
situation og trivsel er, ved rundgangen på tilbuddet.
Der er forskelligheder i,
hvordan tilsynet forløber fra tilbud til tilbud, idet tilsynet nogle gange
taler med ledelse og medarbejdere sammen, andre gange hver for sig.
Tilsynet foretager altid en
rundgang i tilbudet, enten først eller sidste ved besøget.
Såfremt det er muligt at tale
med en pårørende under tilsynsbesøget sker dette, ellers kontakter tilsynet
efterfølgende en pårørende telefonisk.
Ved afslutningen af
tilsynsbesøget orienteres ledelsen om de bemærkninger tilsynet har.
Efterfølgende udarbejdes en
rapport som fremsendes til tilbuddet, ligesom rapporten fremsendes til
forvaltningens fagkontor.
Tilbuddet gives mulighed for,
indenfor 1 måned, at komme med korrektioner til faktuelle ting og kommentarer
til rapporten.
Forvaltningen lever op til de
retningslinier for tilsyn, der opstilles i vejledningen til retssikkerhedsloven
(vejl. 21 af 24. februar 2004). Der udarbejdes således kvalitetsstandarder for
tilbudene til psykiske syge, handicappede, stofmisbrugere samt
Kvindekrisecentrene. Endvidere uarbejdes der udviklingsplaner for
institutionerne og forvaltningen aflægger besøg på institutionerne.
Det sundhedsfaglige tilsyn
Ud over det socialfaglige
tilsyn foretages der endvidere på et sundhedsfagligt tilsyn på institutioner
til f.eks. handicappede og psykisk syge som psykiatriske bocentre og
stofmisbrugsbehandlingsinstitutioner.
Det sundhedsfaglige tilsyn
varetages af Embedslægeinstitutionen og her er fokus på brugernes
sundhedsfaglige behandling, medicinering, lægelig behandling mv.
På handicap- og
psykiatriområdet redegør Embedslægeinstitutionen i en selvstændig rapport til Socialudvalget
for det sundhedsfaglige tilsyn med institutionerne (jævnfør beslutning i
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 28. november 2001 (FAU 439/2001)).
Udvidet tilsyn
I forhold til tilbudene til
handicappede og psykisk syge har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 28.
november 2001(FAU 439/2001) besluttet, at der skulle indføres en tilsynsordning
svarende til den, der er gældende på plejehjemsområdet.
På kvindekrisecentre og
andre, hvor der er børn evt. sammen med forældre foretages tilsyn i lighed med
tilsynet på børneområdet.
På baggrund af tilsynene på
handicap- og psykiatriområdet vil der blive udarbejdet en årlig redegørelse
herom til Socialudvalget. Socialudvalget vil således i løbet af 1. kvartal i
hvert år modtage en årsberetning om tilsynsarbejdet på disse områder.
Årsrapporten tænkes at
indeholde følgende elementer:
- Uddybende beskrivelse af tilrettelæggelsen af
tilsynsvirksomheden
- Statistik over de gennemførte tilsyn, herunder i
hvilken udstrækning, der er givet råd/vejledning, henstilling og pålæg.
- Tematiseret gennemgang af erfaringerne fra de
udførte tilsynsbesøg. Emnerne kan fx være brugernes trivsel,
brugerindflydelse, de fysiske rammer, samarbejdet med pårørende mv.
Derudover vil Socialudvalget
samt Borgerrepræsentationen hvert år modtage rapport om tilsynet med plejehjem
og plejehjemslignende tilbud efter Servicelovens § 92 i medfør af servicelovens
§ 75i. Det drejer sig for indeværende om E-huset.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af
Socialforvaltnings positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen økonomiske konsekvenser
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
·
Liste over
institutioner, hvor der føres socialfaglige tilsyn af kontoret for Tilsyn.
Grethe Munk /
Carsten Stæhr Nielsen