Mødedato: 17.05.2006, kl. 16:00

Pilotprojekt om effektmåling og -styring på området for børnefamilier med særlige behov (Bilag)

Se alle bilag

Pilotprojekt om effektmåling og -styring på området for børnefamilier med særlige behov (Bilag)

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 17. maj 2006

 

 

23.      Pilotprojekt om effektmåling og -styring på området for børnefamilier med særlige behov (Bilag)

 

SUD 232/2006  J.nr. 232/2006

 

 

INDSTILLING

Socialforvaltningen indstiller, 

at Socialudvalget tager vedlagte projektbeskrivelse for pilotprojekt om effektmåling og -styring på området for børnefamilier med særlige behov til efterretning.

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede d. 12. oktober 2005 at iværksætte (FAU 434/2005) og bevilge 700.000 kr. (FAU 499/2005) til et projekt om effektmåling og -styring på området for børnefamilier med særlige behov.

Udførelsen af beslutningen blev standset, jf. styrelseslovens § 23. Sagen blev således indbragt til afgørelse af Borgerrepræsentationen, der d. 24. november 2005 tiltrådte Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning (BR 644/05), herunder ændringsforslag om, at pilotprojektet omdøbes til "effektmåling og -styring", samt om at medarbejderne skal involveres i projektet.

På baggrund af ind stilling om projekt vedr. performance management på området for børnefamilier med særlige behov (FAU 530/2005) har Socialforvaltningen udarbejdet en projektbeskrivelse for pilotprojektet om effektmåling og -styring (bilag).

SAGSBESKRIVELSE

Der er udarbejdet en projektbeskrivelse for pilotprojekt om effektmåling og -styring på området for børnefamilier med særlige behov, herunder projektorganisation samt aktivitets- og tidsplan, som fremgår af vedlagte bilag.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

FAU besluttede d. 12. oktober 2005 at afsætte 700.000 kr. til pilotprojektet (FAU 499/2005), jf. indstilling om udmøntning af centralt tilbageholdte midler i 2005 på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov (FAU 395/2005).

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Projektbeskrivelsen er i marts 2006 afhandlet med de faglige organisationer, som indgår i HSU.

 

BILAG

·        Projektbeskrivelse for pilotprojekt om effektmåling og -styring på området for børnefamilier med særlige behov.

 

 

 

Grethe Munk                     /                     Sven Bjerre


 

Til top