Etablering af social behandlingsgaranti til 15 - 18-årige stofafhængige. (Udmøntning af midler til udsatte unge i budgetaftalen 2006.)
Etablering af social behandlingsgaranti til 15 - 18-årige stofafhængige. (Udmøntning af midler til udsatte unge i budgetaftalen 2006.)
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 17. maj 2006
21. Etablering af social behandlingsgaranti til 15 - 18-årige stofafhængige. (Udmøntning af midler til udsatte unge i budgetaftalen 2006.)
SUD 220/2006 J.nr. 220/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen indstiller til Socialudvalget,
at Socialudvalget tiltræder forslaget til implementering af
behandlingsgaranti til 15 – 18-årige stofafhængige.
RESUME
Ved en ændring af
Serviceloven fra maj måned 2005 blev Socialministeren bemyndiget til at
fastsætte regler om garanti for social behandling for stofmisbrug af unge under
18 år i særlige tilfælde. Socialministeriet udsendte sin bekendtgørelse om
emnet i september 2005, til ikrafttrædelse den 1. oktober 2005.
Til gennemførelse af behandlingsgarantien
for 15-18-
årige stofafhængige er der i Københavns Kommune afsat 3,8 mill. kr.
(FAU 567/200), hvortil kommer DUT-kompensation til starten på 980.000 kr. i
2006 og 740.000 kr. årligt i årene frem.
Behandlingsgarantien blev
drøftet på Familie- og arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 7. december 2005 (FAU
649/2005 j.nr. 612/205). Forvaltningen blev på mødet bedt om at fremkomme med
et forslag til udmøntning af puljen til behandlingsgarantien.
I denne indstilling
fremlægges der forslag om:
- Etablering af en projektafdeling i tilknytning
til en eksisterende døgninstitution
- Styrkelse af forældrearbejdet
- "Flyvende medarbejdere"
- Udvikling af en hjemmeside for bekymrede forældre
i tilknytning til det ambulante behandlingsarbejde.
Med implementering af planen
lever Socialforvaltningen ikke blot fuldt ud op til de krav, som lovgivningen
stiller, men vil også være godt klædt på til at møde de udfordringer, som unges
stofmisbrug stiller forvaltningen overfor.
SAGSBESKRIVELSE
1. Lovgivningsmæssige krav til
Socialforvaltningen.
Socialministeriet
udsendte i september måned 2005 bekendtgørelse af 11. august 2005
"Bekendtgørelse om garanti for social behandling for stofmisbrug af unge under
18 i særlige tilfælde" Bekendtgørelsen trådte i kraft 01.10.05.
Af
bekendtgørelsen fremgår bl.a. følgende:
1)
Målgruppen er unge, som på grund af stofmisbrug har alvorlige sociale og
adfærdsmæssige problemer, der medfører, at den unge ikke kan fungere i forhold
til familie, uddannelse, arbejde eller skole ( § 2, stk. 1).
2)
Den sociale behandlingsgaranti gælder kun i de særlige tilfælde, hvor
stofmisbruget har udviklet sig sådan, at den unge ikke kan modtage den almindelige
støtte efter servicelovens kap. 8 (Særlig støtte til børn og unge), førend der
er sat en social behandling i gang i forhold til stofmisbrugsproblemet (§ 2,
stk. 2).
3)
Det er amtskommunen, der foretager den faglige vurdering (§ 1, stk. 5).
4)
Tilbudet skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til amtskommunen (§
1, stk. 2).
5)
Amtskommunen er ansvarlig for antallet af pladser og muligheden for ambulant
behandling jf. servicelovens § 51 (§ 4, stk. 2).
6)
Det er kommunen, der er ansvarlig for, at sagen undersøges og for udarbejdelse
af handleplanen for den samlede indsats jf. servicelovens § 58a, stk. 4 (§ 4,
stk. 1). Der er tale om en af de situationer, hvor kommunen har pligt til at
udarbejde en handleplan (Pligten foreligger, når der er tale om et
behandlingskrævende stofmisbrug). § 58a, stk. 4 trådte i kraft 1. januar 2005.
2. Hvordan administreres reglerne i
København?
Det
er Børnefamilieteamet, der er ansvarlig for, at sagen undersøges og for
udarbejdelsen af handleplanen for den samlede indsats.
Det
er "U-turn", (Københavns Kommunes misbrugsbehandlingsinstitution for
unge), som foretager den faglige vurdering af, om situationen er omfattet af
garantien for social behandling i det enkelte tilfælde. Ligesom institutionen
er ansvarlig for, at 14 dages fristen overholdes.
3. Hvor stort er problemet?
I
"Sundhedsprofil for unge i København
8
pct. af elverne i 7. klasse, 24 pct. af eleverne i 9 kl. og 51 pct. af eleverne
i 2. gymnasieklasse har prøvet at ryge hash.
Man
har også spurgt om, hvor mange der har et regelmæssigt forbrug af hash
defineret som rygning af hash få gange om måneden, hver weekend eller dagligt,
og her ser tallene ud som følger:
1
pct. af eleverne i 7. kl., 3 pct. af eleverne i 9. kl. og 4 pct. af eleverne i
I
alt 69 unge eller 3 pct. af den samlede undersøgelsespopulation har prøvet
hårde stoffer. Dvs. kokain (62 elever), amfetamin (38 elever), ecstasy, heroin
og lightergas/lim (hver 35 elever). Der er dog overlap, således at det er en
relativt lille gruppe, som især eksperimenterer med de såkaldte feststoffer,
kokain, ecstasy og amfetamin.
Sammenlignet
med tidligere undersøgelser konkluderer man, at forbruget har "stabiliseret sig
på et højt niveau".
For
så vidt angår de hårde stoffer ses der en tendens til, at både antallet af
elever der er blevet tilbudt stoffet og antallet af elever, der har prøvet
hårde stoffer er faldet.
Det
er gruppen af unge med et regelmæssigt forbrug af hash, som Socialforvaltningen
primært skal være opmærksom på. Det er i denne gruppe, man finder de unge, hvor
et højt forbrug af hash (og andre stoffer) kombineret med sociale,
familiemæssige og psykiske problemer risikerer at lægge alvorlige hindringer i
vejen for en normal udvikling.
Forvaltningen
har i en tidligere undersøgelse "Misbrug i et ungdomsperspektiv" vurderet, at
denne gruppe udgør ca. 450 unge (Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,
Københavns Kommune 1999: "Misbrug i et ungdomsperspektiv").
Den
gruppe af unge, som den sociale behandlingsgaranti i bekendtgørelsen sigter på,
er dog langt mindre. Her er der tale om unge, som har et stort regelmæssigt
forbrug af mange forskellige stoffer og om unge, som er ude af stand til at
opfylde de normale kontakter og forpligtigelser. Socialforvaltningen skønnede i
den nævnte undersøgelse, at gruppen andrager 50 – 100 unge.
Der
kan med andre ord skelnes mellem 2 forskellige målgrupper for
Socialforvaltningens arbejde med unge stofmisbrugere:
Målgruppe 1: Den relativt store gruppe unge med et problemgivende
forbrug af hash og andre stoffer, som er istand til at profitere af ambulante
tilbud: Primært "U-turn".
Målgruppe 2: Den meget lille gruppe unge, hvor et ambulant tilbud
er utilstrækkeligt, og som har brug for et kortvarigt individuelt tilrettelagt
døgnforløb for at bryde med et destruktivt mønster og muliggøre en konstruktiv
dialog om fremtiden. Skønsmæssigt drejer det sig om 10 – 15 tilfælde på
årsplan.
Socialforvaltningen
har ikke svært ved at leve op til den ret begrænsede sociale
behandlingsgaranti, som lovgivningen hjemler jf. beskrivelsen om de lovmæssige
krav til Socialforvaltningen i indstillingens punkt 1. Ambitionen i København
har dog allerede med etableringen af "U-turn" i 2004 været at forholde sig til
de reelle problemer hos de unge og deres forældre. Forslagene i det følgende
handler derfor først og fremmest om at udbygge og kvalificere det
behandlingsarbejde, som allerede udføres.
4. Hvad gør Socialforvaltningen i dag?
Københavns
Kommune etablerede i 2004 "U-turn", et ambulant socialt behandlingstilbud
til unge misbrugere mellem 14 og 23 år med et problemgivende brug af rusmidler.
Institutionen yder social behandling i form af strukturerede gruppeforløb – om
dagen for de yngre unge, om aftenen for de ældre unge – samt individuel
behandling.
At
der er tale om social behandling betyder, at der lægges vægt på en pædagogisk
tilgang i behandlingen af de unge. Det strukturerede program, der lægges for
den enkelte unge, rummer både regulær undervisning og udviklende aktiviteter.
For de unge under 18 år betyder det fx., at man henter de unge, som har svært
ved at komme op om morgenen. Der lægges også meget vægt på at inddrage
forældrene i problemløsningen.
Etablering
af et behandlingsforløb kræver altid, at den unge er henvist fra et
Socialcenter – for de unge under 18, som led i en handleplan.
Udover
social behandling har "U-turn" en omfattende rådgivningsvirksomhed i forhold
til bekymrede forældre og professionelle fx. skolelærere eller
døgninstitutionsmedarbejdere, som har brug for rådgivning om, hvordan man
takler de unges misbrugsproblemer.
Endvidere har "U-turn" til
opgave at være videncenter på området unge og misbrug. Medierne trækker flittigt på institutionens
viden på området.
5. Vurdering af behandlingskapaciteten.
5.1 Den ambulante behandlingskapacitet.
"U-turns"
behandlingskapacitet er på ca. 36 årspladser svarende til ca. 80
behandlingsforløb årligt. Unge under 18 år tegner sig for ca. ½ delen af
behandlingsforløbene. I dette tal er ikke medregnet de meget betydelige og
vigtige rådgivningsopgaver, som "U-turn", som nævnt løser i forhold til
forældre, og professionelle.
"U-turns"
behandlingstilbud dækker først og fremmest målgruppe 1, den relativt store
gruppe unge med et problemskabende brug af rusmidler, hvor "U-turns"
behandlingstilbud af Børnefamilieteamet vurderes, som det mest velegnede middel
til at ændre udviklingen til noget bedre for den enkelte unge. jvf. pkt. 2.2.
Indtil
for nyligt var "U-turns" behandlingskapacitet fuldt tilstrækkelig. I
de seneste måneder er denne situation afløst af et pres på behandlingskapaciteten.
Det er for tidligt at sige, om dette pres er permanent, eller om det skyldes
særlige faktorer, som fx. at sagsbehandlerne finder "U-turns" tilbud
tiltrækkende og derfor "overbetoner" den unges misbrugsproblemer i
forbindelse med visitationen. Forholdet er det, at en høj procentdel af de
unge, som Børnefamilieteamet lægger handleplaner for, har et større eller
mindre misbrugsproblem.
Kommunen
var opmærksom på dette i forbindelse med etablering af "U-turn" og
lagde derfor den langsigtede strategi at "U-turn" - når behandlingskonceptet
var indarbejdet - skulle arbejde aktivt for at videregive sin viden til
døgninstitutioner for unge, ungerådgivninger mfl., som har daglig kontakt med
unge med misbrugsproblemer med henblik på at øge disse institutioners evne til
selv at arbejde med den unges misbrugsproblemer. Det er alt for tidligt at
vurdere, om denne strategi virker. Det er derfor også for tidligt at overveje
en egentlig udvidelse af den ambulante behandlingskapacitet. Derimod kan der
være grund til at udvide "U-turns" kapacitet på andre felter fx. i forhold
til forældrearbejdet. Jvf. nedenfor.
5.2 Døgnbehandlingskapaciteten.
Stort
set alle døgninstitutioner, som arbejder med unge, kender til arbejdet med
misbrugsproblemer. I langt de fleste tilfælde er institutionerne også i stand
til at håndtere dette problem, som en del af de problemstillinger, der samlet
set skal arbejdes med sammen med den enkelte unge.
I
ganske få tilfælde - skønsmæssigt 10 - 15 på årsplan - antager den unges
misbrugsproblemer en karakter, som får institutionsforløbet til at bryde
sammen. Her er der brug for en kortvarig og præcis socialpædagogisk indsats
skræddersyet til den enkelte unge for at
rede
trådene ud og lægge en ny plan, som kan bringe det langsigtede
behandlingsforløb tilbage på sporet (Se nedenfor).
6. Forslag til nye tiltag for at leve op til garantien
for social behandling for stofmisbrug af unge under 18 år i særlige tilfælde.
Nedenfor er opstillet 3 nye
initiativer, som foreslås iværksat med henblik på at leve op til den sociale
behandlingsgaranti for unge stofmisbrugere.
6.1 Forslag til etablering af en projektafdeling i
tilknytning til en eksisterende døgninstitution, med speciale i unge med
massive misbrugsproblemer.
Målgruppe: Unge (fra målgruppe 2), hvor misbrugsproblemet - ofte
i kombination med andre problemer - antager en karakter, som får de iværksatte
sociale foranstaltninger for den unge til at bryde sammen eller forhindre at
iværksættelse af nødvendige foranstaltninger overhovedet kommer i gang.
Formål: Nedtrapning (hvis det er relevant), etablering af en
relation til den unge, udredning af relevante problemer og planlægning af det videre
forløb.
Indhold: Et projektforløb skal kunne etableres med meget kort
varsel dvs. max. 14 dage fra beslutning til etablering af forløb. Projektforløbet
varer maximalt 3-4 mdr.
Projektafdelingen
arbejder med individuelt tilrettelagte døgnforløb.
I
første fase tager 4 pædagoger (2 ad gangen) på tur med den unge. I denne fase
er høj mobilitet og højt aktivitetsniveau vigtigt for at nedtrappe og
"fange den unge ind".
I
fase 2 arbejdes der - afhængigt af den enkelte unge - fortsat på individuel
basis med mere langsigtede mål, som vil indbefatte fremtidige planer for
arbejde, uddannelse, boform mv.
Det
individuelle arbejde suppleres med gruppeorienterede forløb, som indebærer
terapeutiske samtaler samt undervisning.
I fase 3 planlægges
overgangen fra projektforløbet til det videre forløb omhyggeligt i tæt
samarbejde med unge, forældre og Børnefamilieteam.
Kapacitet: 8 - 12 unge pr. år.
Økonomi: 2,58 mill. kr.
Projektafdelingen etableres
i tilknytning til Akutinstitutionen "Lundtoftegade", idet denne institution
dels har stor erfaring med hashmisbrugende unge og dels har et stort kendskab
til den projektrelaterede arbejdsform.
6.2. Forslag til udbygning af "U -
turns" samarbejde med socialcentrene, forældrearbejde og opsøgende arbejde.
6.2.1."Flyvende medarbejdere".
Formål: Disse medarbejdere skal hjælpe med at sikre, at
Børne- familieteamene i tilstrækkeligt omfang får indarbejdet problematikken unge
og rusmidler i undersøgelsesarbejdet og i udarbejdelsen af handleplanerne for
den unge - i de tilfælde, hvor det er rigtigt og relevant.
Indhold: Den flyvende medarbejders opgave løses ved deltagelse
i møder med sagsbehandler og/eller den unge og familien hvor misbrug er et
centralt problem. Det kan også ske i form af opsøgende arbejde i forhold til
unge, som er svære at motivere for selv at opsøge "U-turn".
Kapacitet: 24 sager på årsplan.
Økonomi: 0,5 mill. kr.
6.2.2. Forældrearbejde - i grupper - i forhold til
unge, som er i behandling.
Målgruppe: På trods af svære opvækstvilkår giver næsten 70 pct.
af de unge i "U-turn" udtryk for, at de føler sig meget tætte på deres forældre
– en tilknytning og kontakt, der er vigtig i kampen mod misbruget. Der er
derfor meget stor gevinst for den unge i en forbedret kommunikation med
forældrene.
Metode: Intensivt gruppearbejde med forældre til unge, som er
i behandling.
Formål: At give forældrene mulighed for at støtte hinanden
samtidig med, at de dermed bliver bedre til at støtte deres børn.
Kapacitet: 12 - 16 forældre om året.
Økonomi: Se nedenfor under 6.2.4.
6.2.3. Forældrearbejde i "U-turn" i forhold til
forældre, som ikke har unge i behandling i "U-turn".
Målgruppe: Forældre, der har børn med et problematisk forhold
til rusmidler, som selv gerne vil hjælpe deres unge.
Metode: arbejde i grupper - evt. selvhjælpsgrupper - med
henblik på at støtte hinanden.
Endvidere,
som forsøg et tilbud om "hjemmeundervisning" med 3 – 6 konsultationer pr.
forløb for familier, som ikke er motiverede for gruppearbejde.
Kapacitet: 4 kursusforløb årligt (aftenskolelignende tilbud). I
alt 24 - 32 forældre på årsbasis + 6 familier, som får tilbudt "hjemmeundervisning"
Økonomi: Se nedenfor under 6.2.4
6.2.4. Forebyggende forældrearbejde.
Målgruppe: "U-turn" deltager allerede i dag i uddannelsen af de
SSP-medarbejdere, som deltager i de arrangementer, som Sundhedsforvaltningen og
SSP i fællesskab arrangerer i skoleregi fx. under overskriften "En
teenager i familien". Erfaringen
er, at mange forældre gerne vil fokusere direkte på stofproblemerne. Erfaringen
er også, at konkret - erfaringsbaseret - viden om problematikken er det,
forældrene efterspørger og lytter til.
Metode: Disse eksisterende aktiviteter kan derfor
hensigtsmæssigt suppleres med temamøder om unge og rusmidler, som "U-turn" selv
arrangerer for forældre i 7. – 10. klasse enten sammen med klasselæreren eller
alene.
Formål: At give de deltagende forældre redskaber til selv at
løse problemerne samt give dem indsigt i, hvornår der bør søges professionel
hjælp, hvor den kan findes og svar på de mange spørgsmål, de har om unge og
stoffer.
Kapacitet: 12 - 16 arrangementer årligt med i alt ca. 500
deltagende forældre.
6.3. Forslag om udvikling af en
hjemmeside for bekymrede forældre i regi af "U-turn".
Målgruppe: Forældre, der er bekymrede for deres teenagers brug af
hash eller andre stoffer, som gerne vil have svar på de spørgsmål, det giver
anledning til, uden at de har tænkt sig at deltage i en gruppe.
Formål: At styrke forældre til
at kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til deres teenagere i relation til
stofbrug og den konkrete situation, de konkret befinder sig i.
Metode: En hjemmeside der giver forældrene konkrete handleanvisninger
og svar på nagende spørgsmål: Hvad gør jeg når jeg opdager, at min teenager
ryger hash eller tager hårde stoffer? Etc. "U-turn" står for hjemmesiden.
Kapacitet: Kapaciteten er for så vidt ubegrænset. Et forsigtigt bud
på, hvor mange der vil bruge hjemmesiden, kunne være ca. 600 på årsbasis.
Økonomi: 0,2 mill. kr. som engangsbeløb.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af
Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Der
er afsat 3,8 mill. kr. til behandlingsgarantien i 2006, 2007 og 2008. I 2009 og
årene fremefter er der afsat 4,0 mill. kr. Efter beslutning i FAU (FAU 567/200
j. nr. 567/2005) skal der hertil lægges de DUT-midler, som er afsat til
behandlingsgarantien. De udgør 0,98 mill. kr. i 2006 og 0,74 mill. kr. i årene
fremover. En oversigt over de beløb, der samlet, er til disposition til
gennemførelse af behandlingsgarantien fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Disponible midler 2006 – 2009 og fremefter.
|
|
2006 |
2007 |
2008 |
2009 og fremefter. |
|
FAU midler |
3,8 mill. kr. |
3,8 mill.kr. |
3,8 mill.kr. |
4,0 mill. kr. |
|
DUT midler |
0,98 mill. kr. |
0,74 mill. kr. |
0,74mill.kr. |
0,74 mill. kr. |
|
I alt |
4,78 mill.kr. |
4,54 mill. kr. |
4,54 mill. kr. |
4,74 mill. kr. |
En
oversigt over fordelingen af midlerne til de foreslåede aktiviteter samt disses
kapacitet fremgår af tabel 2.
Tabel 2. Økonomi og kapacitet.
|
Aktivitet |
Økonomi |
Kapacitet |
|
"U-turn": 1)
"Flyvende
medarbejdere" 2)
Forældrearbejde |
0,5 mill.kr. 1,7 mill. kr. |
24 unge 54 familier |
|
I alt |
2,2 mill. kr. |
78 unge og familier |
|
Projektafdeling |
2,58 mill. kr. |
8 - 12 unge |
|
I alt |
4,78 mill. kr. |
86 unge og familier |
Note: Til kapacitetstallet
skal lægges de ca. 500 familier, som deltager i temamøder.
I
2006 kan aktiviteterne få ½ årsvirkning således, at udgiften til driften af
aktiviteterne i 2006 vil være 2,3 mill. kr.
Etableringsudgifterne, som skønnes at blive på
1,28 mill. kr. (primært til projektafdelingen på Akutinstitutionen
"Lundtoftegade") afholdes af budgettet for 2006.
0,2 mill. kr. foreslås
anvendt, som et engangsbeløb i 2006 til udvikling af en hjemmeside i regi af
"U-turn", hvor bekymrede forældre kan hente råd og vejledning.
Udgiften i 2006 vil derefter
i alt beløbe sig til 3,78 mill. kr. Der resterer således 1,0 mill. kr. i 2006.
Rammen anvendes fuldt ud i de følgende år.
Tilpasningen til de lidt
lavere budgetmidler i 2007 og 2008 gennemføres ved en reduktion af budgettet
for projektafdelingen med 40.000 kr. i de 2 år.
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
Ingen