Høring vedr. forslag til "Idrættens Tænketank" (Bilag)
Høring vedr. forslag til "Idrættens Tænketank" (Bilag)
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 17. maj 2006
15. Høring vedr. forslag til "Idrættens Tænketank" (Bilag)
SUD 225/2006 J.nr. 225/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen indstiller,
at Socialudvalget godkender at nærværende indstilling
fremsendes som Socialudvalgets høringssvar, hvoraf det fremgår at målgrupperne
handicappede, kriminalitetstruede unge og udsatte grupper, herunder misbrugere,
repræsenteres i "Idrættens Tænketank".
RESUME
Kultur- og Fritidsudvalget
besluttede den 6. april 2006 at sende indstillingen "Idrættens Tænketank" i Københavns Kommune – forslag til
etablering
i høring. Det er baggrunden for denne indstilling.
Idrættens Tænketank er
idéskaber og sparringspartner for Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på
udvikling og implementering af Københavns Kommunes idrætspolitik. Idrættens
Tænketank er et rådgivende organ og har 9 medlemmer, hvortil nedenstående
institutioner inviteres til at udpege hver 1 medlem.
·
DIF København (Danmarks Idræts-Forbund)
·
DGI Storkøbenhavn (Danske Gymnastik- &
Idrætsforeninger)
·
DFIF Storkøbenhavn (Dansk Firmaidrætsforbund)
·
Folkeoplysningsudvalget (valgt blandt den frivillige idræt)
·
Team Copenhagen
·
Institut for Idræt, Københavns Universitet
·
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
·
Lokale- og Anlægsfonden
·
Center for Idræt
og Arkitektur
Det er Socialforvaltningens
vurdering, at der er behov for at tænke i helheder og for at sikre
sektoransvarlighed for idrætstilbudene. Da det ligeledes er væsentligt at
fastholde idræt som en reel mulighed for alle borgere i København, bør der være
en repræsentant for de nævnte målgrupper i "Idrættens Tænketank", f.eks. fra
Det Sociale Brugerråd.
SAGSBESKRIVELSE
Af Købehavns Kommunes
Idrætspolitik målsætninger fremgår det blandt andet, at "målsætningen er at
sikre en fortsat udvikling af aktiviteter og faciliteter til gavn for så mange
københavnere som muligt. Her tænkes også på de borgere, som ikke har p.t.
dyrker idræt, men som på et tidspunkt i deres liv får lyst til at gå i gang".
Det er tanken, at
Idrættens Tænketank skal være idéskaber og sparringspartner for Kultur- og
Fritidsudvalget med henblik på udvikling og implementering af Københavns
Kommunes idrætspolitik.
På denne baggrund finder
Socialforvaltningen det vigtigt, at også målgrupperne handicappede,
kriminalitetstruede unge og udsatte grupper, herunder misbrugere, repræsenteres
i tænketanken. Baggrunden herfor er, at det tale om grupper, hvor enso
mhed,
inaktivitet og livsstilssygdomme er en del af dagligdagens problemstillinger.
Det kan være svært at indgå i sociale netværk.
Specifikt for psykisk
syge-gruppen er der evidens for, at idræt og kostomlægning er eneste middel mod
uhensigtsmæssige bivirkninger af visse præparater, som er anvendes i den psykiatriske
behandling samt at fysisk træning mindsker og forebygger depression, mindsker
hallucinationer og angst.
Endvidere fremgår det af
Københavns Kommunes vedtagne handicappolitik, at "Det skal sikres, at
handicappede – børn, unge og voksne – kan deltage på lige fod med andre borgere
i et rigt udbud af fritids- og kulturaktiviteter".
I Sektorplan for
Handicapområdet fremgår det, at der på handicapområdet er stor søgning til
sportstilbud. Det betyder, at der er øgede krav om, at kommunens handicappede
borgere kan deltage i idrætsaktiviteter på lige fod med de aktiviteter, som
befolkningen tilbydes i almindelighed. Det medfører desuden, at spørgsmålet om
tilgængelighed i stigende grad bliver kædet sammen den enkeltes mulighed for
deltagelse i idrætstilbud.
Der er således behov for at
tænke i helheder inden for handicapområdet og for at sikre sektoransvarlighed
for idrætstilbudene.
Med udgangspunkt i
at fastholde idræt som en reel mulighed for alle borgere i København er det
således Socialforvaltningen holdning, at der bør være en repræsentant for
målgrupperne handicappede, kriminalitetstruede unge og udsatte grupper,
herunder misbrugere, f.eks. fra Det Sociale Brugerråd, i "Idrættens Tænketank".
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af
Socialforvaltningens positiv liste over sager der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
·
Indstillingen
"Idrættens Tænketank" i Københavns Kommune - forslag til etablering