Orientering om baseline på Socialudvalgets mål i Integrationspolitik 2015-2018

Socialudvalget orienteres om baseline på udvalgets tre mål i Københavns Integrationspolitik 2015-18.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1. At Socialudvalget tager baseline på Socialudvalgets tre mål i Københavns Integrationspolitik 2015-18 til efterretning

Problemstilling

Københavns Kommune har siden 2006 haft en integrationspolitik for at sikre, at borgere med anden etnisk baggrund end dansk har samme muligheder som alle andre. Den 26. marts 2015 vedtog Københavns Borgerrepræsentation den nye 4-årige integrationspolitik for 2015-18. Med den sætter Københavns Kommune fokus på social mobilitet og sammenhængskraft under overskrifterne:

1. flere i uddannelse og job
2. åben og tryg by

Alle kommunens politiske udvalg har bidraget med mål i Integrationspolitikken. Socialudvalget har bidraget med tre mål. Nu er baseline, dvs. startmålingen, etableret og Socialudvalget skal orienteres herom inden Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 22. februar 2016 får forelagt og drøftet den samlede baselinestatus på alle udvalgenes mål under politikken.

Løsning

Socialforvaltningen har nu foretaget baselinemålinger på Socialudvalgets tre mål i Integrationspolitik 2015-18. I det følgende gennemgås for hvert mål baseline, evt. udvikling og de initiativer Socialforvaltningen iværksætter for at opnå målet.

1. MÅL: Borgere med anden etnisk baggrund end dansk skal mødes med en rehabiliterende tilgang til hjemmehjælp på samme måde som alle andre borgere

Baseline

2,6 pct. af borgere med anden etnisk baggrund (ikke-vestlig baggrund), som er visiteret til hjemmehjælp i Socialforvaltningen, modtog i 2014 hverdagsrehabiliterende træning. Dette tal var for etnisk danske borgere 2,9 pct. og der er dermed ikke væsentlig forskel på de to grupper (Kilde: Særkørsel hos Danmarks Statistik og fagsystem).

Om udviklingen

Det er første gang disse tal opgøres.

Hvad gør Socialforvaltningen?

Fremadrettet vil Socialforvaltningen arbejde for at hæve den generelle andel af ydelser i hjemmeplejen, der har rehabiliterende sigte. Det er Socialforvaltningens erfaring, at den selvudpegede hjemmehjælp ikke i samme grad som de kommunale tilbud, har fokus på at arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang. Derfor har Socialforvaltningen indgået et samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om at øge graden af borgere med indvandrerbaggrund, der vælger at modtage deres hjemmehjælp fra den kommunale udførerenhed frem for en selvudpeget hjemmehjælp.

2. MÅL: Antallet af hjemløse Københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal reduceres

Baseline

Ifølge den seneste SFI hjemløserapport udgør hjemløse københavnere med anden nationalitet end dansk i 2015 35 pct. af den samlede gruppe, svarende til 547 hjemløse. Herudover udgør hjemløse københavnere med en ikke-vestlig nationalitet dvs. en mellemøstlig eller afrikansk nationalitet, 19 pct. af den samlede gruppe, svarende til 297 hjemløse.

Om udviklingen

Der er sket en stigning siden 2013, hvor hjemløse københavnere med anden nationalitet end dansk udgjorde 33 pct. af det samlede antal hjemløse, svarende til 522 hjemløse. Af disse havde 285 personer ikke-vestlig nationalitet. Det svarer til en stigning på 12 personer med ikke-vestlig nationalitet fra 2013 til 2015.

Forvaltningen har ikke københavnerspecifikke tal, men tallene fra landsplan viser, at den samlede andel med psykisk sygdom og/eller misbrug er lavere blandt hjemløse indvandrere og efterkommere end blandt hjemløse med dansk baggrund. Det kan hænge sammen med, at personer med indvandrerbaggrund i højere grad bliver hjemløse af andre grunde, herunder at denne gruppe muligvis bliver hårdere ramt af boligmanglen i de større byer. Ligeledes er der særligt blandt indvandrere en større andel, der er blevet hjemløse på grund af skilsmisse (Kilde: SFI hjemløserapport, 2015).

Hvad gør Socialforvaltningen?

I arbejdet med at nedbringe hjemløsheden blandt byens borgere, har Forvaltningen fokus på både situationen før, under og efter hjemløshed. Københavnere i hjemløshed har behov for målrettet støtte inden problemerne vokser sig for store for den enkelte – uanset om støttebehovet er komplekst eller mindre omfangsrigt. Eksempelvis skal udsatte unge på et tidligere tidspunkt støttes til en god og tryg tilværelse i egen bolig med muligheder for at gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse.

Borgere, der allerede befinder sig i hjemløshed har ligeledes behov for en hurtig, helhedsorienteret og sammenhængende indsats, der understøtter, at borgeren i videst muligt omfang udvikler eller genvinder sine kompetencer og muligheder for at få en bolig samt fastholde denne.

Endeligt arbejder kommunen med de nationale målsætninger for reduktion i antallet af hjemløse borgere. Den nationale strategi ”Alle skal med – Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020”.

3. MÅL: Andelen af 15-25-årige københavnere med anden etnisk baggrund end dansk, der sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, skal falde

Baseline

Ungdomskriminaliteten for 15-25-årige københavnere med anden etnisk baggrund (ikke-vestlig baggrund) er pr. 31. december 2014 4,3 pct. Ungdomskriminaliteten for københavnere med etnisk dansk baggrund er 0,9 pct. Ungdomskriminaliteten for københavnere med ikke-vestlig baggrund ligger dermed væsentligt over gennemsnittet for københavnere med etnisk dansk baggrund. Ungdomskriminaliteten er beregnet som antal unge, som har modtaget en sigtelse for alvorlig eller personfarlig kriminalitet i 2014. En del af disse sigtelser fører ikke til domme, hvorfor indikatoren skal fortolkes som andelen af unge, der er kriminalitetstruede (Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik)

Om udviklingen

Det er første gang disse tal opgøres. Vi ved dog, at ungdomskriminaliteten er faldende i Danmark – også blandt personer med anden etnisk baggrund. De enkelte unge, som har en kriminel adfærd, begår dog et stigende antal lovovertrædelser.

Hvad gør Socialforvaltningen?

På baggrund af rapporten ”Kriminelle udsatte unge, som har et misbrug og/eller en psykisk lidelse” fremlagde forvaltningen d. 21-01-2015 en kriminalitetshandleplan for Socialudvalget. Handleplanen skal være retningsgivende for udviklingen i forvaltningens kriminalpræventive arbejde – både i forhold til de tidlige forebyggende indsatser samt indsatserne overfor unge, som har begået kriminalitet. Forvaltningen skal fx blive bedre til at tiltrække og fastholde unge kriminalitetstruede med ikke-vestlig baggrund i misbrugsbehandling, idet vi ved, at et misbrug kan fastholde den unge i en kriminel løbebane.

En velfungerende familie kan være det bedste værn mod at havne i en kriminel løbebane. For at Socialforvaltningen kan blive klædt bedre på til arbejdet med familier med anden etnisk baggrund, blev der ved budget 2016 afsat budgetmidler til at igangsætte et analysearbejde, som skal kortlægge, hvad der virker og ikke virker i familiearbejdet med etniske familier.

Endeligt arbejdes der i Sikker By samarbejdet systematisk med at koordinere, kvalificere og evaluere kommunens kriminalpræventive indsatser.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Beskæftigelses- og integrationsudvalget får den 22. februar 2016 forelagt og drøftet den samlede status på Integrationspolitik 2015-18 med baselinetal fra alle forvaltningernes mål under politikken. Der følges op på Integrationspolitikken én gang årligt.

 

Anette Laigaard

/

Eva Stokbro Jensen

Konstitueret kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev taget til efterretning.