Socialforvaltningens kvartalsprognose pr. oktober 2022

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens bidrag til Københavns Kommunes regnskabsprognose pr. oktober 2022,

Problemstilling

Socialforvaltningen skal aflevere regnskabsprognose pr. oktober til Økonomiforvaltningen. Regnskabsprognosen for Socialforvaltningen indgår i den samlede regnskabsprognose for Københavns Kommune, der behandles i Økonomiudvalget den 22. november 2022. I indstillingen fremgår forventet forbrug i forhold til det aktuelle budget samt de primære risici knyttet til prognosen. Som forudsætning for det prognosticerede mindreforbrug ligger der fortsat en løbende prioritering og skarp styring.

Som følge af højere prisstigninger end forventet blev der ved økonomiaftalen 2023 mellem KL og Staten tilført kommunerne yderligere midler, hvilket for Socialforvaltningens vedkommende resulterede i et løft i 2022 på 86,9 mio. kr. til dækning af de højere omkostninger. Forvaltningen vurderer, at der er en risiko for, at institutionernes udgifter til energi bliver op imod 15 mio. kr. højere, end hvad der er tilført med dette løft. Samlet giver dette – bl.a. fordi afregningerne ikke er endeligt modtaget - en øget usikkerhed i prognosen og risiko for merforbrug. Med andre ord er der risiko for, at den prognosticerede balance ikke kommer til at holde. Risikoen på 15 mio. kr. er indmeldt på kommunens samlede risikoliste pr. november.

Der er fortsat COVID- og Ukraine-relaterede udgifter, men disse udgifter belaster ikke forvaltningens almindelige økonomi.

Løsning

Forvaltningens COVID-udgifter prognosticeres til 16,9 mio. kr., og Ukrainerelaterede udgifter til 2,5 mio. kr. på service. COVID-udgifterne vedrører bl.a. fremskudte og forlængelse af anbringelser, vikarer mv. Ukraine-udgifterne vedrører bl.a. udgifter til sagsbehandlere, anbringelser af uledsagede mindreårige, forebyggende foranstaltninger, flytteudgifter og familiekonsulentforløb. I prognosen på almindelig drift er der lagt til grund, at udgifterne dækkes, da forvaltningen styrer efter budget og forbrug på almindelig drift. Rent teknisk forventes det, at omkostningerne ligesom foregående år, kommer til at indgå i forvaltningens regnskab, og at der tilføres en bevilling til den del, som ikke kan dækkes inden for rammen. Men det er et rent teknisk anliggende i forhold til regnskabsaflæggelsen og påvirker ikke årets drift og heller ikke forvaltningens muligheder for videreførelse af mindreforbrug fra den almindelige drift. Forvaltningen forventer, at der også vil være udgifter relateret til COVID i 2023, som en forsinket reaktion på nedlukningerne, særligt på børnehandicap og det udsatte børneområde.

I nærværende indstilling og i forbindelse med forklaringerne til det endelige regnskab har forvaltningen derfor fokus på den ordinære økonomi, som ikke vedrører COVID og Ukraine-udgifter. Når der ses bort fra de rapporterede COVID- og Ukraineudgifter, prognosticeres Socialforvaltningens forventede regnskabsresultat pr. oktober på almindelig drift til 5,6 mio. kr.

Det bemærkes, at prognosen skal tages med det forbehold, at f.eks. en forskydning på blot 0,5 pct. af forbruget udgør en afvigelse på godt 30 mio. kr. ift. det samlede budget for Socialforvaltningen. Forvaltningen prognosticerer overførsel af forventet mindreforbrug for 5,6 mio. kr., som består af:

• 3,5 mio. kr. i lov- og kontraktbundne midler, eksternt finansierede projekter og merforbrug på de objektivt finansierede institutioner, Sønderbro og Børnehuset Hovedstaden. Overførslerne vedrører bl.a. arv og handicapbiler, som der ikke kan leveres til borgerne pga. den globale forsyningssituation
• 2,0 mio. kr. vedrørende decentral opsparing, hvilket svarer til mindre end 0,1 pct. af forvaltningens samlede budget. Decentral opsparing er midler hos forvaltningens centre på udførersiden, hvor tilbud og institutioner er organisatorisk placeret. Centrene kan kun overføre midler, hvis forvaltningen samlet set har et mindreforbrug. Det bemærkes, at forvaltningen fra 2021 til 2022 overførte decentral opsparing på i alt 35,8 mio. kr.

Nedenfor følger kort gennemgang af prognosen for hver målgruppe. Af bilag 1 fremgår mere uddybende forklaringer af forskelle mellem budget og forventet forbrug. Bemærk, at gennemgangen nedenfor og i bilag 1 behandler afvigelserne efter forventet kompensation for COVID- og Ukrainerelaterede merudgifter, det vil sige den ordinære økonomi.

På Børnefamilier med særlige behov prognosticeres et merforbrug på 5,9 mio. kr. før overførsler, og et merforbrug på 5,0 mio. kr. efter overførsler. Merforbruget skyldes et stigende pres på området blandt andet på grund af mere komplekse problemstillinger hos børnene/de unge, hvilket også forventes at presse området i 2023.

For Borgere med sindslidelse prognosticeres et mindreforbrug på 15,7 mio. kr. før overførsler og et mindreforbrug på 13,5 mio. kr. efter overførsler og for udsatte voksne prognosticeres et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. før overførsler og et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. efter overførsler. Det samlede mindreforbrug skyldes forsinkelse i planlagte indkøb, forsinkelse i vedligehold og ombygningsprojekter samt vakancer ift. rekrutterings- og fastholdelses-udfordringer på udførerområdet. Dertil at der fra årets start – dvs. inden tilførsel af p/l midt på året – i et vist omfang allerede var budgetteret med at afholde udgifter til stigende priser indenfor budgettet. Det bemærkes, at der i forbruget er indeholdt udgifter på 3,3 mio. kr., som normalt er afholdt via taksterne på Mændenes Hjems tilbud. Som følge af særskilt dialog med Socialtilsynet om disse takster har forvaltningen været nødsaget til ekstraordinært at afholde disse udgifter via udsatte voksnes almindelige ramme.

For Den sociale hjemmepleje prognosticeres et merforbrug på 1,6 mio. kr. Det forventede resultat skal ses i lyset af, at forvaltningen tidligere på året omprioriterede 5,9 mio. kr. til hjemmeplejen, jf. 1. kvartalsprognose.  Forvaltningen arbejder på baggrund af en større analyse af området videre med tiltag, der skal styrke den sociale hjemmepleje og sikre en bæredygtig drift i fremadrettet, jf. sag herom på møde i Socialudvalget den 12. oktober 2022.

For Borgere med handicap prognosticeres et merforbrug på 13,7 mio. kr. og et merforbrug på 18,0 efter overførsler. Handicapområdet oplever et særskilt pres på omkostningerne til døgntilbud – primært i forbindelse med køb af døgntilbudspladser. Stigningen hænger sammen med, at det gennemsnitlige støtteniveau hos borgerne er stigende, hvilket har været en udfordring i flere år – også jf. den specifikke udfordring, som blev finansieret ved budgetaftalen for 2023. Merforbruget i 2022 hænger også sammen med øget pres på dagbehandling, som kan henføres til stigning i støttebehov, der ikke kan rummes indenfor kommunens egne tilbud.

For området Tværgående opgaver og administration forventes et mindreforbrug på 5,7 mio. kr. og et mindreforbrug på 5,5 mio. kr. efter overførsler på almindelig drift. Mindreforbruget skyldes bl.a. forsinkelse i implementering af et kontraktstyringssystem pga. Schrems ll-dommen og vakancer. I forlængelse heraf bemærkes, at der på dette bevillingsområde var planlagt afholdelse af udgifter til tilbagebetaling til borgerne som følge af for høje takster på valgfrie ydelser, jf. sag på Socialudvalget den 12. oktober 2022. Det vil ikke som tidligere oplyst ske i år, men i begyndelsen af det nye år. Baggrunden for udskydelsen er bl.a., at forudsætningen om et større mindreforbrug i år ikke længere gælder. For borgerne vil dette kun betyde en mindre tidsmæssig forskydelse, da udbetalingen var planlagt til at ligge helt i slutningen af 2022.

På området Efterspørgselsstyrede overførsler forventes et mindreforbrug på 22,1 mio. kr., som primært kan henføres til forventning om højere statsrefusion end budgetteret i forhold til særligt dyre enkeltsager.

På området Anlæg forventes et mindreforbrug på 3,9 mio. kr., som skyldes forventning om et samlet mindreforbrug på fire anlægsprojekter, der afslutter i 2022.

For området Finansposter forventes tilnærmelsesvis balance.

Økonomi

Økonomien er indeholdt i sagen.

Videre proces

Efter Socialudvalgets behandling af prognosen forelægges den Økonomiudvalget d. 22. november 2022, hvor den behandles som en del af den samlede prognose for hele kommunen.

Mikkel Boje

                                          / Anders Johannes Kristensen