Orientering om regeringens kommende udspil Barnet Først

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. At Socialudvalget tager orientering om status på regeringens udspil ”Barnet først” til efterretning.

Problemstilling

Regeringen har primo 2020 varslet, at den ønsker en strukturel forandring af anbringelsesområdet. Regeringen ønsker, at barnets stemme skal vægtes højere i sociale sager, og at økonomi ikke må være afgørende for, om et barn anbringes. Regeringen har på den baggrund varslet et politisk udspil i efteråret 2020 på området for udsatte børn og unge.

I sit oplæg til finansloven for 2021 har regeringen afsat 150 mio. kr. i 2021, 250 mio. kr. i 2022 og 500 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 hertil, samt tilkendegivet, at ”regeringen vil arbejde for, at der foretages yderligere prioriteringer af området.”

Løsning

Social- og Indenrigsministeriet har ifm. sin udmelding primo 2020 tilkendegivet, at den forud for et endeligt udspil ville igangsætte en proces med henblik på at inddrage blandt andet organisationer, kommuner og eksperter med indblik i anbringelsesområdet samt med børnene for at komme hele vejen rundt om området. Tre spor er bærende for processen. Sporene handler om, at flere børn skal anbringes tidligere og med bedre kvalitet, der skal være fokus på barnets stemme og på anbragte unges overgang til voksenlivet.

Formålet med inddragelsesprocessen er at belyse de dilemmaer, som anbringelsesområdet rummer. Denne inddragelsesproces er forløbet hen over foråret, og det forlyder, at regeringens samlede udspil på anbringelsesområdet præsenteres i løbet af efteråret 2020. Regeringens ønsker, som knytter sig til hvert spor, blev udmeldt sammen med lanceringen af udspillet. Socialudvalget blev orienteret om disse den 17. januar 2020:

Spor 1: Flere tidligere anbringelser og bedre kvalitet

Ud over tidligere anbringelser ønsker regeringen, at

• der sikres stabilitet i børnenes liv gennem bortadoption eller ved at plejebørn adopteres af deres plejefamilie, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for barnet.
• plejefamilierne skal klædes bedre på til opgaven
• sikre bedre kvalitet på døgninstitutioner og opholdssteder.

Spor 2: Barnets stemme

Regeringen ønsker en grundlæggende ændring i tilgangen på området med udarbejdelse af en ny lov for udsatte børn og unge (Barnets Lov), hvor

• lovens udgangspunkt skal være, at valg af indsats afgøres ud fra, hvad der er bedst for barnet
• indsatser og rettigheder for barnet skal i højere grad være omdrejningspunktet.

Spor 3: Overgang til voksenlivet

Regeringen ønsker at lette overgangen til voksenlivet for anbragte unge. Det skal ske ved, at

• der skal være flere frivillige mentorer, venskabsfamilier og andre ikke-betalte mellemmenneskelige relationer
• der skal følges mere systematisk op på, hvordan det går de tidligere anbragte unge i de første år af voksenlivet ift. bolig, job og uddannelse.

Endelig fremhæves det, at der skal gøres op med stigmatiserende og forkerte begreber i lovgivningen. Fx foreslås, at ordet ’aflastningsfamilie’ ændres til ’venskabsfamilie’.

Efterfølgende konkretisering af udspillet

Regeringen har frem til nu ikke uddybet, hvordan udspillets centrale omdrejningspunkt om at anbringe flere børn tidligere vil blive omsat til konkrete tiltag. Hvordan denne del af udspillet vil påvirke den kommunale praksis og økonomi, vides således heller ikke på nuværende tidspunkt.

I forbindelse med den efterfølgende pressedækning af regeringens udmeldinger i januar blev nogle af elementerne konkretiseret yderligere. Det drejer sig om kritik af, at anbragte børns skolegang ikke er tilfredsstillende, herunder særligt at kvaliteten af undervisningen på interne skoler er for ringe. Regeringens kritik byggede bl.a. på en undersøgelse Rambøll har gennemført for Undervisningsministeriet, som viste, at 69 % af de interne skoler ikke tilbød den fulde fagpakke på mindst ét klassetrin for skoleåret 2016/17.

Derudover indgik forslaget om ændrede refusionsgrænser for dyre enkeltsager i den politiske aftale om det nye udligningssystem. Regelændringerne betyder:

• Indførelse af en ny refusionsgrænse med refusion på 75 pct. ved 2.050.000 kr. - de øvrige refusionsgrænser op til 2.050.000 kr. er uændrede. Refusionsgrænserne er således:
  • 25 pct. refusion for udgifter mellem 830.000 kr. og 1.629.999 kr.
  • 50 pct. refusion for udgifter mellem 1.630.000 kr. og 2.049.999 kr.
  • 75 pct. refusion for udgifter over 2.050.000 kr.
• Kravet om, at der skal være mindst fire anbragte søskende, førend udgifterne til anbringelse kan summeres til én refusionssag, fjernes.
• Udgifter til søskende kan summeres til én refusionssag, uanset om de er anbragte eller modtager forebyggende foranstaltninger i hjemmet.

Regelændringerne finansieres ved en tilsvarende reduktion i bloktilskuddet og ikke via tilførsel af nye midler. For Københavns Kommune medfører reduktionen i bloktilskuddet en reduktion i indtægten fra udligningssystemet på omkring 205 mio. kr., mens indtægten fra refusion som følge af ændringerne forventes at stige med 131 mio. kr. i 2021. Den samlede virkning for Københavns Kommune af den øgede refusion i dyre socialsager kan derfor skønnes til et tab på 74 mio. kr. årligt fra 2021. Det bemærkes, at området udelukkende tildeles flere midler, hvis det sker via de politiske budgetforhandlinger i kommunen.

Økonomi

De samlede økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune ved regeringens udspil på det udsatte børne- og ungeområde kendes ikke på nuværende tidspunkt. Regeringen har med finanslovsforslaget bekendtgjort, at regeringen vil afsætte midler til det udsatte børne- og ungeområde; 150 mio. kr. i 2021, 250 mio. kr. i 2022 og 500 mio. kr. årligt i 2023 og 2024. Den konkrete udmøntning kendes ikke i skrivende stund, og det vides således heller ikke, hvor stor en andel, der vil tilfalde kommunerne, herunder med hvilke medfølgende lovgivningskrav.

Videre proces

Socialforvaltningen forventer, at regeringen præsenterer det samlede udspil i løbet af efteråret 2020. I forlængelse heraf afholdes en temadrøftelse for Socialudvalget således, at udvalget kan drøfte de politiske perspektiver og konsekvenser for København ved en reform af anbringelsesområdet. Temadrøftelsen vil omhandle, hvordan udspillet forventes at påvirke de nuværende rammer på det udsatte børne- og ungeområde.

Mikkel Boje

  / Lise Stidsen Vandahl og Eva Stokbro Jensen