Mødedato: 16.09.2015, kl. 16:00
Mødested: Skriftlig votering
SKRIFTLIG VOTERING. Tillidsreformens påvirkning af hverdagen: Besøg hos tre centerfællesskaber
På udvalgsmødet d. 22. april behandlede udvalget en indstilling om en besøgsrunde på en række af Socialforvaltningens arbejdspladser under temaet ”Tillidsreformens påvirkning af hverdagen”. Udvalget bad i den forbindelse om at få arrangeret yderligere tre besøg, som gav mulighed for at følge mere direkte op på de besøg, som det tidligere udvalg var på i foråret 2013, i forbindelse med opstarten af Tillidsreformen.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller,
- at Socialudvalget godkender den plan for yderligere tre besøg, som skitseres i løsningsafsnittet.
Problemstilling
Under udvalgets drøftelse d. 22. april om en besøgsrunde på forvaltningens arbejdspladser under temaet "Tillidsreformens påvirkning af hverdagen", blev der udtrykt et ønske om at besøge yderligere tre arbejdspladser. Ønsket var, at de tre arbejdspladser skulle udvælges blandt de arbejdspladser, som det tidligere udvalg mødtes med i foråret 2013, i forbindelse med Tillidsreformens opstart. Formålet med de tre besøg skulle således være at kunne følge mere direkte op på, hvorvidt der var sket en udvikling i relation til de problematikker, som der blev peget på i den oprindelige besøgsrunde.
Løsning
Da det tidligere udvalg besøgte alle centerfællesskaber og myndighedscentre i 2013, mødtes de oftest med repræsentanter fra centerets afdelings MED samt eventuelt medarbejdere og ledere fra centerets arbejdspladser. Tillidssekretariatet vil foreslå, at de tre besøg i efteråret 2015 ligeledes bliver afholdt på centerniveau med deltagelse af afdelings MED. Besøgene vil give mulighed for at drøfte, hvordan medarbejdere og ledere oplever, at Tillidsreformen har påvirket hverdagen. Samt hvorvidt der er sket en udvikling i relation til de udfordringer, som det enkelte centerfællesskab håbede, at Tillidsreformen skulle bidrage til at løse.
Besøgsrunden i 2013 var kendetegnet ved, at de udfordringer, der blev fremhævet på stort set alle centre, relaterede sig til tillidsproblematikker på tværs af forvaltningens enheder. Der var således meget få drøftelser, der handlede mere specifikt om tilliden internt i de enkelte centre. Der var desuden et stort sammenfald mellem de udfordringer, der blev fremhævet, og der var således ikke nogle af centrene, der udmærkede sig ved at være ”særligt udfordrede” i forhold til de øvrige. Forvaltningen forslår derfor følgende kriterier for udvælgelse af de tre centre, som skal indgå i den kommende besøgsrunde:
Nedenfor er de udfordringer og forventninger til Tillidsreformen, som de tre centerfællesskaber pegede på tilbage i 2013, kort beskrevet.
Center for Multiple Funktionsnedsættelser (handicap)
På mødet i 2013 fremhævede medarbejdere og ledere i centeret blandt andet, at de oplevede:
Center for Udsatte Voksne og Familier (udsatte voksne)
På mødet i 2013 fremhævede medarbejdere og ledere i centeret blandt andet, at de oplevede:
Besøgsrunden i 2013 var kendetegnet ved, at de udfordringer, der blev fremhævet på stort set alle centre, relaterede sig til tillidsproblematikker på tværs af forvaltningens enheder. Der var således meget få drøftelser, der handlede mere specifikt om tilliden internt i de enkelte centre. Der var desuden et stort sammenfald mellem de udfordringer, der blev fremhævet, og der var således ikke nogle af centrene, der udmærkede sig ved at være ”særligt udfordrede” i forhold til de øvrige. Forvaltningen forslår derfor følgende kriterier for udvælgelse af de tre centre, som skal indgå i den kommende besøgsrunde:
- At de på deres møde i 2013 beskrev flere af de centrale udfordringer.
- At den nuværende centerledelse er den samme, således at vi sikrer, at der er en reference tilbage til besøget i 2013.
- At der er tale om centre på tre forskellige områder. Med udgangspunkt i ovennævnte kriterier foreslår forvaltningen, at udvalget besøger Center for unge med misbrug, Center for multiple funktionsnedsættelser og Center for udsatte voksne og familier.
Center for Unge med Misbrug (børn og unge)
På mødet i 2013 fremhævede ledere og medarbejdere i centeret blandt, at de oplevede:
- At borgerens individuelle behov og ønsker ofte gled i baggrunden, fordi de skulle ”passes ind i” systemets forskellige kasser og kategorier.
- At dele af den dokumentation, som medarbejderen skulle udfylde om borgeren, påvirkede tillidsrelationen negativt.
- At vi ikke altid var tilstrækkelig gode til at lære af vores fejl og gøre dem til fælles læring på tværs af forvaltningen.
- At samarbejdet mellem udfører- og myndighedssiden ikke altid fungerede optimalt.
På mødet i 2013 fremhævede medarbejdere og ledere i centeret blandt andet, at de oplevede:
- At der var mange dokumentationskrav, og at der kom stadigt flere til, uden at noget bortfaldt.
- At de fik mange henvendelser fra Bernstorffsgade, som de skulle besvare på kort tid og ofte uden en egentlig inddragelse omkring hvordan og hvorfor.
- At de nye dokumentationsformer og -systemer som CSC Social og Forandringskompasset tog tid fra arbejdet med borgeren, uden at den positive effekt var åbenlys.
- At forvaltningen havde en 0-fejlskultur, som ofte skabte en fornemmelse af mistillid fra politikere og Bernstorffsgade.
På mødet i 2013 fremhævede medarbejdere og ledere i centeret blandt andet, at de oplevede:
- At borgeren godt kunne blive lidt klemt, når mere og mere tid blev brugt på at dokumentere.
- At dokumentationen ikke altid højnede det faglige arbejde, som det ellers er intentionen.
- At en fejl ét sted i forvaltningen, ofte blev omsat til en ny regel for alle andre.
- At afstanden mellem centeret og Bernstorffsgade var meget stor – både i forhold til viden om hinanden og måden, man kommunikerede på.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt Socialudvalget godkender den skitserede plan for de tre supplerende besøg, vil forvaltningen datofastsætte de enkelte besøg og invitere Socialudvalget.
Anette Laigaard
/ Marie Traasdahl Staal
Beslutning
Indstillingen blev godkendt i skriftlig votering.