Mødedato: 16.08.2019, kl. 08:00
Mødested: Griffenfeldsgade 44, 2200 Kbh N, 1. sal, vær. 5.138 (Skadestuen)

Revisionsberetning 2018 og Socialforvaltningens handleplan hertil

Se alle bilag

Københavns Kommunes eksterne revision Deloitte har nu afgivet Revisionsberetning 2018 for hele kommunen. Det enkelte fagudvalg orienteres om revisors bemærkninger til forvaltningen og forvaltningens handleplaner hertil. Revisorerne har ikke haft bemærkninger, der er særskilt rettet mod Socialforvaltningen.

 

Indstilling

Det indstilles at
1. Socialudvalget tager Revisionsberetning 2018, jf. bilag 1-6, og Socialforvaltningens handleplan hertil til efterretning.

Problemstilling

Socialforvaltningen har d. 1. juni 2019 modtaget Deloittes endelige Revisionsberetning 2018 for årsregnskabet, for områder med statsrefusion og for byfornyelsesområdet. Til områder med statsrefusion udarbejdes også en redegørelse til hvert ressortministerium. Den samlede afrapportering kan ses i bilagene til indstillingen.

Revisionen havde i 2017 bemærkninger til fire områder i Socialforvaltningen på områder med statsrefusion, men de er løst og afsluttet i løbet af 2018. Socialforvaltningen har ikke fået nogen bemærkninger på områder med statsrefusion i 2018.

Til årsregnskabet er der i 2018 afgivet femten revisionsbemærkninger til kommunen. Socialforvaltningen er omfattet af en af de femten bemærkninger. Bemærkningen vedrører området Indkøb (revisionsbemærkning nr. 9), hvor det henstilles til at der er et ledelsesmæssigt fokus på at reglerne om konkurrenceudsættelse overholdes, og at indkøbene foretages gennem det digitalt understøttede indkøbssystem. Alle forvaltninger skal udarbejde en handleplan til at imødekomme anbefalingerne.

Ved de øvrige bemærkninger hvor forvaltningerne er nævnt, udarbejder Socialforvaltningen ikke handleplaner, da det er Økonomiforvaltningen, der skal handle i form af fælles forretningsgang eller etablere en form for systematisk understøttelse af en fælles proces på tværs af forvaltningerne. Herefter kan forvaltningerne indrette deres lokale arbejdsgange, så der sikres et korrekt regnskab på tværs af kommunen.

Løsning

Alle forvaltninger har fået en bemærkning til området Indkøb, herunder Socialforvaltningen. Socialforvaltningen etablerer som led i budget 2019 en indkøbsfunktion, der blandt andet skal sikre konkurrenceudsættelse og opfølgning på indkøb. Der er udarbejdet følgende handleplan:

I samarbejde med Center for Indkøb i Økonomiforvaltningen følges der op på, at Socialforvaltningens enheder køber ind via indkøbssystemet. Der bliver i første omgang fulgt op på indkøb fra tre konkrete leverandører. Herefter er planen at følge op på indkøb fra yderligere seks leverandører successivt i løbet af 2019 med henblik på at sikre en høj compliance.

I forbindelse med oprettelse af indkøbsfunktionen vil der blive udarbejdet en plan for konkurrenceudsættelse, udover allerede indmeldte udbud. Planen foreligger ultimo 2019.

Hertil kommer, at der i forbindelse med oprettelse af de administrative fællesskaber etableres arbejdsgange, der understøtter indkøb via indkøbssystemet.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Revisionsberetning 2018 med handleplaner fra forvaltningerne bliver forelagt Økonomiudvalget d. 27. august 2019.

I løbet af det næste halve år følger ministerierne op på revisionsberetningen på områder med statsrefusion, og afgiver dermed en Decisionsskrivelse for Københavns Kommune for 2018. Denne forelægges Socialudvalget.

 

Nina Eg Hansen

                                          / Lone Berner Wolff                              

Beslutning

Kontorchef Lone Berner Wolf deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev taget til efterretning.

Til top