B-sag. Permanente boliger til flygtninge i København

Resumé

Den 1. marts 2019 trådte en ændring af integrationsloven i kraft, som betyder, at kommunerne ikke længere skal finde en permanent bolig til nyankomne flygtninge, men fremover kan vælge at tilbyde en permanent bolig efter integrationsloven. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om København fremover skal anvise permanente boliger til flygtninge, at de permanente boliger primært tilvejebringes via anvisningsretten til almene boliger samt rammerne for en eventuel anvisning af permanente boliger.  

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget anbefaler:

1. at Borgerrepræsentationen godkender, at Københavns Kommune fortsat tilbyder nyankomne flygtninge en permanent bolig efter integrationsloven

2. at Borgerrepræsentationen godkender, at permanente boliger til flygtninge primært tilvejebringes via anvisningsretten til almene boliger

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender, at flygtninge fortsat tilbydes permanente boliger, og at boligerne skal tilvejebringes via anvisningsretten til almene boliger, indstiller Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget anbefaler:

1. at Borgerrepræsentationen godkender, at de hidtidige rammer for anvisning af permanente boliger til flygtninge videreføres dog således, at to målsætninger justeres. Dels at flygtninge tilbydes en permanent bolig, når det er muligt i stedet for inden for seks måneder. Dels at boliger til flygtninge så vidt muligt spredes over hele byen. Målsætningen om, at boliger til flygtninge skal blandes med andre typer af boliger foreslås slettet, da permanente boliger til flygtninge primært vil bestå af almene boliger (jf. ad. pkt. 2)

Problemstilling

Den 1. marts 2019 trådte en ændring af integrationsloven i kraft, som indebærer, at flygtninges retskrav på permanente boliger afskaffes. Det betyder, at kommunerne ikke længere skal, men kan, tilbyde permanente boliger til flygtninge efter integrationsloven.[1] Kommunen er dog fortsat iflg. integrationsloven forpligtet til at anvise et midlertidigt opholdssted til flygtninge.

Løsning

Tildeling af permanente boliger til flygtninge (ad. pkt. 1)

Forvaltningerne foreslår, at Københavns Kommune som hidtil tilbyder flygtninge en permanent bolig efter integrationsloven. Ud fra en integrationsmæssig synsvinkel vurderes det hensigtsmæssigt, at flygtninge får deres egen bolig og derved fordeles over hele byen i stedet for at forblive indkvarteret i midlertidige boliger. Ifølge integrationsloven er der ikke en øvre grænse for, hvor længe flygtninge kan være midlertidigt indkvarteret.

På grund af priserne på det private boligmarked i København og flygtninges relative lave betalingsevne, forventes hovedparten af flygtningene ikke at være i stand til på egen hånd at finde en permanent bolig. Samtidig vil flygtninge, som bor midlertidigt, som udgangspunkt ikke kunne anvises en permanent almen bolig via den boligsociale anvisning, da flygtningene ikke vil have et akut boligbehov og dermed ikke opfylde de boligsociale kriterier for kommunal anvisning af en bolig. Der vil således være en stor sandsynlighed for, at størstedelen af flygtninge vil forblive boende i den midlertidige indkvartering, hvis de ikke får tildelt en permanent bolig af kommunen.

Det vil være billigere for kommunen, hvis flygtninge tildeles en permanent bolig, end hvis flygtningene bliver boende i den midlertidige indkvartering. Det skyldes, at kommunens udgifter til drift af midlertidige boliger ikke er fuldt dækket af flygtningenes egenbetaling, og der er ikke mulighed for at sætte flygtningenes egenbetaling op.[2]

Tilvejebringelse af permanente boliger via anvisningsretten til almene boliger (ad. pkt. 2)

Ansvaret for permanent boliganvisning for flygtninge i København varetages af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Ved Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens varetagelse af opgaven er det nødvendigt, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen bistår med henholdsvis anvisning af boliger, herunder udnytte kommunens anvisningsret til almene boliger mv., og at stille kommunens egne ejendomme til rådighed i det omfang, det er muligt.

Det foreslås, at permanente boliger til flygtninge primært tilvejebringes via den boligsociale anvisning under Socialforvaltningen. Det vil være Socialforvaltningen, som forestår boliganvisningen, da Socialforvaltningen i forvejen har organisation og set-up til at anvise almene boliger gennem den boligsociale anvisning.

Herudover vil Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen forsøge at tilvejebringe boliger fra de private boligselskaber som permanente boliger til flygtninge. Antallet af private boliger vil afhænge af hvilke konkrete aftaler, der kan indgås med boligselskaberne.

Rammerne for anvisning af permanente boliger til flygtninge (ad. pkt. 3)

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender, at nyankomne flygtninge fortsat anvises en permanent bolig efter integrationsloven, og at de permanente boliger primært tilvejebringes via anvisningsretten til almene boliger, foreslår forvaltningerne at videreføre rammerne for anvisning af permanente boliger til flygtninge, som blev besluttet med Overførselssagen 2015-16, herunder at anvisning af boliger til flygtninge ikke må medføre længere ventetider for borgere, som er indstillet til boligsocial anvisning. Dog foreslås to målsætninger justeret. Det gælder målsætningen om, at flygtninge skal visiteres til permanent bolig inden for 6-måneder (pkt. 1) samt målsætningen om, at boliger til flygtninge skal spredes over hele byen (pkt. 2). Herudover foreslås det, at målsætningen om, at boliger til flygtninge skal blandes med andre typer af boliger slettes, da permanente boliger til flygtninge primært vil bestå af almene boliger.

De justerede målsætninger er som følger:

1. at flygtninge tilbydes en permanent bolig, når det er muligt (justeret ift. tidligere målsætning)[3]

2. at boliger til flygtninge så vidt muligt skal spredes over hele byen (justeret ift. tidligere målsætning)

3. at ventelisterne til almene boliger ikke må forlænges pga. anvisning af boliger til flygtninge

4. at ventetiden for borgere i den boligsociale anvisning ikke må forlænges pga. af anvisning af boliger til flygtninge

5. at flygtninge ikke anvises bolig i udsatte områder, herunder ghetto-områder og hårde ghetto-områder (krav i lov om almene boliger og integrationsloven)

6. at der afsættes finansposter til grundkapitalmidler til etablering af nye almene boliger, således at det samlede omfang af almene boliger minus boliger anvist til flygtninge forbliver uændret på sigt.

Hvis Borgerrepræsentationen vælger at godkende de justerede rammer for anvisning af permanente boliger til flygtninge, vil forvaltningerne forsøge at tildele flygtningene en permanent bolig hurtigst mulig.

I den nuværende midlertidige indkvartering på Ottiliavej er der 38 flygtninge, som har opholdt sig længere tid end seks måneder, og som pr. 9. maj 2019 fortsat bor på Ottiliavej uden at have fået tilbud om en permanent bolig. Forvaltningerne forventer derfor fremover, at det ikke vil være muligt at imødekomme målsætningen om at tilbyde permanent bolig inden for 6 måneder, da der er færre boliger til flygtninge, end der reelt er behov for, og da det ikke tidligere er lykkedes at visitere alle flygtninge til bolig inden for 6 måneder.

Det vil særligt være flygtninge, som ikke er i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, og som derfor har en lav betalingsevne, som det vil være vanskeligt at tildele en permanent bolig hurtigt. Herudover vil det være enlige ikke-forsørgere, som ikke kan bo i en delebolig pga. fysiske eller psykiske problemer, eller fordi deres familiesammenføring er nærtforestående. I sidstnævnte tilfælde vil kommunen afvente, at familien kommer til Danmark således, at der kan findes en permanent bolig til hele familien. Endvidere vil det være store familier, som det er vanskeligt at finde en passende bolig til, selvom de kommer i job eller uddannelse.

Ændringerne i integrationsloven åbner op for, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen som noget nyt kan begynde at vejlede flygtninge under uddannelse om, hvordan de kan finde en studiebolig. Hvis flygtningen stopper på uddannelsen og ikke selv har fundet en ny permanent bolig, vil kommunen dog stadig være forpligtet på at tilbyde en ny midlertidig bolig.[4]

Tilvejebringelse af permanente boliger

København forventes at modtage 127 flygtninge som en del af 2019-kvoten, heraf har København foreløbigt modtaget 42 flygtninge. København forventes at modtage 45 flygtninge som en del af 2020-kvoten. Det forventede antal flygtninge er dog behæftet med stor usikkerhed. Udlændingestyrelsen kan op- eller nedjustere kvoten i henhold til indrejsetallet af asylansøgere. Forvaltningerne estimerer derfor, at København skal modtage gennemsnittet af flygtningekvoterne i 2019 og 2020 svarende til 86 i 2021 og 2022. [5] Der henvises til bilag 1 for en nærmere beskrivelse af de flygtninge, som København har modtaget.

På baggrund af de boliger, som forventes at kunne tilvejebringes til flygtninge i den nye Udlejningsaftale for udlejning af almene boliger (som blev behandlet i Borgerrepræsentationen den 20. juni 2019), samt de boliger, som forvaltningerne selv forventer at kunne tilvejebringe, forventes der at kunne tilvejebringes familieboliger til 412 flygtninge i 2019-22 og 480 pladser i deleboliger i 2019-22 til flygtninge. Det er dog en forudsætning, at der kan findes boliger, der er egnede til opdeling til delebolig og samtidig har en husleje, der er tilstrækkeligt lav til flygtninges betalingsevne. Kommunen vil have bedre muligheder for at hjælpe med en permanent bolig til flygtninge, som opnår beskæftigelse på ordinære vilkår.

Tabel 1. Potentielle anvisningsmuligheder i personer (akkumuleret over tid)

	2019	2020	2021	2022
Familieboliger	105	208	311	412
Flygtninge og familiesammenførte i målgruppe til familiebolig	133	217	292	381
Balance	-28	-9	19	31
Deleboligpladser	120	240	360	480
Flygtninge i målgruppe for delebolig	40	60	87	116
Balance	80	181	273	364

Der forventes at være flere flygtninge, som skal have en bolig i 2019 og starten af 2020, end forvaltningerne kan tilvejebringe. Det drejer sig i særlig grad om familieboliger til de flygtningefamilier, som ankommer i 2019 og 2020. Over en længere periode forventes der dog i udgangspunktet at kunne findes familieboliger nok forudsat, at forvaltningerne[6] lykkes med at indgå aftale med private boligselskaber om billige permanente familieboliger til flygtninge.

Generelt vil boligerne ikke kunne bruges 1-1 i forhold til antallet af familier. Nogle boliger vil ikke passe til familiernes behov og størrelse, og derfor er det ikke sikkert, at en familie får tildelt en bolig, selvom der er en ledig. Der henvises til bilag 2 for en nærmere beskrivelse af boligløsningerne.

Forvaltningerne vil gøre brug af deleboliger til de flygtninge, som er enlige ikke-forsørgere. Delebolig er en form for bofællesskab, hvor flere deles om en bolig, og hvor den enkelte beboer ikke har eget køkken. Der forventes at være nok deleboliger til rådighed for flygtningene. I Udlejningsaftalen er der mulighed for anvisning af deleboliger til et højere antal personer, end der er flygtninge i målgruppen.

Budgettering af udgifter til modtagelse af flygtninge

Med Budget 2019 blev der udarbejdet en budgetteringsmodel for udgifter til modtagelse af flygtninge, hvor forvaltningerne modtager en fast enhedspris pr. flygtning, der ankommer til Københavns Kommune, samt midler til diverse faste omkostninger.

I budgetmodellen indgår bl.a. udgifter til drift af den midlertidige indkvartering, drift af Welcome House og udgifter til boligplacering i deleboliger.

 Midlertidig indkvartering af flygtninge

Dispensationen fra planloven til at benytte den midlertidige indkvartering på Ottiliavej i Valby udløber i marts 2021. Økonomiforvaltningen har været i dialog med Erhvervsstyrelsen, som har oplyst, at dispensationen ikke kan forlænges eller genudstedes. Derefter kan ejendommen ikke længere anvendes til indkvartering af flygtninge efter marts 2021, og der skal findes en ny løsning for den midlertidige indkvartering.

Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har undersøgt mulighederne for ny placering af den midlertidige indkvartering til flygtninge. Forvaltningerne har fundet en mulig placering ved Dorthegården beliggende Frederiksborgvej 77 i København NV. Dortheagården er kommunens ejendom og anvendes p.t. af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen som et rehabiliteringscenter til ældre borgere. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har besluttet at flytte centeret, og derfor kan Dortheagården benyttes som midlertidig indkvartering af flygtninge fra 2021 og frem.

Hvis Borgerrepræsentationen beslutter, at flygtninge skal tilbydes en permanent bolig efter integrationsloven, skønner forvaltningerne, at ca. 100 flygtninge skal midlertidigt indkvarteres i januar 2023. Hvis Borgerrepræsentationen ikke ønsker, at flygtninge skal tilbydes en permanent bolig efter integrationsloven, skønner forvaltningerne, at der skal findes plads til op til 360 flygtninge i den midlertidige indkvartering i januar 2023. At der er tilstrækkelig kapacitet på Dortheagården således under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen beslutter fortsat at tildele flygtninge en permanent bolig efter integrationsloven (jf. ad. punkt 1).

Finansiering af de forventede udgifter til etablering af en ny midlertidig indkvartering af flygtninge på Dortheagården forventes afklaret i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2020.  

Videre proces

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender, at flygtninge fortsat tildeles en permanent bolig efter integrationsloven, vil Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen som et supplement til den boligsociale anvisning arbejde på at opstarte et samarbejde med de private boligselskaber om at finde permanente private boliger til flygtninge.

Såfremt Borgerrepræsentationen ikke godkender, at flygtninge fortsat skal tildeles en permanent bolig efter integrationsloven, vil forvaltninger vende tilbage med forslag til håndtering af den midlertidige indkvartering af flygtninge.

Budgetteringsmodellen for modtagelsen af flygtninge skal efterses i 2020 forud for Budget 2021. Såfremt indeværende indstillingen giver anledning til ændringer i udgifterne til modtagelsen af flygtninge, vil budgetteringsmodellen blive tilpasset ifm. eftersynet. Her vil finansposter til grundkapitalmidler til etablering af nye almene boliger blive indarbejdet i budgetteringsmodellen.

 

Nina Eg Hansen                Tanja Franck             Peter Stensgaard Mørch

---

Sagen blev løftet til en A-sag under godkendelsen af dagsordenen. Sangen blev behandlet umiddelbart efter punkt fem. 

Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.

Venstre havde følgende protokolbemærkning, som Konservative tilsluttede sig:

”Venstre kan ikke støtte sagen – og frygter, at den vil medføre en ophobning af flygtninge på byens modtagecentre. Grundlæggende mener vi, at det tilfalder den almene sektor at skaffe boliger til byens flygtninge. Vi beklager, at sektoren ikke har villet indgå en ny særaftale om boliger til flygtninge, og er bekymrede for, at kommune med de nye vilkår får tilbudt for få familieboliger og for mange – reelt ubrugelige – deleboliger. Samtidig stiller vi os tvivlende overfor, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen skal kunne skaffe egnede boliger på det private udlejningsmarked”.

Sagens 1. 2. og 3. at-punkt blev godkendt med ni stemmer for (A, B, F, Ø, Å) og to stemmer imod (C, V).