Smarte investeringer i kernevelfærden
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at investeringsforslaget ”Datadreven ressourceudnyttelse” (bilag 1) tildeles en bevilling på i alt 0,5 mio. kr. i 2017 og 0,5 mio. kr. i 2018.
- at innovationsforslaget ”Bedre arbejdsgange og indsats til borgerne ved hjælp af Internet of Things-teknologi” (bilag 2) tildeles en bevilling på i alt 1,2 mio. kr. i 2018 og 0,9 mio. kr. i 2019.
- at provenuet fra ovenstående forslag anvendes til at reducere størrelsen af hhv. HA07b: Tilpasning af serviceniveau på bo- og dagtilbud til borgere med handicap og BU10b: Budgetreduktion på det samlede budget til Børnefamilier med særlige behov.
Problemstilling
Med budgetaftalen for 2017 blev der afsat 450 mio. kr. til smarte investeringer, der kan medføre effektiviseringer i kernevelfærden. Det er et krav, at de projekter, der modtager midler fra investeringspuljen, har en tilbagebetalingstid på maksimalt 6 år. Projekter, der modtager midler fra innovationspuljen, er fritaget fra kravet om tilbagebetalingstid.
Socialudvalget skal tage stilling til, om investerings- og innovationsforslagene kan anbefales med henblik på, at de sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Vedtages forslagene her, vil der blive udmøntet midler fra puljerne.
Løsning
Der er udarbejdet et investeringsforslag og et innovationsforslag, som lever op til de forudsætninger, der gælder for at modtage midler fra investerings- og innovationspuljerne til smarte investeringer i kernevelfærden.
De to forslag er oplistet i tabel 1 og vedlagt som bilag 1 og 2.
Tabel 1. Investeringer og effektiviseringer for hvert af årene 2018-2021. Alle beløb er i t.kr., 2018 p/l.
Forslag |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
|
Datadreven ressourceudnyttelse |
Investering |
1.000 |
2.000 |
1.500 |
1.500 |
1.500 |
Effektivisering |
-500 |
-1.500 |
-3.000 |
-3.000 |
-3.000 |
|
Bedre arbejdsgange og indsats til borgerne ved hjælp af Internet of Things-teknologi |
Investering |
- |
1.170 |
870 |
- |
- |
I alt |
500 |
1.670 |
-630 |
-1.500 |
-1.500 |
De enkelte forslag præsenteres kort nedenfor. Den nærmere beskrivelse af forslagene fremgår af de konkrete business cases i bilag 1 og 2.
Datadreven ressourceudnyttelse
Udviklingen på handicapområdet har i de senere år været kendetegnet af stigende forbrug og budgetmæssige udfordringer. Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen har udarbejdet et fælles budgetnotat vedr. udfordringerne til budget 2018. I denne proces har Socialforvaltningen udviklet et nyt forslag til investering i handicapområdet, der skal sætte yderligere fokus på handicapområdets styring med henblik på etablering af best practice for systematisk arbejde med datadreven styring og effektivisering.
Besparelsen realiseres bredt på handicapområdet og muliggøres af, at budgetudfordringer vil blive identificeret og håndteret løbende/tidligt, herunder behovet for at tilføje yderligere tiltag, hvis de igangværende tiltag ikke kan give de forudsatte gevinster.
Bedre arbejdsgange og indsats til borgerne ved hjælp af Internet of Things-teknologi
Innovationsforslaget handler om at afprøve nye teknologier med henblik på at effektivisere nuværende arbejdsgange, og understøtte personalet i udnytte tiden sammen med borgerne bedst muligt. Teknologierne kan automatisk informere om borgernes konkrete behov frem for, at medarbejderne rutinemæssigt undersøger behovet hos alle. Dette kan f.eks. være om natten, hvor nye teknologiske muligheder vil kunne give besked om borgere, der uventet har forladt sin bolig om natten.Derved vil personalet hurtigere kunne yde den rette assistance. Der anvendes i dag årligt 73,3 mio. kr. på nattevagtsdækning i Borgercenter Handicaps døgntilbud. Det er vurderingen, at ny teknologi på sigt vil kunne reducere denne udgift.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser af forslagene fremgår af tabel 2 nedenfor. Investeringeni forslagetom datadreven ressourceudnyttelse er på samlet 7,5 mio. kr. iperioden 2017-2021 (servicemidler), hvoraf der er behov for at tilføre projektet 1,0 mio. kr. i implementeringsudgifter. Investeringen i innovationsforslaget er på 2,0 mio. kr. (servicemidler). Udgifterne forudsættes dækket af investeringspuljerne til smarte investeringer.
Tabel 2. Oversigt over investeringsbehov til smarte investeringer. Alle beløb er i t.kr., 2018 p/l.
1.000 kr. (2018 p/l)
|
Investering
|
Tilbage-betalingstid
|
Varig effektivisering
|
|
Anlæg
|
Service
|
|||
Best practice datadreven ressourceudnyttelse |
0 |
1.000 |
3 år |
- 1.500 |
Innovationsprojekt om bedre arbejdsgange og indsats til borgerne med teknologi |
0 |
2.040 |
- |
- |
Socialudvalget har på besluttet på deres møde d. 26. april 2017, at provenuet fra de forvaltningstværgående effektiviseringer anvendes til at reducere størrelsen af BU10b og HA07b. Udvalgsbidraget indeholder således et forslag om besparelse på børneområdet på 8,0 mio. kr. (BU10b: Budgetreduktion på det samlede budget til Børnefamilier med særlige behov) og et forslag om besparelse på handicapområdet på 13,8 mio. kr. (HA07b: Tilpasning af serviceniveau på bo- og dagtilbud til borgere med handicap). Disse to forslag vil med vedtagelse af investeringsforslaget varigt kunne reduceres med hhv. 0,6 og 0,9 mio. kr.
Videre proces
De business cases, som godkendes af Socialudvalget, vil indgå i de politiske forhandlinger i uge 35. Forslagene vedtages endeligt i Borgerrepræsentationen den 5. oktober, hvorefter investeringsmidlerne kan udmøntes til Socialudvalget.
Nina Eg Hansen
/Siggi W. Kristoffersen
Beslutning
Kontorchef Siggi Kristoffersen deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev godkendt.