Mødedato: 16.08.2006, kl. 16:00

Ansøgning fra Dugnad Vesterbro, v. Michael Lodberg Olsen, om støtte til etablering og drift af et Dugnad Center på Vesterbro (bilag)

Se alle bilag

Ansøgning fra Dugnad Vesterbro, v. Michael Lodberg Olsen, om støtte til etablering og drift af et Dugnad Center på Vesterbro (bilag)

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. august 2006

 

 

17.      Ansøgning fra Dugnad Vesterbro, v. Michael Lodberg Olsen, om støtte til etablering og drift af et Dugnad Center på Vesterbro (bilag)

 

SUD 302/2006  J.nr. 302/2006

 

 

INDSTILLING

Socialforvaltningen indstiller,

at Socialudvalget ikke imødekommer ansøgningen fra Dugnad Vesterbro, v. Michael Lodberg Olsen, om 14 mill. kr. årligt til drift og 5 mill. kr. som et engangsbeløb til etablering af et Dugnad Center på Vesterbro.

 

RESUME

Den tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning modtog i november 2005 en ansøgning fra Dugnad Vesterbro om økonomisk støtte til et Dugnad Center for stofafhængige, der opholder sig på Vesterbro. Udgifterne beløber sig til 5,0 mill. kr. til etablering, som en engangsudgift, samt 14,0 mill. kr. årligt til drift af et Dugnad Center.

Siden ansøgningen er modtaget har Borgerrepræsentationen godkendt, at Socialforvaltningen kan indgå i et samarbejde med den nyetablerede forening Dugnad Center Vesterbro, der er en del af Dugnad Vesterbro, om etablering af et sundhedsrum i kombination med et åbent værested på Vesterbro. Udgifterne til etablering og drift af et sådant sundhedsrum i kombination med et åbent værested forudsættes finansieret dels gennem Vesterbro-puljen under Inden rigs- og Sundhedsministeriet, dels af Københavns Kommune.

Socialforvaltningen vurderer således, at den oprindelige ansøgning fra Dugnad Vesterbro fra november 2005 ikke længere er aktuel. Socialforvaltningen kan derudover ikke anvise ledige midler til dækning af udgifterne. På den baggrund indstilles det, at ansøgningen fra november 2005 om støtte til etablering og drift af et Dugnad Center på Vesterbro ikke imødekommes.

SAGSBESKRIVELSE

Dugnad Vesterbro v. Michael Lodberg Olsen fremsendte d. 10. november 2005 en ansøgning til den tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning om støtte til et Dugnad Center på Vesterbro. Formålet med Dugnad Centeret er "at løse de stigende konflikter mellem politi, borgere, erhvervsliv og stofmisbrugere" på Indre Vesterbro (citat ansøgningen, bilag 1). Dugnad Centeret skal indeholde "psykologisk rådgivning, social- og sundhedsrådgivning, trvisel med ligestillede eog andre, præventiv indsats på misbrugsområdet, en særlig indsats overfor unge, adgang til akut lægehjælp, juridisk bistand, alternativt arbejdsmarked for stofmisbrugerne, mødested til løsning af lokale konflikter og sundhedsrum".

Siden Dugnad Vesterbro indsendte ansøgningen er der, som en del af satspuljeaftalen på narkotikaområdet for 2006, blevet oprettet en såkaldt Vesterbro-pulje på 16,0 mill. kr. i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Dugnad Vesterbro har oprettet en egentlig forening ved Navn Dugnad Center Vesterbro. Denne forening har ligeledes indsendt en ansøgning til Vesterbro-puljen om oprettelse af et Dugnad Center på Vesterbro. Ansøgningen er indsendt under forudsætning af, at den kan støttes fra Københavns Kommune. Borgerrepræsentationen godkendte d. 14. juni i år Socialforvaltningens oplæg til samarbejde med Dugnad Center Vesterbro om oprettelse af et samlet sundhedsrum kombineret med et åbent værested på Vesterbro. Godkendelsen skete med forbehold for, at Socialudvalget kan godkende en endelig samarbejdsaftale mellem Dugnad Center Vesterbro og Socialforvaltningen (BR 403/2006). Oplægget danner grundlag for foreningens ansøgning til Vesterbro-puljen. Ansøgningen indebærer, at Dugnad Center Vesterbro driver et åbent værested for stofafhængige, der opholder sig på Vesterbro og at Socialforvaltningen driver et sundheds- og socialfagligt tilbud, som en del af sundhedsrummet.

Socialforvaltningen vurderer således, at den oprindelige ansøgning fra Dugnad Vesterbro om støtte til et Dugnad Center ikke længere er aktuel. Socialforvaltningen forventer i stedet, at der vil kunne etableres et samarbejde med Dugnad Center Vesterbro om drift at et samlet sundhedsum kombineret med et åbent værested på Vesterbro. Det forventes, at Dugnad Center Vesterbro driver det åbne værested og at Socialforvaltningen driver et social- og sundhedsfagligt tilbud.

På den baggrund anbefaler Socialforvaltningen, at ansøgningen ikke imødekommes. Hvis Dugnad Center Vesterbro ikke opnår støtte fra Vesterbro-puljen til oprettelse af et åbent værested for stofmisbrugere på Vesterbro, som en del af et samlet sundhedsrum, kan der indsendes en ny ansøgning til Socialforvaltningen om støtte til et Dugnad Center.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Dugnad Vesterbro, v. Michael Lodberg Olsen, har ansøgt om støtte til etablering og drift af et Dugnad Center på Vesterbro. Udgifter til etablering udgør 5,0 mill. kr. som et engangsbeløb. Udgifter til drift udgør årligt 14,0 mill. kr.

Socialforvaltningen kan ikke anvise ledige midler til dækning af udgifterne ved etablering og drift af det Dugnad Center på Vesterbro, der beskrives i ansøgningen (bilag 1).

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

·        Ansøgning om støtte til Dugnad Vesterbro

 

 

Grethe Munk                       /                     Jens Elmelund


 

Til top