Mulighederne for at etablere et sundhedsrum på Vesterbro (bilag)
Mulighederne for at etablere et sundhedsrum på Vesterbro (bilag)
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 16. august 2006
16. Mulighederne for at etablere et sundhedsrum på Vesterbro (bilag)
SUD 309/2006 J.nr. 309/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der som en 3-årig forsøgsordning etableres et sundhedsrum i kombination med et åbent værested på Vesterbro,
at Socialforvaltningen, som en del af sundhedsrummet, yder forskellige sundheds- og socialfaglige tilbud til stofafhængige københavnere,
at en del af udgifterne til de sundhedsfaglige tilbud til stofafhængige i sundhedsrummet på 3,25 mill. kr. årligt samt engangsudgifter på 0,2 mill. kr. finansieres af Københavns Kommunes andel af midlerne fra satspuljeaftalen på narkotikaområdet,
at udgifter til forsøg med forebyggelse af overdosisdødsfald på 0,2 mill. kr. årligt finansieres via budgettet for Det opsøgende sundhedsteam,
at Socialudvalgets budget årligt i tre år udvides med 2,0 mill. kr. til finansiering af de socialfaglige tilbud og at denne udvidelse af budgettet indgår i budgetforhandlingerne for 2007 (ØU 229/2006),
at det tages til efterretning, at Socialforvaltningen indenfor nærmeste fremtid vil forelægge en indstilling om tillægsbevilling på ca. 5,0 mill. kr. til brug for deponering ved indgåelse af lejemål,
at Dugnad Center Vesterbro driver et åbent værested for stofafhængige i partnerskab med Socialforvaltningen, hvis de modtager midler fra Vesterbro-puljen hertil, under forudsætning af, at der kan udarbejdes en samarbejdsaftale som Socialudvalget kan godkende,
at indsatsen i et sundhedsrum i kombination med et åbent værested indgår i en løbende og afsluttende evaluering,
at socialforvaltningen udarbejder en procesplan for en bred borgerinddragelse i forbindelse med etablering af et sundhedsrum på Vesterbro til behandling i SUD d. 30 august 2006. Procesplanen indarbejdes med inddragelse af Dugnad.
RESUME
Socialudvalget bad d. 19. april 2006 Socialforvaltningen om at beskrive mulighederne for at etablere et sundhedsrum på Vesterbro, hvor der kan indtages lovlige rusmidler (SUD 151/2006).
I forbindelse med oprettelsen af en såkaldt Vesterbro-pulje under Indenrigs- og Sundhedsministeriet har Socialforvaltningen været i dialog med forskellige aktører fra Vesterbro om ansøgningerne til puljen, herunder med Dugnad Samarbejdet på Vesterbro om mulighederne for et samarbejde vedr. etablering af et sundhedsrum i kombination med et åbent værested. Dugnad Samarbejdet er et uformelt netværk af foreninger, virksomheder og enkeltpersoner på Vesterbro.
Borgerrepræsentationen godkendte d. 14. juni, at Socialforvaltningen kan indgå et partnerskab med den nyetablerede forening Dugnad Center Vesterbro om et sådan sundhedsrum i kombination med et åbent værested. Dugnad Center Vesterbro er en forening stiftet på grundlag af det mere uformelle Dugnad Samarbejde. Borgerrepræsentationens godkendelse af, at der kan indgås et partnerskab skete med forbehold for, at Socialudvalget kan godkende en samarbejdsaftale. Beslutningen indebar ligeledes et forslag fra Økonomiudvalget om, at Københavns Kommunes medfinansiering af et sådant sundhedsrum i kombination med et åbent værested indgår i budgetforhandlingerne for 2007 (BR 403/2006).
Socialforvaltningen foreslår, at et sundhedsrum i kombination med et åbent værested etableres som et 3-årigt forsøg og indeholder følgende elementer:
· Socialfagligt rådgivningstilbud, drevet af Socialforvaltningen. De årlige udgifter vil andrage 2,0 mill. kr., som bør tilføres Socialudvalgets budget i den 3-årige forsøgsperiode.
· Sundhedsfaglige tilbud, herunder fremskudt sundhedsfaglig indsats, metadoninjektion som behandlingsmulighed, forebyggelse af overdosisdødsfald, udlevering af sprøjter, kanyler og vandampuller, vaccine mod hepatitis B samt øget indsats mod hepatitis C. Disse tilbud vil blive udført af professionelt sundhedsfagligt personale ansat i Socialforvaltningen. De årlige udgifter andrager 3,25 mill. kr. i tre år samt engangsudgifter på 0,2 mill. kr. forudsættes finansieret via Københavns Kommunes andel af midlerne fra satspuljeaftalen på narkotikaområdet. Årlige udgifter på 0,2 mill. kr. til forebyggelse af overdosisdødsfald forudsættes finansieret af budgettet for Det opsøgende sundhedsteam.
· Åbent værested for stofafhængig og andre udsatte, der opholder sig på Vesterbro, drevet af Dugnad Center Vesterbro. Udgifterne hertil forudsættes finansieret under Vesterbro-puljen sammen med ejendomsudgifter og udgifter til evaluering.
Det forudsættes, at der indgås et samlet lejemål til alle tilbudene. Ejendomsudgifterne forudsættes dækket via Vesterbro-puljen, men Københavns Kommune forventes at skulle finansiere et engangsbeløb på anslået 5,0 mill. kr. til dækning af deponeringsudgifter. Socialforvaltningen vil inden for nærmeste fremtid forelægge Socialudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen en indstilling herom, hvis det bliver nødvendigt. Socialforvaltningen har bedt Københavns Ejendomme om at søge efter egnede lokaler. Når de egnede lokaler er fundet vil der blive gennemført beboermøder vedr. lokalitetens egnethed.
Hvis Dugnad Center Vesterbro opnår støtte fra Vesterbro-puljen til etablering af det åbne værested vil Socialforvaltningen udarbejde en samarbejdsaftale om drift af et sundhedsrum i kombination med et åbent værested. I samarbejdsaftalen vil det bl.a. fremgå, at Dugnad Center Vesterbro ikke vil have styringsmæssig indflydelse på de social- og sundhedsfaglige tilbud, der vil indgå i et sundhedsrum kombineret med et åbent værested. Aftalen skal godkendes i Socialudvalget.
Der vil blive gennemført en løbende og afsluttende evaluering af indsatsen i et sundhedsrum kombineret med et åbent værested.
Et sundhedsrum i kombination med et åbent værested på Vesterbro forventes at kunne iværksættes ultimo 2006, hvis der skabes finansieringsmæssigt grundlag herfor og der findes egnede lokaler.
Socialudvalget bad, som nævnt, d. 19. april i år Socialforvaltningen om at beskrive mulighederne for at etablere et sundhedsrum på Vesterbro, hvor der kan indtages lovlige rusmidler. Der er dog en række problemer forbundet hermed. Det vil dels være nødvendigt med en cpr. registrering, hvis det skal sikres, at brugerne har erhvervet rusmidlerne på legal vis. Derudover kan sundhedsfagligt personale ikke hjælpe brugerne med indtagelse af rusmidler på anden måde end det ordinerede. Sundhedsstyrelsen er enig med Socialforvaltningen i denne vurdering. Eksempelvis er der alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med intravenøs indtagelse af metadon, der er ordineret som drikke-mikstur. Derfor vil der i sundhedsrummet ikke kunne indtages ordinerede stoffer på anden måde end den ordinationen foreskriver.
Socialudvalget har på udvalgsmødet 7. juni 2006 (SUD
270/2006) behandlet sag om etablering af et midlertidigt sundhedsrum på
Vesterbro. Der blev i den forbindelse vedtaget et ændringsforslag, der bl.a.
tilkendegav, at "........ socialudvalget
ønsker en bred debat på Vesterbro om det kommende sundhedsrum, og pålægger
derfor forvaltningen at indarbejde forslag til en bred borgerinddragelse i
indstillingen om sundhedsrum, der forelægges udvalget den 16. august."
Det er forvaltningens vurdering, at det for at sikre så bred en opbakning som muligt er nødvendigt at udarbejde en egentlig procesplan for beboernes inddragelse i etablering af et sundhedsrum på Vesterbro. Det indstilles derfor, at forvaltningen i samarbejde med Dugnad og øvrige aktører på Vesterbro udarbejder en sådan procesplan og forelægger den til særskilt behandling i socialudvalget.
SAGSBESKRIVELSE
Socialudvalget
besluttede på sit møde d. 19. april 2006, at Socialforvaltningen skulle
undersøge mulighederne for at etablere et sundhedsrum, hvor der kan indtages
lovlige rusmidler (SUD 151/2006). I nærværende indstilling beskrives de mulige
rammer for at etablere et sådant sundhedsrum på Vesterbro.
1. Vesterbropuljen og et muligt samarbejde med Dugnad Center Vesterbro
om etablering af et sundhedsrum
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har oprettet en såkaldt Vesterbro-pulje, der havde
ansøgningsfrist d. 1. juni 2006. Puljen er på 16,0 mill. kr. fordelt over fire
år og retter sig mod foreninger mv., der "…
kan søge om støtte til dækning af udgifter til udvikling og gennemførelse af
lokalt forankrede initiativer, der tager sigte på i bred forstand at forbedre
forholdene for stofmisbrugerne og afhjælpe de problemer, som narkomiljøet
påfører bydelen. … Initiativer, der hviler på et samarbejde mellem to eller
flere foreninger mv. og eventuelt også mellem foreninger og de lokale
myndigheder vil således som udgangspunkt blive foretrukket." (Aftale om
udmøntning af satspuljen for 2006 på narkotikaområdet).
Indenrigs- og
Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har givet udtryk for, at en ansøgning til
Vesterbro-puljen om støtte til et sundhedsrum bør bygge på et samarbejde mellem
Københavns Kommune og lokale kræfter. Socialborgmester i København,
Efterfølgende har
Socialforvaltningen været i dialog med repræsentanter fra Dugnad Samarbejdet på
Vesterbro om indholdet af et sundhedsrum kombineret med et åbent værested på
Vesterbro. Dugnad Samarbejdet er et uformelt netværk af følgende foreninger,
virksomheder og enkeltpersoner:
·
Foreningen for Narkoløsninger (beboere
på Vesterbro, herunder Michael Lodberg Olsen)
·
Center for Narkotika Indsats (gadejuristerne
Nanna Godtfredsen og Evy Frandsen)
·
Kommunikationsbureauet Taletid (NGO, der
arbejder for at skabe taletid for socialt udsatte grupper, drives af Michael
Lodberg Olsen, Palle Christensen og Poul Olsen)
·
Vesterbro Lokalråd, herunder formand
·
Ph Cafeen (kultur- og debatsted på Vesterbro)/AOF
Metropol (AOF i København)
·
DGI-Byen / Øksnehallen (kultur- og
fritidstilbud)
·
DK-2 (skaber dialog om demokrati på Internettet)
·
Republikken (arbejdsfællesskab på
Vesterbro for designere, produktudviklere, arkitekter, kommunikationsfolk mv.)
·
Kommunikationsbureauet Bemerk (lokal
virksomhed)
·
Fotograf og illustrator MC Ortmann
·
Morten
Egeskov (ansat på misbrugsbehandlingsinstitutionen Kgs. Ø)
·
Charlotte
Fick (sygeplejerske ansat i Københavns Kommunes misbrugsbehandlingssystem)
Socialforvaltningen
har på baggrund af dialogen med Dugnad Samarbejdet udarbejdet et oplæg til et
samarbejde om en ansøgning til Vesterbro-puljen om støtte til finansiering af
åbent værested på Vesterbro (SUD 279/2006). Oplægget blev forelagt Socialudvalget
d. 31. maj 2006. Socialudvalget standsede sagen og sendte den videre til beslutning
i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen (SUD 279/2006). Økonomiudvalget
behandlede indstillingen d. 13. juni 2006 og besluttede at anbefale
indstillingen overfor Borgerrepr
æsentationen (ØU 229/2006).
Borgerrepræsentationen tiltrådte indstillingen d. 14. juni 2006 under
betingelse af, at forvaltningen kan udarbejde en samarbejdsaftale med Dugnad
Vesterbro som Socialudvalget kan godkende (BR 403/2006).
Dugnad samarbejdet
har i mellemtiden etableret foreningen "Dugnad Center Vesterbro". Foreningen
har holdt stiftende generalforsamling og har nedsat en bestyrelse med
·
Formand
·
Michael
Lodberg Olsen (Foreningen for narkoløsninger og Kommunikationsbureuet Taletid)
·
Kenneth
A. Balfelt (kunstner)
·
Bente
Juhl-Thomsen (formand for Mariakirkens menighedsråd)
·
En
brugerrepræsentant
·
Suppleant
Maria Cecilia Ortmann (Medlem af styregruppen for Foreningen for
narkoløsninger)
·
Suppleant
Lærke Sødring Nielsen (Medlem af styregruppen for Foreningen for
narkoløsninger)
Foreningens
erklærede formål er, "at etablere og
drive et døgnåbent Dugnad Center for udsatte på Vesterbro. Dugnad Center skal
være et nyt sted med hjerterum og faglige kompetencer." (Citat: Ansøgning
fra Dugnad Center Vesterbro til Vesterbro-puljen, bilag 1.). Foreningens
vedtægter er vedlagt som bilag 2.
Foreningen har
ansøgt Vesterbro-puljen om økonomisk støtte til etablering af et åbent værested
for stofafhængige på Vesterbro. Ansøgningen er indsendt med forbehold for
politisk godkendelse i København. Socialforvaltningens oplæg til samarbejde om
ansøgningen indebærer, at der kan etableres et sådant åbent værested i
sammenhæng med et socialfagligt rådgivningstilbud og et sundhedsfagligt tilbud.
Tilsammen betegnes disse tre tilbud et sundhedsrum i kombination med et åbent
værested på Vesterbro. Dette oplæg danner grundlag for nedenstående beskrivelse
af mulighederne for at etablere et sundhedsrum på Vesterbro.
2.
Beskrivelse af organisationen for et Sundhedsrum på Vesterbro
Et evt. sundhedsrum
på Vesterbro kan, som nævnt, bestå af tre elementer: Et åbent værested, et
socialfagligt rådgivningstilbud og et sundhedsfagligt tilbud. Dugnad Center
Vesterbro har ansøgt Vesterbro-puljen om støtte til værestedsfunktionen, med
tilhørende frivillig rådgivning. Det sundhedsfaglige tilbud og det
socialfaglige rådgivningstilbud bør drives af Socialforvaltningen. Nedenfor
beskrives den ledelsesmæssige struktur for et sundhedsrum i kombination med et
åbent værested:
Figur 1
Organisationsdiagram for et sundhedsrum
2.1. Partnerskabsaftale og
følgegruppe for sundhedsrummet
Det forudsættes, at
der indgås en partnerskabsaftale mellem Dugnad Center Vesterbro og Københavns
Kommunes Socialforvaltning om drift af et sundhedsrum i kombination med et
åbent værested. Formelt vil partnerskabsaftalen blive underskrevet af de
parter, der er økonomisk og fagligt ansvarlige, dvs. Socialforvaltningen og
styregruppen for det åbne værested. Socialudvalget og Borgerrepræsentationen
har besluttet, at denne samarbejdsaftale skal godkendes i Socialudvalget (SUD
276/2006, BR 403/2006).
Der bør etableres
en følgegruppe for hele sundhedsrummet. Følgegruppen kan bestå af beboere,
erhvervsdrivende, institutioner fra Vesterbro, det lokale politi og
Socialforvaltningen, herunder det lokale Rådgivningscenter. Følgegruppen har
ingen ledelsesmæssige kompetencer i forhold til driften af sundhedsrummet i
kombination med et åbent værested, men vil have en vigtig funktion i at bidrage
med informationer om indsatsens indvirkning på og samspil med lokalområdet. Følgegruppen
skal danne rammen om den partnerskabsaftale, der skal gælde for samarbejdet
mellem de parter, der er ansvarlige for et sundhedsrum i kombination med et
åbent værested.
2.2. Ledelse af de kommunale dele af et
sundhedsrum
Socialforvaltningens
opsøgende sundhedsteam vil være en central del af et sundhedsrum på Vesterbro.
Det opsøgende sundhedsteam vil desuden udøve den formelle ledelse af
Socialforvaltningens social- og sundhedsfaglige tilbud. Det forventes, at den
læge, der har ansvaret for det opsøgende sundhedsteam skal fungere som daglig
leder i den 3-årige forsøgsperiode.
Der forventes at
være administrative udgifter på ca. 0,45 mill. kr. årligt hertil.
3. Åbent værested for stofafhængige, der opholder sig på Vesterbro
Dugnad Center
Vesterbro har, som nævnt, indsendt en ansøgning til Vesterbro-puljen om støtte
til etablering af et åbent værested for stofafhængige, der opholder sig på
Vesterbro (se bilag 1). Socialudvalget og Borgerrepræsentationen har godkendt,
at dette værested bliver en del af et sundhedsrum på Vesterbro og at der
således indgås et samarbejde mellem Socialforvaltningen og Dugnad Center
Vesterbro herom. Samarbejdsaftalen vil blive forelagt Socialudvalget til
godkendelse (SUD 276/2006, BR 403/2006).
4. Socialfagligt
rådgivningstilbud
Et sundhedsrum på
Vesterbro bør indeholde et socialfagligt rådgivningstilbud i form af hhv.
oplysning om mulighederne for behandling for stofmisbrug samt rådgivning om
bolig, sociale tilbud mv. Tilbudet skal medvirke til, at behandlingssystemet
for stofafhængige gøres mere tilgængeligt for brugerne af et sundhedsrum i
kombination med et værested. Erfaringer fra et tidligere opsøgende projekt på
Vesterbro har vist, at de hårdest belastede stofafhængige kan motiveres til behandling
ved en såkaldt fremskudt sagsbehandling, hvor medarbejderne møder de
stofafhængige, der hvor de opholder sig. Det socialfaglige rådgivningstilbud
skal have tætte forbindelser til rådgivningscentrene, hvorfra der visiteres til
behandling for stofmisbrug.
Denne del foreslås
varetaget af to medarbejdere med en relevant socialfaglig baggrund. Indsatsen
varetages af Socialforvaltningen, men kan i praksis ske i samarbejde med
medarbejdere og frivillige i værestedet.
Der forventes at
være udgifter til det socialfaglige rådgivningstilbud på ca. 2,0 mill. kr.
årligt.
5. Sundhedsfagligt tilbud
Det er vigtigt, at
det sundhedsfaglige tilbud, der varetages i sundhedsrummet styres fagligt og
professionelt af medarbejdere, der har erfaring med behandling af
stofmisbrugere. Denne indsats bør varetages af Socialforvaltningen alene.
Det foreslås, at
kerneydelsen bliver en fremskudt sundhedsfaglig indsats overfor de hårdest
belastede stofafhængige. I Københavns Kommune har der siden 2002 eksisteret et
opsøgende sundhedsteam, der arbejder i hele byen. Det opsøgende sundhedsteam
bygger bro i mellem de eksisterende sundhedstilbud og de mest belastede
stofafhængige og hjemløse, der ikke formår at gøre brug af de praktiserende lægers
tilbud. Det opsøgende sundhedsteam er forankret på Aktivitetscentret på
Sundholm, der er et kommunalt aktivitetstilbud for hjemløse. Det foreslås, at
dette opsøgende sundhedsteam tilføres yderligere ressourcer, således at Indre
Vesterbro i højere grad kan betjenes af tilbudet.
Til det formål
foreslås det, at der ansættes yderligere 4-5 sygeplejersker i det opsøgende
sundhedsteam og at disse ekstra medarbejdere får deres base i et sundhedsrum på
Vesterbro sammen med den læge, der er tilknyttet det opsøgende sundhedsteam.
Der forventes at
være udgifter til sundhedsfaglige personale på ca. 2,0 mill. kr. årligt.
I det følgende
redegøres for de sundhedsfaglige tilbud, der derudover bør etableres i
sundhedsrummet:
5.1. Tilbud for brugere
indskrevet i behandling for stofmisbrug - metadoninjektion som
behandlingsmulighed
Substitutionsbehandling
med injicerbar metadon[1] er en
behandlingsmæssig foranstaltning, som kan iværksættes på snævre indikationer.
Det vil dreje sig om personer, som trods adækvat metadonbehandling har et
regelmæssigt intravenøst misbrug af metadonmikstur, Keto
gan, heroin mv., med
betydelige sundhedsmæssige konsekvenser.
Sundhedsstyrelsen
har angivet retningslinier for behandlingen og monitoreringen af denne.
Efterlevelsen af disse forudsætter, at personer, der modtager denne behandling
er indskrevet i behandlingssystemet (gælder al substitutionsbehandling) og at
der er et tilstrækkeligt sundhedsfagligt personale ift. at vurdere
indikationsstilling, iværksætte og videreføre behandlingen, monitorere
behandlingen og journalføre den.
Socialforvaltningen
har en del erfaringer med metadoninjektion som behandlingsmulighed. På baggrund
heraf har forvaltningen iværksat behandlingen på et værested og en
behandlingsinstitution: Dels på Dagcenter Stæren, dels på Specialinstitutionen
Forchhammersvej, hvor man er meget langt i planlægningen af et
injektionsprojekt til brugere indskrevet der. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt
at flytte disse to tilbud til et nyt sundhedsrum på Vesterbro. En flytning vil
indebære, at brugere og medarbejdere skal pendle mellem de to behandlingsinstitutioner
og sundhedsrummet, fordi de andre ydelser som brugerne modtager, er placeret på
behandlingsinstitutionerne.
Hvis
metadoninjektion skal være en behandlingsmulighed i sundhedsrummet, bør det
altså etableres som supplement til de allerede eksisterende tilbud. Tilbuddet
gælder kun brugere, der indskrives i de kommende behandlingsenheder, og kan kun
ydes i et tæt samarbejde med disse. Brugerne forbliver indskrevet i
behandlingsenheden, men Sundhedsrummet får ansvaret for at vurdere
indikationsstillingen (i samarbejde med lægen i behandlingsenheden), for den
praktiske gennemførelse af behandlingen og for monitoreringen af denne.
Der forventes at
være udgifter til løn til sygeplejersker på ca. 0,8 mill. kr. årligt samt 0,2
mill. kr. som et engangsbeløb til etablering af 'båse' til metadoninjektion.
5.2. Tilbud til brugere, der
ikke er indskrevet i behandlingssystemet for stofafhængige
Der er forskellige
sundhedsfaglige tilbud, der kan ydes til stofafhængige, der ikke er indskrevet
i behandlingssystemet. Det vil dog fortsat være nødvendigt, at de kommunale
medarbejdere får oplyst brugernes personnummer:
Forebyggelse af
overdosisdødsfald
Socialforvaltningen
har modtaget en henvendelse fra "Brugerforeningen - for aktive stofbrugere",
der forslår, at man i Københavns Kommune gør en indsats for forebyggelse af
overdosisdødsfald. Forebyggelsen kan ske ved udlevering af modgiften Nalaxone
til stofmisbrugere. Hvis modgiften gives indenfor kort tid efter en overdosis
vil stofmisbrugeren overleve sin overdosis. Indsatsen er indført i enkelte
andre europæiske storbyer, hvor man har uddelt modgiften til stofmisbrugere og
undervist dem i, hvordan de skal injicere stofmisbrugere, der har fået en
overdosis. Hvis en vis andel af de stofafhængige får udleveret modgiften
Nalaxone og desuden er uddannet i brugen af den, vil de ofte kunne iværksætte
en behandling hurtigere end ambulancefolk. Dermed vil overlevelsesprocenten for
stofafhængige, der får en overdosis sandsynligvis stige.
Det foreslås, at
der iværksættes en sådan indsats som et forsøg, der vil blive evalueret som en
del af den samlede evaluering af et sundhedsrum i kombination med et værested
på Vesterbro.
Der forventes at
være udgifter til medicin og undervisning af stofafhængige på ca. 0,2 mill. kr.
årligt.
Øget indsats rettet mod hepatitis C blandt
stofafhængige
Sundhedsstyrelsen
har endnu ikke færdiggjort sin handlingsplan vedrørende en øget indsats rettet
mod hepatitis C blandt stofafhængige. Indsatsen forventes derfor ikke at komme
i gang før i 2007. Indsatsen er en del af satspuljeaftalen for 2006 på
narkotikaområdet. Det forventes, at en øget indsats rettet mod hepatitis C vil
indeholde en forebyggende informationsindsats rettet mod stofafhængige samt
muligvis en udvikling af metoder til mindskning af smittefaren. Der kan ikke vaccineres
mod hepatitis C, men sygdommen kan godt behandles.
Det foreslås, at
denne indsats også bliver en del af det sundhedsfaglige tilbud, dog først fra
2007. Det er for nuværende ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser
ved at lægge denne opgave ind i et sundhedsrum på Vesterbro.
Vaccination mod hepatitis B
Det foreslås, at
der fra sundhedsrummet også kan ske vaccination af stofafhængige mod hepatitis
B. Stofafhængige, der har et injektionsmisbrug har i forvejen mulighed for at
blive vaccineret mod hepatitis B. Mange i målgruppen har ikke kontakt til det
etablerede sundhedssystem eller behandlingssystemet for stofafhængige, hvor
vaccinen kan gives. Der vil således være flere, der vaccineres mod hepatitis B,
hvis det gives fra et tilbud rettet mod stofafhængige uden for behandlingssystemet.
Det foreslås derfor, at der etableres vaccination mod hepatitis B i
sundhedsrummet.
Der vil ikke være
udgifter forbundet hermed.
Udlevering af sprøjter og kanyler samt
ampuller med sterilt vand til stofafhængige
Der foregår i dag
udlevering af sprøjter og kanyler samt ampuller med sterilt vand til
stofafhængige. Udleveringen sker fra Mændenes Hjem, der ligger på Indre
Vesterbro. De stofafhængige, der opholder sig på Indre Vesterbro har således
allerede et tilgængeligt tilbud, der kan modvirke genbrug af inficerede
sprøjter og kanyler. Der er dog intet til hinder for, at tilbudet udvides,
således at der også udleveres fra et sundhedsrum på Vesterbro.
Det vil dog ikke
være hensigtsmæssigt at flytte hele udleveringen fra Mændenes Hjem til et nyt
sundhedsrum på Vesterbro. Det kan få den konsekvens, at nuværende brugere af
ordningen vil fravælge den. Udlevering af sprøjter, kanyler og sterilt vand fra
et sundhedsrum skal derfor ses som et supplement til den udlevering, der
allerede sker fra Mændenes Hjem.
Det foreslås, at
udleveringen sker ved, at medarbejdere fra sundhedsrummet efter behov afhenter
sprøjter, kanyler og vandampuller på Mændenes Hjem, som efterfølgende uddeles
til brugere af sundhedsrummet. Udlevering af sprøjter, kanyler og sterilt vand
kan ske uden, at brugerne oplyser deres personnummer til medarbejderne i sundhedsrummet.
Der vil ikke være
udgifter forbundet hermed.
5.3. Intravenøs indtagelse af legalt
ordineret medicin.
Der er en række
problemer forbundet med at etablere et legalt fixerum, hvilket der skal
redegøres for i det følgende:
For det første kan
Sundhedsrummet få problemer med at adskille de brugere, der har fået ordineret
medicin, som de ønsker at indtage intravenøst, fra de brugere, der har købt den
samme medicin illegalt, men som følgelig ikke kan indtage deres i øvrigt
identiske stof i sundhedsrummet. Det vil indebære en CPR-registrering af
brugerne, og efterfølgende en kontrol af, om den medicin, der medbringes er
lægeordineret.
For det andet er
der problemer knyttet til injektion af ordinerede præparater. Det vil primært
dreje sig om metadonmikstur, -tabletter, måske enkelte smertestillende
præparater (Ketogan), og måske enkelte benzodiazepiner. Det eneste
benzodiazepin, der injiceres med bare nogen regelmæssighed er flunitrazepam
(Rohypnol), som næsten altid vil være erhvervet illegalt. Det samme vil være
tilfældet for Ketogan. I praksis vil det, der medbringes til injektion
overvejende være metadon, primært som mikstur, i et mere begrænset omfang som
tabletter. Specielt Ketogan og metadonmikstur er sundhedsfarlige at injicere.
Ketogan fordi det er vævstoksisk, metadon fordi injektion af mikstur indebærer
injektion af store mængder sukkerholdig, ikke-steril opløsning. For sygeplejersker
og læger vil det medføre faglige og etiske betænkeligheder at vejlede om den
rette intravenøse brug af præparater, som af kollegaer er ordineret til peroral
brug, dvs. mundtlig indtagelse.
For det tredje, og
helt afgørende, kan sundhedspersoner ikke medvirke til at rusmidler indtages på
anden måde end ordineret. Socialforvaltningen har rettet en forespørgsel til
Sundhedsstyrelsen som anfører, at "Såfremt
det er tanken, at disse stoffer skal indtages på en anden måde, end ordineret,
kan der efter vores opfattelse ikke medvirke sundhedspersoner, idet det vil
være i strid med forpligtelsen til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i
udøvelsen af gerningen at deltage i dette. Sundhedspersoner vil efter vores
opfattelse være forpligtede til at informere ordinerende læge, hvis de får
kendskab til, at det ordinerede ikke indtages som ordineret."
På den baggrund må
det konstateres, at der i sundhedsrummet ikke kan indtages ordinerede
medikamenter på anden måde end den ordinationen foreskriver.
6. Lokaler
Det er nødvendigt
med en styringsmæssig adskillelse af hhv. værestedet på den ene side og de
social- og sundhedsfaglige tilbud på den anden side. Det betyder dog ikke, at
brugerne skal opleve dem som fysisk adskilte. Det er derfor vigtigt, at der
findes lokaler, der kan rumme sundhedsrummet i kombination med et værested.
Dvs. lokaler, hvor de social- og sundhedsfaglige indsatser kan ligge dør om dør
med det åbne værested, gerne med samme indgang.
Socialforvaltningen
har bedt Københavns Ejendomme om at undersøge mulighederne for, at etablere det
samlede sundhedsrum i nogle af Københavns Kommunes ledige lokaler (juni 2006).
Derudover vil Socialforvaltningen undersøge muligheden for at finde ledige
private lejemål.
De årlige
ejendomsudgifter vurderes at udgøre 1,0 mill. kr. årligt. Der skal derudover
afsættes midler til etablering og indretning, ca. 3,0 mill. kr. Dugnad Center
Vesterbro har medtaget disse udgifter til etablering, indretning og drift af
lokaler til det samlede sundhedsrum i deres ansøgning til Vesterbro-puljen (se
bilag 1).
Der forventes
derudover at være udgifter til deponering for indgåelse af lejemål ca. 5,0
mill. kr.
7. Inddragelse af beboere på Vesterbro
Socialudvalget har
på udvalgsmødet 7. juni 2006 (SUD 270/2006) behandlet sag om etablering af et
midlertidigt sundhedsrum på Vesterbro. Der blev i den forbindelse vedtaget et
ændringsforslag, der bl.a. tilkendegav, at "........
socialudvalget ønsker en bred debat på Vesterbro om det kommende sundhedsrum,
og pålægger derfor forvaltningen at indarbejde forslag til en bred
borgerinddragelse i indstillingen om sundhedsrum, der forelægges udvalget den
16. august."
Det er
forvaltningens vurdering, at det for at sikre så bred en opbakning som muligt
er nødvendigt at udarbejde en egentlig procesplan for beboernes inddragelse i
etablering af et sundhedsrum på Vesterbro. Dette bør ske i samarbejde med
Dugnad og øvrige aktører fra Vesterbro.
Det indstilles
derfor, at forvaltningen udarbejder en sådan procesplan og forelægger den til
særskilt behandling i socialudvalget.
8. Tidsplan og evaluering
Socialforvaltningen
vurderer, at det afhængigt af lokalerne først vil være muligt at etablere det
egentlige sundhedsrum på Vesterbro ultimo 2006 / primo 2007.
Evaluering
Socialforvaltningen
foreslår, at et sundhedsrum på Vesterbro ikke iværksættes permanent, men som en
treårig forsøgsordning med en løbende og afsluttende evaluering.
Det planlagte
sundhedsrum får mange og forskelligartede funktioner. Både den løbende
monitorering og en afsluttende evaluering bliver derfor relativt kompliceret,
og skal gribes forskelligt an afhængig af, hvilke funktioner der er tale om:
·
Evaluering
af værestedsfunktionen kan ske ved en registrering af antallet af besøg,
brugertilfredshedsundersøgelser, evt. suppleret med deltagerobservation.
·
I det
socialfaglige rådgivningstilbud skal registreres antallet af kontakter og
antallet som det lykkes at motivere og henvise til en relevant socialfaglig
og/eller behandlingsmæssig foranstaltning.
·
I det
sundhedsfaglige tilbud skal man ligeledes registrere antallet af kontakter,
behandlinger (ydelser), der gennemføres i tilbudet, og antallet som henvises og
modtages i relevant sundhedsfaglig behandling. Det opsøgende sundhedsteam har udviklet
et monitoreringssystem, som det vil være naturligt at anvende i forhold til
brugere i Sundhedsrummet.
·
Forsøget
med forebyggelse af overdosisdødsfald evalueres særskilt. Succeskriterier for
dette projekt er, om det lykkes at uddanne og fastholde et korps af brugere,
der kan administrere behandlingen med Naloxone, mv. og antallet af livstruende
forgiftninger, der bliver behandlet.
Socialforvaltningen
fastlægger mål og standarder for de områder, der skal evalueres. Evalueringen
udføres bedst muligt indenfor de økonomiske rammer.
Dugnad Center
Vesterbro har medtaget udgifterne til evaluering på ca. 1,5 mill. kr. i alt i
deres ansøgning til Vesterbro-puljen (se bilag 1).
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke
omfattet af Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes.
ØKONOMI
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet ønsker, at Københavns Kommune medfinansierer et eventuelt
sundhedsrum på Vesterbro. Der er ikke afsat midler på Socialudvalgets budget
hertil. De sundhedsfaglige tilbud kan i den 3-årige forsøgsperiode
medfinansieres via Københavns Kommunes andel af satspuljeaftalen på
narkotikaområdet, mens der er behov for udvidelse af Socialudvalgets budget til
finansiering af udgifterne til det socialfaglige rådgivningstilbud.
I det følgende skal
redegøres for de enkelte finansieringskilder til det samlede sundhedsrum i
kombination med et åbent værested:
Medfinansiering via satspuljeaftalen på
narkotikaområdet
Københavns Kommunes
andel af satspuljen på narkotikaområdet vil i den 3-årige forsøgsperiode indgå
som medfinansiering. Det drejer sig om 3,45 mill. kr. det første år og 3,25
mill. kr. de to efterfølgende år:
·
Der er
afsat midler i satspuljeaftalen på narkotikaområdet til et målrettet
sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofafhængige. Det er ikke
fuldt afklaret, hvor meget København vil få, men et rimeligt skøn er ca. 2,0
mill. kr. årligt. Det foreslås, at disse midler anvendes til finansiering af en
del af det sundhedsfaglige personale i sundhedsrummet.
·
Der er
afsat midler i satspuljeaftalen på narkotikaområdet til indførelse af
metadoninjektion som behandlingsmulighed. Københavns Kommune vil modtage ca.
1,25 mill. kr. årligt til denne indsats. Heraf foreslås 0,8 mill. kr. årligt
anvendt til at udøve tilbudet fra sundhedsrummet. Derudover foreslås 0,45 mill.
kr. årligt anvendt til administration af de sundheds- og socialfaglige tilbud
samt et engangsbeløb på 0,2 mill. kr. til etablering af 'båse' til
metadoninjektion.
Medfinansiering via Det opsøgende
Sundhedsteam
Det forudsættes, at
de årlige udgifter på 0,2 mill. kr. til en indsats for forebyggelse af overdosisdødsfald
finansieres via det eksisterende budget for Det opsøgende Sundhedsteam,
Bevillingsområde Stofafhængige, funktion 5.45.
Medfinansiering via udvidelse af
Socialudvalgets budget
Københavns Kommunes
medfinansiering af de social- og sundhedsfaglige tilbud vil derudover være på
2,0 mill. kr. årligt. Udgifterne bør finansieres ved en udvidelse af
Socialudvalgets budget i den 3-årige forsøgsperiode.
Derudover kommer et
evt. engangsbeløb på ca. 5,0 mill. kr. til deponering for indgåelse af lejemål.
Socialforvaltningen vil fremlægge en særskilt indstilling om finansiering af
eventuelle udgifter til deponering for lejemål, når der er fundet egnede
lokaler til etablering af et samlet sundhedsrum. Disse udgifter indgår derfor
ikke i nærværende indstilling om en tillægsbevilling til brug for Københavns
Kommunes medfinansiering af sundhedsrummet.
Økonomiudvalget
behandlede d. 13. juni 2005 Socialforvaltningens indstilling om rammerne for et
samarbejde med Dugnad Vesterbro om ansøgning til Vesterbro-puljen vedr. s
tøtte
til etablering af et åbent værested på Vesterbro. Det fremgik af denne
indstilling, at Socialforvaltningen d. 16. august 2006 vil forelægge
Socialudvalget en indstilling om mulighederne for at etablere et sundhedsrum på
Vesterbro og at der heri vil indgå et forslag om en tillægsbevilling på mellem
6 og 8 mill. kr. til drift af et sundhedsrum samt en eventuel tillægsbevilling
vedr. deponering for lejemål. Økonomiudvalget bemærkede i den forbindelse, at
man ved behandlingen af sagen vil indstille overfor Borgerrepræsentationen, at
finansiering af udgifterne til sundhedsrum indgår i budgetforhandlingerne for
På den baggrund
indstiller Socialforvaltningen, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler, at finansieringen af en tillægsbevilling
svarende til 2,0 mil. kr. årligt i tre år indgår i budgetforhandlingerne for
2007.
Finansiering via
Vesterbro-puljen
Ejendomsudgifterne
på 1,0 mill. kr. årligt samt engangsudgifter til evaluering og etablering af
det samlede sundhedsrum på i alt 4,5 mill. kr. forudsættes finansieret over
Vesterbro-puljen. Udgifterne indgår i Dugnad Center Vesterbros ansøgning
hertil.
Samlede udgifter til
sundhedsrum på Vesterbro
De samlede
anlægsudgifter til etablering af et sundhedsrum på Vesterbro fordeler sig som
angivet i hhv. figur 2 og 3:
Figur
2 Årlige udgifter og finansiering af de kommunale dele af et
sundhedsrum på Vesterbro (mill. kr.)
|
Socialfagligt
rådg.tilbud (løn og drift) |
Sundhedsfagl. personale
(løn) |
Metadon-injektion
(løn og adm.) |
Foreb. af
o.d.-dødsfald |
Ejendoms-udgifter |
Årlig udgift i alt** |
Medfinansiering via satspulje på narkotika-området |
|
2,0 |
1,25 |
|
|
3,25 |
Medfinansiering via udvidelse af Socialudvalgets
budget |
2,0 |
|
|
|
|
2,0 |
Medfinansiering via budget for Det
opsøgende sundhedsteam |
|
|
|
0,2 |
|
0,2 |
Finansieret via Vesterbro-puljen* |
|
|
|
|
1,0 |
1,0 |
I alt |
6,45 |
* Finansieringen forudsættes at dække de
samlede ejendomsudgifter for sundhedsrummet i kombination med et åbent
værested.
** Det vil være
ønskeligt, hvis indsatsen kan iværksættes så hurtigt som muligt, hvorfor
tidsplanen angiver, at den 3-årige forsøgsperiode påbegyndes ultimo 2006. Dette
er dog med forbehold for, at der kan findes egnede lokaler, hvorfor det vil være
mere realistisk, at indsatsen iværksættes primo 2007. I så fald vil den 3-årige
forsøgsperiode og behovet for finansiering vedrøre årene 2007, 2008 og 2009.
Figur 3
Engangsudgifter i forbindelse med sundhedsrum i kombination med et åbent
værested samt finansieringen heraf
|
Etablering og indretning af sundhedsrum i
kombination med et åbent værested |
Etabl. af båse til metadon-injektion |
Evalue-ring |
Deponering for indgåelse af lejemål |
Engangs-udgifter i alt |
Forudsættes finansieret
via Vesterbro-puljen |
3,0 |
|
1,5 |
|
4,5 |
Medfinansiering via
satspulje på narkotika-området |
|
0,2 |
|
|
0,2 |
Medfinansiering via
udvidelse af Socialudvalgets budget* |
|
|
|
5,0 |
5,0 |
I alt |
9,7 |
* Foreløbigt
anslåede udgifter, der afhænger af endelig indgåelse af et lejemål.
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Københavns
Ejendomme er for øjeblikket ved at undersøge, om der er egnede lokaler på Indre
Vesterbro, hvor et sundhedsrum i kombination med et åbent værested kan
placeres. Det er vigtigt, at den endelige lokalitet bliver så hensigtsmæssig som
mulig. Derfor foreslås det, at der gennemføres en række beboermøder på Indre
Vesterbro i forbindelse med beslutningen om lokaliteterne.
BILAG
1. Ansøgning fra Dugnad Center Vesterbro til
Vesterbro-puljen om støtte til et åbent værested
2. Vedtægter for Dugnad Center Vesterbro