Mødedato: 16.08.2006, kl. 16:00

Høring vedr. ny Sundhedspolitik i Københavns Kommune (bilag)

Se alle bilag

Høring vedr. ny Sundhedspolitik i Københavns Kommune (bilag)

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. august 2006

 

 

13.      Høring vedr. ny Sundhedspolitik i Københavns Kommune (bilag)

 

SUD 310/2006  J.nr. 310/2006

 

 

INDSTILLING

Socialforvaltningen indstiller,

 

at Socialudvalget godkender vedlagte høringssvar om Sundhedspolitikken til Sundheds- og Omsorgsudvalget, herunder skema med overslag over de forventede økonomiske konsekvenser som følge af Sundhedspolitikken

 

at Socialudvalget overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler vedtagelse af Sundhedspolitikken.

 

at Socialudvalget overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler, at der samtidig med udarbejdelse af handleplanerne sker en præciseringer af de udgiftsmæssige konsekvenser af Sundhedspolitikken

 

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget har sendt udkast til en ny sundhedspolitik for Københavns Kommune for 2006-10 i høring i Socialudvalget.

 

Samlet set er det socialforvaltningens vurdering, at der er tale om relevante indsatsområder og mål, og at det er hensigtsmæssigt, at der foreligger en samlet sundhedspolitik på tværs af forvaltningerne i kommunen.

 

Det er derfor Socialforvaltningens indstilling, at Socialudvalget overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler vedtagelse af Sundhedspolitikken.

 

En egentlig vurdering af Sundhedspolitikkens konsekvenser og betydning for Socialforvaltningens resortområde er dog vanskelig at foretage, idet der ikke er angivet handleplaner.

 

Socialforvaltningen indstiller derfor videre, at Socialudvalget overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler, at der i forbindelse med udarbejdelse af handleplanerne også sker en præcisering af Sundhedspolitikkens udgiftsmæssige konsekvenser.

 

På det foreliggende grundlag kan der indtil videre peges på, at realisering af Sundhedspolitikken vil indebære behov for en budgetudvidelse på i alt 1,1 mill. kr. fra 2007 og 2,1 mill. kr. fra 2008 indenfor Socialforvaltningens område.

 

Præciseringen af handleplanerne i Sundhedspolitikken vil kunne medføre yderligere budgetmæssige konsekvenser indenfor Socialforvaltningens område.

 

SAGSBESKRIVELSE

Sundheds- og Omsorgsudvalget har sendt udkast til en ny sundhedspolitik for Københavns Kommune for 2006-10 i høring i Socialudvalget.

 

I forbindelse med budgetforliget for 2006 blev det vedtaget, at der skulle udarbejdes en ny sundhedspolitik for Københavns Kommune.

 

Sundhedsforvaltningen har forestået udarbejdelsen af den nye sundhedspolitik. Socialforvaltningen har bidraget til sundhedspolitikken dels gennem repræsentation i styregruppen for udarbejdelse af sundhedspolitikken og dels gennem deltagelse i diverse arbejdsgrupper.

 

Sundhedspolitikkens overordnede vision er, at følgende mål skal være opfyldt inden for en 10-årig periode:

  • Københavnernes middellevetid er steget mere end landsgennemsnittet.
  • Den længere middellevetid har givet københavnerne flere leveår med godt helbred.
  • Den sociale ulighed i sundheds blandt københavnere er mindsket betydeligt.

 

Opnåelse af denne vision beror på 8 udvalgte indsatsområder:

  • Sund Livsstil for hhv. børn, unge, voksne og ældre
  • Sundt arbejdsliv
  • Etniske minoriteters sundhed
  • Social ulighed i sundhed
  • Sundt bymiljø
  • Rehabilitering
  • Misbrug
  • Forskning i Sundhed

 

For hvert af disse indsatsområder er der formuleret en række mål, men de er endnu ikke konkretiseret. Konkretiseringen skal ske ved udarbejdelse af handleplaner. Ifølge Sundhedsforvaltningens plan for udformning af Sundhedspolitikken, skal handleplanerne udarbejdes i efteråret 2006, altså efter den politiske godkendelse.

 

Sundhedspolitikkens konsekvenser for socialforvaltningen

Sundhedsudvalget har i høringsbrevet til de stående udvalg bedt om, at de enkelte udvalg i deres høringssvar angiver forventet økonomi for implementering af de opstillede mål. Idet der ikke er udarbejdet handleplaner, er det vanskeligt at opgøre de budgetmæssige konsekvenser ved implementering af Sundhedspolitikken. De nedenstående opgørelser skal derfor tages med forbehold for, at præciseringen af Sundhedspolitikkens indhold kan være yderligere udgiftsdrivende.

 

handicap- og børne/ungeområdet kan der af det foreliggende ikke aflæses direkte økonomiske konsekvenser. Alt afhængig af, hvorledes handleplanerne udformes kan der dog fremkomme budgetmæssige konsekvenser for socialforvaltningen.

 

voksenområdet kan sundhedspolitikkens mål om systematiske forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til mindst to særlige udsatte grupper få budgetmæssige konsekvenser. Hvis en af målgrupperne blev psykisk sygdom eller mennesker med depressioner vil det omfatte SOF. Der er pt. en informationsindsats frem til og med 2007 vedr. depression. Et af tilbudene kunne således være at fortsætte dette projekt, hvilket kunne gøres ved en budgetudvidelse på ca. 0,1 mill.kr årligt fra 2008.

 

Misbrugsområdet, der både dækker alkohol- og stofmisbrugsområdet, indebærer planen, at der skal ske en systematisk afdækning af, om misbrugerne har børn, og om de i så fald har behov for støtte. Dette forslag ligger i forlængelse af den Alkoholpolitiske handleplan, hvor indsatsen vurderes at beløbe sig til ca. 1 mill. kr. på alkoholområdet fra 2008 og frem. Det er socialforvaltningens vurdering, at en tilsvarende indsats på stofmisbrugsområdet ligeledes vil andrage sig 1 mill. kr. fra 2007. Indsatsen forventes altså i alt at kræve en budgetudvidelse på 1 mill. kr. fra 2007 og 2 mill. kr. fra 2008 og frem.

 

Derudover er der i indsatsområdet voksnes livsstil mål om, at der skal ske en reduktion af andelen af københavnere, der drikker over genstandsgrænsen. Skal dette mål indfris kan det medføre budgetmæssige konsekvenser for socialforvaltningen i forhold til udvidelse eller forbedring af alkoholbehandlingen. 

 

Det kan endvidere forventes, at også nogle af de øvrige indsatsområder kan medføre faglige og økonomiske konsekvenser for Socialforvaltningen, alt afhængig af hvordan de udmøntes i handleplanerne. Det gælder eksempelvis områderne Sund Livsstil for børn og voksne, Forskning, Social ulighed i Sundhed og Sundt Arbejdsliv.

 

Konklusion

Samlet set er det socialforvaltningens vurdering, at der er tale om relevante indsatsområder og mål, og at det er hensigtsmæssigt, at der foreligger en samlet sundhedspolitik på tværs af forvaltningerne i kommunen.

 

Det er derfor Socialforvaltningens indstilling, at Socialudvalget overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler vedtagelse af Sundhedspolitikken.

 

En egentlig vurdering af Sundhedspolitikkens konsekvenser og betydning for Socialforvaltningens resortområde er dog vanskelig at foretage, idet der ikke er angivet handleplaner.

 

Socialforvaltningen indstiller derfor videre, at Socialudvalget overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler, at der i forbindelse med udarbejdelse af handleplanerne også sker en præcisering af Sundhedspolitikkens udgiftsmæssige konsekvenser.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes

 

ØKONOMI

På det foreliggende grundlag kan der indtil videre peges på, at realisering af Sundhedspolitikken vil indebære behov for en budgetudvidelse på i alt 1,1 mill. kr. fra 2007 og 2,1 mill. kr. fra 2008 indenfor Socialforvaltningens område.

 

Det skal understreges, at de angivne beløb alene baserer sig på de udgifter, der på nuværende tidspunkt kan aflæses af sundhedspolitikken. Når der udformes handleplaner kan det forventes, at det vil medføre yderligere finansieringsbehov indenfor socialforvaltningens område.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Sundhedspolitikken er i høring i alle de stående udvalg.

 

BILAG

·        Socialudvalgets høringssvar vedr. Sundhedspolitikken

·        Socialforvaltningens vurdering af økonomiske konsekvenser som følge af Sundhedspolitikken

·        Høring af SUD vedr. forslag til ny sundhedspolitik for Københavns Kommune

·        Udkast til Sundhedspolitik 2006 -10

·        Skema til overslag over udgifter

 

 

 

 

Grethe Munk

      /

Jens Elmelund

 

 


 

Til top