Udmøntning af budgetaftale for 2007 - 3x2 mill. kr. til alkoholområdet
Udmøntning af budgetaftale for 2007 - 3x2 mill. kr. til alkoholområdet
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 16. maj 2007
9. Udmøntning af budgetaftale for 2007 - 3x2 mill. kr. til alkoholområdet
SUD 184/2007 J.nr. 184/2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
I forbindelse med budget 2007 blev der afsat 2 mill. kr. årligt for perioden 2007-2009 til iværksættelse af nye tiltag inden for forebyggelse på alkoholområdet, herunder støtte til børn i familier med alkoholmisbrug.
Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget godkender nedenstående to forslag til udmøntning af de 3x2 mill. kr. til en styrket indsats på alkoholområdet. Socialudvalgets
beslutning i mødet den 16. maj 2007 Udvalget ønskede, at forvaltningen inddrager Sundhedsstyrelsens erfaringer i forhold til at målrette kampagner, når informations- og holdningskampagnen skal iværksættes. På denne baggrund blev indstillingen tiltrådt. |
Problemstilling
Alkoholforbrug under graviditeten kan have alvorlige konsekvenser for fostret og barnets senere udvikling. Omkring 10-15 københavnske børn rammes årligt af føtalt alkoholsyndrom. Herudover lever mindst 6000 børn i Københavns Kommune i familier med alkoholmisbrug. Disse børn er i stor risiko for omsorgssvigt og for at få problemer af udviklings,- indlærings- og følelsesmæssig karakter. Som unge og voksne er børnene selv i øget risiko for at udvikle bl.a. misbrugsproblemer.
Løsning
På baggrund af ovenstående foreslås det, at de 3x2 mill. kr., der blev afsat til nye tiltag på alkoholområdet i forbindelse med budget 2007 udmøntes i følgende to projekter, der er nærmere beskrevet i bilag 1:
Projekt 1 "Børn og unge i familier med
alkoholmisbrug"
Det indstilles, at der iværksættes en tostrenget indsats, der dels består af en informations- og holdningskampagne, og dels af et kommunalt rådgivningstilbud rettet mod børn og unge i familier med alkoholmisbrug.
Informationskampagnen skal sætte fokus på, at mange børn og
unge i København lever i familier, hvor en eller begge forældre har et
skadeligt forbrug af alkohol med deraf øget risiko for, at disse børn og unge
selv udvikler et alkoholproblem som voksne, hvis der ikke iværksættes en
indsats overfor dem. Informationskampagnen
skal endvidere eksponere kommunens rådgivningstilbud til målgruppen, jf.
nedenstående.
Informationskampagnen
skal gøre den unge bevidst om, at han/hun ikke er alene om at leve i en familie
med alkoholproblemer. Der er mange andre børn og unge, som er i samme
situation. Endvidere skal kampagnen være med til at gøre det legitimt at tale
om alkoholproblemer og italesætte problemstillinger omkring børn og voksnes alkoholmisbrug.
Der
etableres samtidig et kommunalt rådgivningstilbud hvor børn og unge har
mulighed for at få anonym rådgivning via telefon eller personligt fremmøde.
Rådgivningen kan bl.a. omhandle det at være barn/ung i en familie med
alkoholmisbrug eller generelle problemer ved alkoholisme. I tilknytning til
rådgivningen etableres en hjemmeside med faktuelle oplysninger om alkoholisme,
herunder hvor mange børn og unge, der lever i familier med misbrug, og hvor man
kan få forskellige former for hjælp. Der vil også være mulighed for at chatte
med andre børn og unge i samme situation samt for at stille spørgsmål til en
elektronisk brevkasse. Rådgivningstilbuddet vil blive ansvarlig for at besvare
spørgsmål stillet af de unge via brevkassen.
Rådgivningstilbuddet
har også en brobygningsfunktion i forhold til at styrke samarbejdet mellem
alkoholbehandlingen, primært i form af Alkoholenheden på Hvidovre Hospital og
Socialforvaltningen, men også samarbejdet med den pædagogiske sektor.
Projekt 2: Gravide
alkoholmisbrugere og alkoholmisbrugende forældre med småbørn
Det indstilles, at der iværksættes en særlig social indsats rettet mod gravide alkoholmisbrugere og forældre til mindreårige børn. Indsatsen realiseres ved etablering af et samarbejde mellem Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital og Familieambulatoriet Thoravej, jf. bilag 1.
Formålet med indsatsen er at mindske skadevirkninger på fostre og børn forårsaget af forældrenes alkoholmisbrug og understøtte og udvikle forældrekompetencen i familier med børn. Målgruppen for indsatsen er gravide alkoholmisbrugere og alkoholmisbrugere med småbørn, der ikke er motiveret til at gå i behandling for deres misbrug og ikke mener, at misbruget skader barnet/børnene.
Der fokuseres i projektet på forældrenes forståelse af deres børns behov og udvikling af deres forældrekompetencer. Indsatsen vil bl.a. indeholde medicinsk behandling, kontrol for at sikre afholdenhed og hjemmebesøg, hvor problemstillinger i hjemmet afdækkes og afhjælpes. Målgruppen skal så vidt muligt fastholdes i tilbuddet, indtil der er fundet en løsning i forhold til misbruget og børnene.
Økonomi
I forbindelse med budgetaftale for 2007 blev der afsat 2 mill. kr. årligt i tre år til en styrket indsats på alkoholområdet. I bilag 1 under "Budgetoversigt for projekterne" fremgår fordelingen af midler, over de tre år, for de enkelte projekter.
Ugiften afholdes på bevillingsområde Stofafhængige, funktion 5.38.44.1 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholikere.
Videre proces
Hvis Socialudvalget tiltræder nærværende indstilling vil forvaltningen tage initiativ til implementering af projektforslagene.
Bilag
Bilag 1: Projekter for de 3x2 mill. kr. afsat i budget 2007 til alkoholområdet
Anette Laigaard
/