Mødedato: 16.05.2007, kl. 16:00

Budgetforslag 2008 - Socialudvalgets bidrag til prioriteringsrummet

Se alle bilag

Budgetforslag 2008 - Socialudvalgets bidrag til prioriteringsrummet

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. maj 2007

 

 

2.      Budgetforslag 2008 - Socialudvalgets bidrag til prioriteringsrummet

 

SUD 187/2007  J.nr. 179/2007

 

 

 

Socialudvalget godkendte på Socialudvalgsmødet den 2. maj 2007 finansieringen af den samlede økonomiske udfordring i budget 2008. Socialudvalget skal nu tage stilling til hvilke af besparelserne, der skal indgå i udvalgets oplæg til finansieringen af udvalgets bidrag på 35 mill. kr. til prioriteringsrummet til budget 2008.

 

Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.  At Socialudvalget godkender oplægget til hvilke af besparelserne i udvalgets budgetforslag 2008, som anbefales til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen som finansiering af Socialudvalgets bidrag til prioriteringsrummet til budget 2008.

 

Problemstilling

Socialudvalget skal jf. indkaldelsescirkulæret til budget 2008 aflevere udvalgets bidrag til Københavns Kommunes budgetforslag 2008 senest den 15. maj 2007. Socialudvalget skal i forbindelse med budgetforslag 2008 finde finansiering til en samlet økonomisk udfordring på i alt 104 mill. kr. Finansieringen af de 104 mill. kr. blev godkendt på Socialudvalgsmødet den 2. maj 2007 (SUD172/2007), men der udestår en stillingtagen til hvilke af besparelserne som skal indgå i Socialudvalgets oplæg til finansieringen af udvalgets bidrag på 35 mill. kr. til budget 2008.

Besparelser, som indgår i prioriteringsrummet (35 mill.kr.), anbefales af Socialudvalget til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, men den endelige beslutning om finansieringen træffes først af Borgerrepræsentationen i forbindelse med budgetforhandlinger i efteråret. Tidligere blev beslutningen endelig truffet af fagudvalgene ved godkendelsen af fagudvalgenes bidrag til budgetforslaget, men den procedure har Borgerrepræsentationen ændret til budget 2008.

Besparelser i budgetforslaget, som ligger ud over prioriteringsrummet (69 mill.kr.), vedtages af Socialudvalget.

 

Løsning

Socialforvaltningen har på baggrund af Socialudvalgets beslutning på mødet den 2. maj 2007 (SUD 172/2007) udarbejdet et forslag til Socialudvalgets oplæg til finansieringen af udvalgets bidrag på 35 mill. kr. til prioriteringsrummet til budget 2008.

 

Forslaget lyder, at Socialudvalgets oplæg til finansieringen af udvalgets bidrag til prioriteringsrummet er de tværgående besparelser fra IC 2008 (12,9 mill. kr.), en række konkrete besparelser (10,9 mill. kr.), jf. tabel 1, og en generel besparelse på det samlede budget (11,3 mill. kr.). Tabel 2 viser de konkrete besparelser, som indgår i finansieringen af de øvrige økonomiske udfordringer i Socialudvalgets budgetforslag 2008.

 

Tabel 1 – Konkrete besparelser i Socialudvalgets bidrag til prioriteringsrummet til budget 2008

Besparelser

2008

Etablering af fælles ledelse på forebyggelses- og rådgivningsinstitutioner

0,4

Etablering af fælles ledelse på mindre døgninstitutioner

1,2

Reduktion til 8 pladser på afdelingerne på udvalgte døgninstitutioner

2,5

Nedlæggelse af VUS-kontakten

0,6

Overførselsadgang for rådgivningscentre og institutioner

0,5

Lukke projekt Sokkelundlille

1,0

Opsigelse af kontrakt med LEV - erstatte med "administrationscentre"

0,2

Omlægning af dagtilbuddene til handicappede

4,5

I alt

10,9 mill. kr.

 

Tabel 2 – Konkrete besparelser som finansierer øvrige økonomiske udfordringer i budgetforslag 2008

Besparelser

2008

BUM-model på socialcentrenes anvendelse af forebyggende institutioner

0,8

BUM-model på socialcentrenes anvendelse af rådgivende institutioner

0,8

Styrkelse af familieplejeområde

1,0

Øget anvendelse af egne hybler og ophør af dobbeltforanstaltninger

1,0

Nedlæggelse af Vesterbroprojektet

0,8

Reduktion i budgettet til hjemmevejledere

1,0

Reduktion af serviceniveauet på et bofællesskab

0,4

Fokus på varekøb

0,5

Etablering af fælles team til udkørsel af metadon og medicin til brugerne

0,5

Nye standardaftaler om behandling af stofafhængige

1,5

Besparelse på midler til indlogering på hotel

1,0

Sammenlægning af rådgivningscentrenes økonomi- og lønadministration

0,8

Besparelsen på ikke-disponerede midler på Stofafhængige

1,5

Opgangsfællesskaber på botilbud for længerevarende ophold

0,3

Hjemtagning af pladser som i dag købes på dag- og botilbudsområdet

0,3

Styrkelse af samordning og koordinering af stillingsopslag

0,6

I alt

12,8 mill. kr.

 

Socialforvaltningens forslag til Socialudvalgets oplæg til finansieringen af udvalgets bidrag på 35 mill. kr. til prioriteringsrummet til budget 2008 er indarbejdet i Socialudvalgets udvalgsafsnit til Københavns Kommunes budgetforslag 2008 (bilag 1). Udvalgsafsnittet er generelt konsekvensrettet i forhold til beslutninger på Socialudvalgsmødet den 2. maj 2007.

 


Ønskeforslag

På Socialudvalgsmødet den 2. maj 2007 (SUD 172/2007) godkendte Socialudvalget udvalgets ønskeliste til budget 2008. Udvalget vedtog i den forbindelse at prioritere 9 ønskeforslag. Heraf var et ønskeforslag et nyt ønske om en pulje på 25 mill. kr. til særligt udsatte grupper. Socialforvaltningen har udarbejdet det konkrete ønskeforslag (bilag 2). Endvidere fremsendes den endelige ønskeliste (bilag 3) til orientering. Ønskelisten er nu opdelt i prioriterede og øvrige ønsker. Der er ikke foretaget en rangordning mellem de prioriterede ønsker.

 

Økonomi

Se ovenstående

 

Videre proces

Socialudvalgets bidrag til Københavns Kommunes budgetforslag 2008 fremsendes til Økonomiforvaltningen efter Socialudvalgets godkendelse. Økonomiforvaltningen samler bidragene fra samtlige fagudvalg til Københavns Kommunes budgetforslag 2008. Budgetforslaget forelægges Økonomiudvalget den 12. juni 2007.

 

Bilag

Bilag 1 – Socialudvalgets budgetforslag 2008 – udvalgsafsnit

Bilag 2 – Ø516 Pulje til særligt udsatte grupper

Bilag 3 – Socialudvalgets budgetforslag 2008 – ønskeliste

Bilag 4 – Socialudvalgets beslutning af 9. maj 2007.

 

         Anette Laigaard

                                                                 /                     Sven Bjerre

 


 

Til top