Mødedato: 16.05.2007, kl. 16:00

Handlingsplan for nedbringelse af sygefraværet 2007

Se alle bilag

Handlingsplan for nedbringelse af sygefraværet 2007

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. maj 2007

 

 

10.      Handlingsplan for nedbringelse af sygefraværet 2007

 

SUD 183/2007  J.nr. 183/2007

 

 

 

Ved at øge medarbejdernes trivsel og nedbringe fraværet skal Københavns Kommune være en attraktiv arbejdsplads. Socialforvaltning forelægger en handlingsplan for indsatsen i 2007.

 

Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.  at Socialudvalget godkender handlingsplanen for nedbringelse af sygefraværet    

 

Pr oblemstilling

Økonomiudvalget vedtog d. 12. december 2006, at sætte fornyet fokus på medarbejderens trivsel og fravær i Københavns Kommune.  Alle udvalg skal vedvarende arbejde for høj brugertilfredshed og medarbejdernes trivsel på kommunens arbejdspladser, og at det er et mål for arbejdet, at fraværet nedbringes. For socialudvalget vedkommende skal fraværet nedbringes med 2,9 dage gennemsnitligt pr. medarbejder inden udgangen af 2009 fra udgangssituationen i 2006.

Det blev ligeledes vedtaget, at udvalgene igangsætter et arbejde for større trivsel og mindre fravær blandt forvaltningernes medarbejdere.  

 

Løsning

 

Socialforvaltningen foreslår at anvende de afsatte midler til nedsættelse af sygefraværet  målrettet nedenstående aktiviteter.  I bilag 1 er aktiviteterne og tidsplaner beskrevet nærmere.

 

Sygefraværspolitikken

Sygefraværspolitikken trådte i kraft d. 1. januar 2007. Politikken skal sikre, at der i hele forvaltningen tidligt tages hånd om medarbejdere, der har et hyppigt eller længerevarende sygefravær, og at der er klare retningslinier for hvem, der gør hvad, og hvornår ved et sygdomsforløb. I forlængelse af sygefraværspolitikken har Socialforvaltningen afholdt 5 seminarer for alle ledere i gennemgang af sygefraværspolitikken og sygefraværshåndtering.  Der vil blive gennemført en evaluering af fraværspolitikken inden sommerferien. Politikken og retningslinerne er vedlagt i bilag 2.

 

HR-strategien

 

Socialforvaltningens HR- strategi, består af 6 bevægelser, der er 6 bud på udvikling af den attraktive arbejdsplads i Socialforvaltningen. Hver bevægelse er en målsætning for, hvad forvaltningen skal bevæge sig fra og hen til og hvor der skal sættes mere målrettet ind – både på forvaltningsniveau og på de enkelte arbejdspladser. Implementeringen af HR-strategien og dermed forvaltningen som en attraktiv arbejdsplads vil have en reducerende effekt på fraværet.         

 

Temaugen "Mere trivsel- mindre fravær"

Målgruppen for temaugen har været Socialforvaltningens medarbejdere og ledere. Alle arbejdspladser har udarbejdet lokale handlingsplaner for mindre fravær og mere trivsel. Handlingsplanerne offentliggøres på Sygefraværsportalen.

 

Sygefraværsportalen på KKnet                                                  

Socialforvaltningens sygefraværsportal skal udvikles til at være omdrejningspunkt for synliggørelsen af fraværsinitiativer, udveksling af erfaringer, gode historier og nyheder fra og for forvaltningens arbejdspladser.  

 

Opsøgende arbejde

De arbejdspladser, hvor fraværet er henholdsvis højest og lavest, skal undersøges nærmere for at sammenligne og kortlægge årsager til fravær og behovet for tiltag fx organisering af erfa - grupper mellem arbejdspladserne. Formålet er, at dels at kortlægge de gode historier og erfaringer, så andre arbejdspladser kan inspireres og lære heraf, og dels at finde årsagerne til et højt fravær, så der sættes ind med de rigtige redskaber.   

  

Særlige fokusområder        

A. Hjemmeplejen: Forvaltningen vil igangsætte et udviklingsprojekt for hjemmeplejen, der skal fokusere på at fastholde og forbedre medarbejdernes trivsel både fysisk og psykisk. Projektet vil tage udgangspunkt i dels at give gruppelederne i hjemmeplejen viden og værktøjer, der kan støtte og hjælpe dem med at nedbringe sygefravær og forebygge fravær gennem nærværende personaleledelse. Endvidere vil forløbet understøtte konkrete initiativer herunder de handlingsplaner, der er udarbejdet under temaugen om mere trivsel og mindre fravær, hvor hjemmeplejen i flere tilfælde har udpeget en række initiativer, der kan forbedre trivslen på arbejdspladsen.  

B. Langtidssygefravær: Forvaltningen har relativ mange langtidssyge medarbejdere. I 2006 havde knap 900 medarbejdere en fraværsperiode over mindst 29 dage. Det svarer til 14 pct. af det samlede antal ansatte i forvaltningen. På nuværende tidspunkt er der ikke et tilstrækkeligt kendskab til de nærmere forhold i forbindelse med langtidsfravær.  Uden den viden kan det dels være vanskeligt at følge op med de rigtige redskaber og sikre tilbagevenden til arbejdspladsen. Dels kan det være vanskeligt at forebygge langtidsfravær, når man ikke kender de mekanismer, der udløser eller medvirker til langtidsfravær på arbejdspladsen.      

Derfor skal der indhentes viden om de langtidsfraværende, så der kan igangsættes en målrettet indsats mod langtidsfravær, hvor arbejdspladserne får en række metoder til at arbejde med det aktuelle langtidsfravær og forebygge det fremtidige fravær.  

C.  Ledelse og den attraktive arbejdsplads: I 2007 udvikles og gen nemføres et skræddersyet værktøj til måling af ledelseskvalitet. Formålet er bl.a. at belyse hvilken ledelse, der fremmer en attraktiv arbejdsplads og hvad der er 'best practice' inden for ledelse i Socialforvaltningen. I 2007 målrettes værktøjet til social,- handicap-, rådgivningscentre og centralforvaltningen. I 2008 udbredes initiativet til institutionerne.  

 

ØKONOMI

Direktionen godkendte d. 10. oktober 2006 at anvende 3.6. mio. kr. i 2007 til aktiviteter til nedsættelse af sygefraværet. I dette beløb indgår 0,4 mio. kr. fra lønsumsbesparelsen på 5 mio. kr. i budget 2007. Handlingsplanens udgifter dækkes af de 3.6. mio. kr.      

 

HØRING

Handlingsplanen har været i høring i HSU 

 

BILAG

Bilag 1: Handlingsplan for sygefravær 2007

Bilag 2: Sygefraværspolitik

Bilag 3: Høringssvar fra HSU (eftersendes) 

 

 

         Anette Laigaard

                                                                 /                     Jens Elmelund


 

Til top