Temadrøftelse om bolig- og hjemløseområdet

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager Socialforvaltningens planer for arbejdet med implementering af bolig- og hjemløseaftalen til efterretning,
2. at Socialudvalget drøfter, om der er konkrete budgetønsker på hjemløseområdet, forvaltningen skal arbejde videre med.

Problemstilling

Med aftalen ”Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed” lægges der bl.a. op til at sikre flere billige boliger i de større byer. Det skal medvirke til, at hjemløse borgere hurtigt kan få en bolig efter ”Housing First”-princippet, og at den kommunale støtte tilrettelægges i boligen frem for på fx herberger. Socialudvalget blev orienteret om aftalen i en fredagsmail den 10. december 2021 (se bilag 3).

Aftalen afstedkommer en række konkrete lovændringer i både almenboligloven og serviceloven. Det er dog kun ændringerne i almenboligloven, der indtil nu er udarbejdet lovforslag på. Københavns Kommune afgav den 18. januar 2022 et samlet høringssvar med bidrag fra Socialforvaltningen (se bilag 4). Socialforvaltningen har derudover i december 2021 i regi af 6-bys samarbejdet været medafsender af en henvendelse til Social- og Ældreministeriet med en række afklarende spørgsmål og opmærksomhedspunkter vedr. bolig- og hjemløseaftalen. Ministeriet har den 8. februar 2022 svaret på henvendelsen (jf. bilag 6).  Forvaltningen er på baggrund af aftalen og lovforslaget gået i gang med forberedelserne til implementeringen af de forestående ændringer, som de kendes på nuværende tidspunkt. De forventede ændringer i serviceloven ventes først lagt frem som lovforslag primo 2023.

I København er den største udfordring for at realisere intentionerne i aftalen, at der er ganske få meget billige boliger, som de mest udsatte borgere med de laveste indtægter kan betale. Hjemløse borgere, særligt unge, modtager ofte de laveste satser på kontanthjælp. I København er det bl.a. pga. grundpriserne svært at bygge nye boliger, der er til at betale for borgere med de laveste indkomster. Hvis der ikke kan tilvejebringes et tilstrækkeligt antal billige boliger, bliver det vanskeligt at indfri aftalens ambitioner på hjemløseområdet, ligesom refusionsomlægningen fra herberger til bostøtte vil medføre merudgifter for Københavns Kommune.

I det følgende orienteres Socialudvalget om muligheder og udfordringer i regeringens nye Bolig- og hjemløseaftale samt om forvaltningens indledende plan for arbejdet med at implementere aftalen i København. Arbejdet med at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal meget billige boliger sker i samarbejde med Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen.

Løsning

Ifølge den seneste nationale hjemløsetælling fra VIVE var der i 2019 1.442 hjemløse borgere, der var registreret som hjemmehørende i København. Dette svarer til 22 % af landets hjemløse. Gruppen af hjemløse borgere er sammensat af mange forskellige typer af hjemløse med forskellige bolig- og støttebehov – fra sofasovere, som ikke opfatter sig selv som hjemløse, til gadesovere med komplekse sociale, somatiske og psykiatriske problemstillinger og en kaotisk livsførelse præget af alkohol- og stofmisbrug. Perioderne, hvori borgerne oplever hjemløshed, varierer tilsvarende, fra midlertidige episoder til langvarig, tilbagevendende hjemløshed. Der var medio december 2021 indskrevet 653 københavnerborgere på herberger - kommunens egne såvel som eksterne. De resterende hjemløse københavnerborgere vurderes bl.a. at have ophold hos venner og familie, på gaden, på natvarmestuer, hospitaler, behandlingssteder m.v. Der kan også være borgere, som aktivt ønsker et liv uden for de normale systemer, og som ikke betragter sig selv som hjemløse, men hvor boligformen er utraditionel og måske uden for den normale regulering. I bilag 1 er præsenteret en række centrale data på hjemløseområdet.

Omdrejningspunktet for bolig- og hjemløseaftalen er den faglige tilgang Housing First, som Socialforvaltningen har arbejdet efter siden 2009, da kommunen deltog i den nationale hjemløsestrategi fra 2009- 2013 (se evt. bilag 7 for Københavns Kommunes hjemløsestrategi i projektperioden). Housing First betyder, at det første skridt er at få borgeren i egen bolig, så boligen er den base, der bygges videre på i den sociale indsats – modsat en tilgang, hvor sociale indsatser først skal gøre borgeren i stand til at bo i egen bolig. Ud over en bolig gives borgeren en intensiv bostøtteindsats, der skal klæde borgeren på til at kunne fastholde boligen og skabe det liv, vedkommende ønsker. Som nævnt er den største udfordring ift. at hjælpe hjemløse i egen bolig, manglen på meget billige boliger, der kan betales af målgruppen.

Efter almenboligloven skal boligorganisationerne stille hver fjerde ledige bolig til rådighed for kommunens boligsociale opgaver, hvis kommunen beder om det. I Københavns Kommune er der indgået aftale om, at kommunen modtager hver tredje ledige bolig til anvisning. Af de modtagne boliger må den boligsociale anvisning under Socialforvaltningens Borgercenter Voksne i dag returnere ca. 40 %, primært pga. for høje huslejer til de ventende borgere. Blandt borgere på herberger var der i 2021 flest, der blev indstillet til en bolig med en betalingsevne på ml. 3.500-5.000 kr. Boliger i huslejespændet 0-2.000 kr. var dem, hvor ventetiden var længst (329 dage).

Med den nationale bolig- og hjemløseaftale er der lagt op til, at den nuværende model med 50 % statsrefusion på kommunens udgifter til herberger omlægges til refusion på udvalgte bostøtteindsatser i eget hjem i op til to år samt til midlertidige ophold på botilbud efter servicelovens § 107 i op til seks måneder. Andre hovedelementer er indførslen af mulighed for statslige huslejetilskud til både etablering af nye særligt billige boliger og til midlertidige huslejereduktioner i eksisterende byggeri, samt en udvidelse af ordningen om udslusningsboliger. Aftalen fordrer derudover en række øvrige forandringer i Socialforvaltningens indsatser til udsatte borgere. Social- og Ældreministeriet har meddelt, at omlægningen af statsrefusionen forventes indfaset fra 1. juli 2023, mens udvidelsen af ordningen om udslusningsboliger forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2023. Den fulde aftaletekst fremgår af bilag 5.

For at forvaltningen skal kunne udnytte de muligheder, der ligger i bolig- og hjemløseaftalen, vil det som minimum kræve:

• At der udarbejdes en kommunal plan for bekæmpelse af hjemløshed (krav for at få del i de afsatte statslige midler)
• At forvaltningen får adgang til et tilstrækkeligt antal meget billige boliger til rådighed for boligsocial anvisning
• At forvaltningen har tilstrækkelig kapacitet ift. bostøtte, sagsbehandlerressourcer og botilbudspladser
• At der afsættes de nødvendige midler til huslejetilskud samt til etableringsudgifter ifm. borgerens overgang til egen bolig.

Socialforvaltningens plan for implementering af bolig- og hjemløseaftalen

Forvaltningen har udarbejdet en indledende plan for implementering af aftalen (jf. bilag 2). Planen indeholder en række indsatsspor, som forvaltningen vil arbejde med i de kommende år. I hovedtræk drejer det sig om:

• En intern afdækning af hvilke bolig- og botilbudstyper, vi mangler til de forskellige målgrupper (set ift. støttebehov, betalingsevne m.m.), samt om vi udnytter de eksisterende muligheder i tilstrækkelig grad.
• Dialog og forhandling med Danmarks Almene Boliger (BL) om adgang til de rette boliger i det nødvendige antal, om social støtte til hjemløse i egen bolig samt om administration af de statslige tilskud.
• Afprøvning af konkrete indsatser til nedbringelse af opholdstiderne på herberger og god, støttet overgang til egen bolig.

Der er tale om en foreløbig plan, fordi der fortsat er en række uafklarede forhold ifm. lovgivning og de statslige krav. Planens enkelte spor kan ses i bilag 2, hvor det også fremgår hvilke forhold, der mangler en afklaring om fra staten. Flere dele i planen kræver tæt samarbejde med især Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Der er etableret et samarbejde på tværs af de tre forvaltninger under ledelse af relevante direktører med henblik på det videre arbejde med implementering af de forskellige elementer fra aftalen.

Derudover arbejder Borgercenter Voksne i regi af omstillingsplanen for 2021-2024 med flere indsatser, der også føder ind i dette arbejde, bl.a. en styrkelse af den rehabiliterende indsats for særligt udsatte borgere med lange herbergsophold.

Socialforvaltningen har allerede mange erfaringer med at hjælpe borgere videre fra herberg til egen bolig, herunder ift. anvisning af boliger, samarbejde med boligselskaberne, brug af bostøttemetoder og de konkrete housing first-indsatser. Med bolig- og hjemløseaftalen lægges der dog op til at dette skal gøres i en højere kadence og skala, hvilket bl.a. stiller større krav til hastigheden og de ressourcer der er til rådighed til udredning, boligindstilling, visitation til en relevant boligløsning og den konkrete bostøtte.

Forvaltningen forventer derfor, at der som led i implementeringen af aftalen vil være behov for at afsætte budgetmidler til flere konkrete indsatser. I forbindelse med Overførselssagen 2021/2022 vil der være mulighed for at løfte nogle af disse budgetbehov. Et oplagt sted at starte kunne være at afsætte midler til huslejetilskud samt en intensiveret forberedelsesindsats, der gør forvaltningen bedre i stand til at hjælpe borgere hurtigere ud af herberger og over i egen bolig. Dette er nødvendigt for at afprøve tilgange og metoder, der tager afsæt i vilkårene i regeringens aftale. Det vil sige et intensiveret samarbejde mellem relevante enheder i forvaltningen, herberg og borger, hurtigere udredning, adgang til billige boliger (herunder brug af huslejetilskud), bostøtte og etableringsmidler samt brug af den kommunale udskrivningsret, som indgår i aftalen.

Frem mod Budget 2023 vil forvaltningen komme med oplæg til, hvordan der kan bidrages yderligere til den intensivering af indsatserne på området, som bolig- og hjemløseaftalen lægger op til. Det forventes bl.a., at der vil være et budgetbehov (need to) ifm. bortfaldet af statsrefusion på lange herbergsophold (ud over 90 dage årligt), da der forventeligt vil være nogle borgere, der fortsat vil have lange ophold, ligesom det er uvist, om der kan skaffes tilstrækkeligt med billige boliger til målgruppen.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. Initiativer, der kræver finansiering, kan eventuelt indgå som led i Overførselssagen 2021/2022. Forvaltningen er i gang med at regne på mulige scenarier for de forventede økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen på herbergsområdet.

Videre proces

På baggrund af udvalgets drøftelse vil forvaltningen arbejde videre med sporene i implementeringsplanen henimod, at aftalen træder i kraft. Der er samarbejde med især Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen knyttet til boligdelen. Som led heri vil forvaltningerne påbegynde de nødvendige forhandlinger med BL, bl.a. mhp. at kunne søge om del i de afsatte midler til huslejereduktioner. Fristen for ansøgning om disse kendes endnu ikke.

Afhængigt af udvalgets ønsker kan forvaltningen beskrive budgetforslag til Overførselssagen 2021/2022 og til Budget 2023. Udvalget vil desuden blive præsenteret for et forslag til en plan for bekæmpelse af hjemløshed i Københavns Kommune.