Regnskab 2021 og overførselsanmodninger 2021-2022

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens årsregnskab 2021
2. at Socialudvalget godkender anmodningerne om overførsel af midler fra 2021 til 2022

Problemstilling

Socialforvaltningens årsregnskab 2021 skal godkendes af Socialudvalget, jf. Københavns Kommunes regnskabscirkulære. Indstillingen beskriver derfor kort det overordnede regnskabsresultat fordelt på målgruppeområder. I bilag 1 forklares regnskabsafvigelserne på et mere detaljeret niveau. Bilag 1-8 indeholder forklaringer af finansposter og andre tekniske oplysninger til aflevering til Økonomiforvaltningen. Bilag 9-13 indeholder de enkelte overførsler.

Løsning

Socialforvaltningens regnskab 2021 udviser et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på servicerammen, jf. tabel 1, svarende til en afvigelse fra det senest godkendte budget på 0,005 %. Efter afsluttende COVID-afregning og alle overførsler og tilbagebetalinger vil servicerammen udvise balance.

Økonomistyringen og forbruget i 2021 har særligt i første og sidste del af året været præget af restriktioner og andre aktivitetskonsekvenser af COVID-19. COVID har betydet, at forbrugsudviklingen i Socialforvaltningen har været forskellig fra tidligere år og ført til både mer- og mindreudgifter, der er indmeldt til kommunens samlede COVID-opgørelse. Socialforvaltningens samlede COVID-opgørelse for 2021 er 90,8 mio. kr. i netto merudgifter på service, hvoraf 39,4 mio. kr. ikke er finansieret inden regnskabsafslutningen. Jf. beslutning i Borgerrepræsentationen den 2. december 2021, korrigeres Socialforvaltningen for COVID-relaterede merudgifter, inden overførslerne til 2022 beregnes, da COVID-udgifterne ikke må påvirke den borgernære drift.

Servicedriften

Tabel 1 viser regnskabsresultatet som afvigelsen mellem senest vedtaget budget og forbrug – både med og uden de COVID-relaterede merudgifter, der ikke er dækket. Herefter viser tabellen de midler Socialforvaltningen anmoder overført til 2022, fordelt på tre kolonner:

• ”Bundne overførsler” omfatter midler, der er bundet til specifikke projekter samt afregninger/indtægter, der ikke er kommet ind i 2021, men som vedrører 2021, jf. bilag 10 og 11
• ”Decentral opsparing” vedrører mindreforbrug på Socialforvaltningens udførercentre, som ønskes overført til næste regnskabsår i henhold til kommunens regler herom, jf. bilag 12
• ”Overførsler, der kræver beslutning på tværs af udvalg” kan være ubrugte investeringsmidler og projekter, der ønskes overført til næste regnskabsår. Socialforvaltningen har i år ingen anmodninger om denne type overførsler.
• I kolonnen yderst til højre ses resultatet, hvis alle overførsler godkendes.

Tabel 1. Regnskabsresultat, service

Børne- og ungeområdet udviser et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. uden COVID-udgifter og et merforbrug på 12,5 mio. kr. med COVID-udgifter. Det førstnævnte tal (1,4 mio. kr.) kan siges at være det ordinære resultat. Resultatet på området indeholder flere modsatrettede tendenser. På foranstaltning og tidlig indsats er der et merforbrug ift. budget, som primært skyldes flere anbragte på private opholdssteder samt flere forebyggende indsatser på grund af øget fokus på tidligere indsatser. På sikrede pladser er der ligeledes et merforbrug, som skyldes øget aktivitet. Merforbruget modsvares dels af et mindreforbrug på dagbehandling og fleksible indsatser, som primært skyldes færre anbragte børn i dagbehandling end budgetteret samt et mindreforbrug på administrative poster. Dertil et mindreforbrug på den sikrede institution Sønderbro, som i henhold til kommunens principper for overførsler skal overføres til næste regnskabsår med henblik på takstnedsættelse, da der er tale om objektiv finansiering mellem kommunerne. Mindreforbruget på de decentrale institutioner på 14,2 mio. kr. ønskes overført til 2022 i decentral opsparing. Mindreforbruget skyldes primært, at nogle centre har prioriteret midler til implementering af DOMUS (nyt fagsystem) i 2022 og midler til vedligeholdelsesefterslæb, som ikke er nået at blive anvendt i 2021.

Borgere med sindslidelse udviser et mindreforbrug på 29,6 mio. kr. uden COVID-udgifter og 28,4 mio. kr. med COVID-udgifter. Mindreforbruget skyldes primært dels lavere aktivitet end forventet vedrørende færdigmeldte patienter i regionen (som i de senere år har været vanskeligt at prognosticere som følge af ændret afregningsmetode samt uklarhed i aktivitetsopgørelserne og periodisering), dels mindreforbrug på egne tilbud som følge af vakancer og rekrutteringsvanskeligheder, udfordringer ved at få udført vedligeholdelsesarbejde og prioritering af midler til implementering af DOMUS i 2022. Samlet søges overført 13,1 mio. kr. til 2022 i decentral opsparing som følge af sidstnævnte mindreforbrug.

Udsatte voksne udviser et mindreforbrug på 5,4 mio. kr. uden COVID-udgifter og 2,8 mio. kr. med COVID-udgifter. Mindreforbruget er sammensat af en række mindre afvigelser, herunder øgede indtægter på salg af botilbud samt mindreudgifter på rusmiddelbehandling. Der udvises også mindreforbrug grundet positive takstreguleringer på egne tilbud, som har afstedkommet højere salgsindtægter på herberger og krisecentre. Modsatrettet udvises der merforbrug på køb af herberger og krisecentre, hvor selvhenvenderprincippet betyder, at forvaltningen ikke har mulighed for at styre hverken pris- eller aktivitetsniveau. Mindreforbruget på decentrale institutioner på 3,5 mio. kr. ønskes overført til 2022 i decentral opsparing.

Hjemme- og sygepleje udviser et merforbrug på 4,9 mio. kr. uden COVID-udgifter og merforbrug på 5,2 mio. kr. med COVID-udgifter. Den primære baggrund for merforbruget er den stigende aktivitet og enhedspriser i sygeplejen og vikarforbrug i hjemmeplejen som følge af rekrutteringsproblemer. Årsresultatet skal ses i lyset af, at der tidligere på året i 2021 blev omprioriteret 20,6 mio. kr. til hjemmeplejen.

Borgere med handicap udviser et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. uden COVID-udgifter og et merforbrug på 14,5 mio. kr. med COVID-udgifter. Internt på området er der større modsatrettede bevægelser. Døgntilbud har et merforbrug på grund af højere udgifter til køb af pladser og mindreindtægter på salg af pladser som følge af lavere aktivitet. I modsatgående retning er et mindreforbrug på egne pladser, som hovedsageligt skyldes ledige driftsmidler fra tomme pladser på forvaltningens egne tilbud, som midlertidigt ikke kan anvendes, fordi tilbud eller pladser er under ombygning. Merforbruget modsvares yderligere af et mindreforbrug på dagtilbud, der primært skyldes en lavere aktivitet på køb af pladser. Hertil er der desuden en lavere aktivitet end budgetteret på vedligeholdende træning til børn.  Der ønskes overført 4,8 mio. kr. i decentral opsparing.

Tværgående opgaver og administration udviser et mindreforbrug på 6,5 mio. kr. uden COVID-udgifter og et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. med COVID-udgifter. Mindreforbruget skyldes vakancer, færre personalejuridiske sager, forsinkelse i migrering af intranettet og forsinkelse i investerings-/innovationsprojekter, blandt andet på grund af ”Schrems ll-dommen” i EU-regi. Dommen betyder strengere krav til dataoverførsel til tredjelande, hvilket betyder forsinkelse i den digitale udvikling.  Mindreforbruget modsvares af et merforbrug vedrørende engangsudgifter til IT-anskaffelser og implementering af Kommunernes Ydelsessystem.

Anlæg, efterspørgselsstyrede overførsler og finansposter

For Anlæg udviser regnskabet et mindreforbrug på 26,9 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært forsinkelser på anlægsprojekter på grund af forsinkelse i myndighedssagsbehandling, mangel på byggematerialer og enkelte genudbud, jf. pkt. 4 på Socialudvalgets møde den 10. februar 2022. For digitaliseringsprojekterne har der også være forsinkelser på grund af COVID-19 og som følge af Schrems II-dommen. Disse mindreforbrug anmodes overført til 2022, da projekterne fortsætter. Et mindreforbrug på 6,9 mio. kr. skal ikke videreføres, da projekterne er ophørt i 2021. Hertil kommer en merindtægt på salg af lejlighed, som forvaltningen ikke forventede ville komme som indtægt i 2021. Afvigelsen vedrørende indtægten overføres til 2022.

Efterspørgselsstyrede overførsler udviser et merforbrug på 3,3 mio. kr. Merforbruget vedrører primært tabt arbejdsfortjeneste på grund af øget aktivitet samt højere enhedspriser på merudgiftsydelser. Merforbruget modsvares af merindtægter vedrørende den centrale refusionsordning som følge af berigtigelser fra tidligere år samt øget statsrefusion. Dertil et mindreforbrug på hjemmetræning pga. lavere enhedspriser.

På Finansposter er en balanceforskydning på 4,3 mio. kr. Forskydningen skyldes primært et mellemværende med en selvejende institution, der har optaget lån i egen organisation.

Tabel 2. Regnskabsresultat for anlæg, efterspørgselsstyrede overførsler og finansposter

Balance

Afstemningen af Socialforvaltningens balance har vist, at der er opfølgningsbeløb for samlet 2,0 mio. kr. fordelt på forskellige konti, der skal afstemmes endeligt. Dette vil ikke påvirke regnskab 2021, men vil i mindre grad kunne påvirke regnskab 2022. Opfølgningen forventes at være sket inden udgangen af oktober 2022.

Økonomi

Økonomien fremgår af indstillingen.

Videre proces

Efter Socialudvalgets behandling af regnskabet forelægges den Økonomiudvalget den 26. april 2022, hvor den behandles som en del af det samlede regnskab for hele kommunen. Kommunens samlede regnskab behandles af Borgerrepræsentationen den 5. maj 2022.

Mikkel Boje

                                               / Anders Johannes Kristensen