Regnskab 2015
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller,
- at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens årsregnskab 2015
Problemstilling
Socialudvalget skal godkende Socialforvaltningens årsregnskab 2015.
Løsning
Socialforvaltningens regnskab 2015 viser tilnærmelsesvist balance på servicerammen med et merforbrug på 3,6 mio. kr. jf. tabel 1, svarende til en afvigelse på 0,07 pct.
Regnskabet viser et merforbrug på 2,5 mio. kr. vedrørende efterspørgselsstyrede overførsler, et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. vedrørende anlæg samt en forskydning i forhold til budgettet på finansposter, jf. tabel 1.
Tabel 1 - Regnskab 2015
Bevilling |
Korrigeret budget 2015 |
Regnskab 2015 |
Afvigelse* |
Servicedrift |
5.153,7 |
5.150,0 |
3,6 |
Børnefamilier med særlige behov |
1.371,3 |
1.378,2 |
-6,9 |
Hjemmepleje |
338,9 |
328,2 |
10,7 |
Borgere med sindslidelse |
761,4 |
760,9 |
0,5 |
Udsatte voksne |
507,3 |
503,6 |
3,7 |
Borgere med handicap |
1.915,4 |
1.922,3 |
-6,9 |
Tværgående opgaver og administration |
259,4 |
256,9 |
2,6 |
Overførsler mv. |
1.359,9 |
1.362,4 |
-2,5 |
Anlæg, i alt |
-1,4 |
-4,7 |
3,3 |
Finansposter, i alt |
4,5 |
-423,0 |
427,5 |
*Mindreforbrug er angivet med positivt fortegn. Merforbrug er angivet med negativt fortegn.
Servicedriften
Området for Børnefamilier med særlige behov har et merforbrug på 6,9 mio. kr. De primære årsager til merforbruget er, stigende aktivitet på forebyggende foranstaltninger samt merforbrug vedr. Familie- og Netværkspleje grundet stigende enhedspriser.
Området for Hjemmeplejen har et mindreforbrug på 10,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at forvaltningen i 2014 har gennemført et udbud, hvilket har resulteret i lavere enhedspriser for køb af hjemmehjælp hos leverandører. Herudover har der været en stigning i refusionsindtægter fra regionen vedr. respiratorborgere samt et fald i antallet af visiterede borgere og dermed et fald i antallet af visiterede timer.
Området for Borgere med sindslidelse udviser tilnærmelsesvist balance med et mindreforbrug på 0,5 mio. kr.
Regnskabet for Udsatte Voksne udviser et mindreforbrug på 3,7 mio. kr. Mindreforbruget kan primært tilskrives en merindtægt som følge af salg af botilbudspladser til andre kommuner.
Mindreforbruget modsvares delvist af et merforbrug vedr. Kvindekrisecentre grundet stigende aktivitet og enhedspriser samt længere opholdstider.
Området for Borgere med handicap har et samlet merforbrug på 6,7 mio. kr. merforbruget skyldes primært stigende aktivitet og enhedspriser vedrørende anbringelser, forebyggende foranstaltninger samt dagbehandling og fleksible indsatser til børn og unge.
Regnskabet for Tværgående opgaver og Administration udviser et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. De primære årsager til dette er højere indtægter vedrørende SOF konsulenterne og en lavere afregning i forhold til arbejdsskadeforsikring end budgetteret.
Socialforvaltningens regnskab 2015 på de enkelte områder skal ses i sammenhæng med sagerne om budget i balance 2015.
I sagerne godkendes 1-årige bevillinger for at placere budget i forhold til forbrugsforventningerne.
Bevilling |
Afgivet (mio. kr.) |
Modtaget (mio. kr.) |
Børnefamilier med særlige behov |
17,8 |
|
Borgere med sindslidelse |
3,4 |
|
Udsatte voksne |
|
-8,6 |
Borgere med handicap |
|
-14,8 |
Tværgående opgaver og administration |
2,2 |
|
I alt |
23,4 |
-23,4 |
Uddybende regnskabsforklaringer for alle bevillingsområder under Socialudvalget fremgår af bilag 1.
Overførsler mv., anlæg og finansposter
Regnskabet for Efterspørgselsstyrede overførsler udviser et merforbrug på 2,5 mio. kr. Det skyldes primært at kommunens aktivitetsbestemte medfinansiering af Regionens udgifter til psykiatrisk behandling udviser et merforbrug på 2,1 mio. kr. Herudover er der et merforbrug på 0,4 mio. kr. vedrørende førtidspension, sociale ydelser og særligt dyre enkelt sager.
Regnskabet på Anlæg viser et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. som hovedsageligt skyldes en merindtægt fra staten og en mindreudgift, der kan henføres til forskydninger i periodiseringen mellem årene.
Afvigelser vedrørende finansposter er imidlertid af teknisk karakter, da den henfører til områdets balancekonti, som kan variere væsentligt henover året.
På bevillingsområdet Finansposter udviser årsregnskabet en forskydning set i forhold til budgettet på 427,5 mio. kr.
Uddybende regnskabsforklaringer for alle bevillingsområder under Socialudvalget fremgår af bilag 1.
Overførsler fra 2015 til 2016
Socialudvalget kan anmode Borgerrepræsentationen om overførsel af mer- eller mindreforbrug fra 2015. Socialforvaltningens indstilling herom forelægges som en særskilt sag (SUD 16-03-2016), hvori de specifikke anmodninger på de enkelte bevillingsområder fremgår.
Økonomi
Er beskrevet i sagen.
Videre proces
Efter Socialudvalgets behandling af Socialforvaltningens årsregnskab, forelægger Økonomiforvaltningen kommunens samlede årsregnskab for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Nina Eg Hansen
/ Anders Kirchhoff