Drøftelse af kriterier for uddeling af § 18-midler til frivilligt socialt arbejde

Resumé

Socialudvalget uddeler hvert år støtte til frivilligt socialt arbejde, jf. servicelovens § 18. Socialudvalget bad d. 14. november 2018 om en sag primo 2019, hvor udvalget kan drøfte den fremtidige procedure for uddeling af § 18 midlerne. Nærværende sag beskriver de lovgivningsmæssige rammer, hidtil gældende kriterier, generelle anbefalinger til kommuner til uddeling af § 18 midlerne samt indblik i andre kommuners uddelingspraksis (bilag 1, 2 og 3). Derudover henviser sagen til de anbefalinger Københavns Kommunens Frivilligråd gav Socialudvalget i foråret 2018 (bilag 4) samt giver et overblik over fordelingen af § 18-midler i 2019 (bilag 5). Sagen præsenterer fire forskellige uddelingsmodeller, hvoraf nogle kan kombineres, og andre udelukker hinanden. Socialudvalget kan på den baggrund drøfte den fremtidige procedure og kriterierne for uddelingen af § 18 midler for 2020 og frem.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter den fremtidige procedure for uddeling af midler til frivilligt socialt arbejde samt hvilke kriterier, der skal danne ramme for uddelingen af § 18-midlerne for 2020 og frem.  

Problemstilling

Socialudvalget bad d. 14. november 2018 Socialforvaltningen om en sag, hvor man kan drøfte Socialforvaltningens praksis for uddeling af midler til frivilligt socialt arbejde, de såkaldte § 18-midler. Det følger af servicelovens § 18, at kommunerne skal samarbejde med frivillige sociale foreninger og organisationer. Som en del af samarbejdet er kommunerne forpligtet til årligt at afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Som kompensation for støtten modtager kommunalbestyrelsen et tilskud fra staten via bloktilskuddet (jf. bilag 1). Socialforvaltningen anvender årligt ca. et årsværk til administration af tilskud efter servicelovens § 18. Årshjulet kan groft deles op i 3 perioder (a) forberedelse (b) uddeling og (c) udbetaling og aftaler. Årsværket er fordelt på flere medarbejdere og to forskellige centrale kontorer i Socialforvaltningen.

Udover § 18-puljen er der to andre puljer i Socialforvaltningen, fra hvilke der kan søges om økonomisk tilskud til gavn for socialt udsatte. Det er dels Transitprogrammet, der sikrer en indsats for særligt udsatte migranter –  primært marginaliserede arbejdsmigranter, og dels hjemløse migranter uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Midlerne til Transitprogrammet er midlertidige og uddelt af Borgerrepræsentationen for årene 2016, 2017, 2018 og 2019. Derudover findes der puljen for støtte til julearrangementer.

Udmøntningen af puljemidler giver regelmæssigt anledning til drøftelse af balancen mellem revisionsmæssige hensyn og hensynet til den administrative byrde forbundet med udmøntningen. Sidstnævnte dels i form af de krav, der stilles til de frivillige foreninger i forbindelse ansøgning og modtagelse af bevillinger samt afrapportering, og dels det administrative ressourceforbrug i forvaltningen. Der henvises til bilag 2 for en beskrivelse af de krav, forvaltningen i dag stiller i forbindelse med udmøntningen af § 18-midler. Generelt følger forvaltningens retningslinjer vejledningen til § 18, og der tilstræbes en balance mellem forvaltningens revisionsmæssige krav til foreningerne på den ene side, og et hensyn til de mindre foreninger om ikke at skabe en større byrde end nødvendigt for den frivillige sociale indsats på den anden side.

Løsning

De nuværende kriterier for uddelingen af § 18-midler blev besluttet på et udvalgsmøde den 23. maj 2018. Her blev det besluttet, at § 18-midlerne skal fordeles mellem mange foreninger frem for få, og at der vil blive givet relativt få afslag. Som noget nyt besluttede Socialudvalget, at det i tillæg til at uddele 3-årige bevillinger også skal være muligt at uddele 2-årige bevillinger, og at op til 25 % af midlerne til uddeling skal kunne afsættes til længerevarende bevillinger. Dette med det formål, at tiden brugt på administration for både foreninger og forvaltning reduceres. 

På Socialudvalgsmødet d. 14. november blev der udtrykt ønske om at lave endnu tydeligere kriterier for hvilke foreninger, der kan søge og modtage støtte via § 18-puljen.
Herunder præsenteres forskellige bud på kriterier, der er inspireret af de generelle anbefalinger fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde (bilag 3), de øvrige 6-byers forskellige måder at uddele midlerne på (bilag 1) og Københavns Kommunes Frivilligråds anbefalinger fra foråret 2018 (bilag 4). Nogle af kriterierne kan kombineres, mens andre udelukker hinanden.

Model 1: Fastholdelse af kriterier besluttet d. 23. maj 2018

Med de nuværende uddelingskriterier sigtes der mod en balance mellem at give støtte til både små, mellemstore og store projekter. Dette betyder, at frivillige foreninger med meget forskellige målgrupper kan søge og modtage midler i § 18-puljen, til gengæld får de fleste foreninger en lavere bevilling end ønsket. I § 18-uddelingen for 2019 søgte 273 foreninger midler for i alt 46,6 mio. kr., mens der var 12,6 mio. kr. til nyuddeling.

Model 2: Foreninger, der får driftsmidler og har egenkapital, bevilliges i mindre omfang § 18-midler

Foreninger, der får driftstilskud af Socialforvaltningen, eller som vurderes via egen formue, eller via fondsmidler selv at kunne finansiere deres frivillige sociale projekter, vil i mindre grad komme i betragtning til § 18-midler. Det vil betyde, at § 18-puljen i højere grad kommer de mindre foreninger til gode, som ikke modtager driftstilskud eller har midler til selv at finansiere deres projekter. Med denne model vil § 18-midlerne stadig fordeles mellem mange forskellige foreninger, men kriterierne for uddelingen vil blive skærpet. F.eks. kan det i endnu højere grad tydeliggøres, at målgruppen for puljen er socialt udsatte borgere og borgere med handicap, og det kan overvejes, om der skal indføres en maksgrænse for, hvor højt et beløb foreningerne kan ansøge om. Eksempelvis har man i Esbjerg Kommune implementeret et krav om, at der ikke gives støtte til foreninger, der har en ”større” formue. Her vurderes det i hvert enkelt tilfælde, hvad der beløbsmæssigt må anses som nødvendigt til almindelig drift.

Man skal ved denne tilgang være opmærksom på, at de større foreninger og organisationer ofte har mulighed for at levere gode og stabile tilbud for byens udsatte borgere, og at dette gode mistes. Et anden opmærksomhedspunkt ved denne model er, at den vil være forbundet med en større grad af administration og dokumentation for både foreninger og forvaltning ift. at vurdere, om en forening har formue i en grad, der gør, at de ikke kan modtage § 18-midler.

Model 3: Fordeling af midler efter temaer

Ved at prioritere hele eller dele af § 18-midlerne til et eller flere temaer kan midlerne uddeles mere strategisk. F.eks. kan puljemidlerne prioriteres til projekter, der understøtter et af Socialstrategiens temaer eller projekter, der  modvirker ensomhed og social isolation blandt udsatte grupper, eller som arbejder med peer-to-peer metoder. På den måde kan politisk udvalgte udfordringer og indsatsområder tydeligt tilgodeses. Eksempelvis uddeles der i Randers Kommune kun midler til de foreninger, hvis projekter understøtter målene i aftalerne for aftaleenhederne på socialområdet. I Center for Frivilligt Socialt Arbejdes anbefalinger til kommunerne om uddelingen af § 18-støtte foreslås det, at kommunen afholder dialogmøder med de frivillige foreninger, hvor det kan drøftes, hvordan foreningerne kan tænke deres arbejde og aktiviteter ind i forhold til et politisk prioriteret tema eller en målgruppe. I samme tråd anbefaler kommunens Frivilligråd, at § 18-bevillingerne er efterspørgselsdrevet, og altså tager udgangspunkt i en klar interessetilkendegivelse fra enten forvaltning eller institution i forhold til et samarbejdsprojekt. I tillæg hertil skal Socialforvaltningen processtøtte de frivillige projekter for at sikre et godt samarbejde mellem forvaltningens tilbud og de frivillige foreninger.

Model 4: Store længerevarende bevillinger

Der uddeles kun store bevillinger til få foreninger, hvis projekter hænger sammen med politiske visioner og forvaltningens opgaveløsning i hverdagen. Bevillingerne er længerevarende og der aflægges revisionspåtegnet regnskab. Med denne model kan udvalget f.eks. vælge at prioritere de foreninger, der gennem en årrække har leveret en central frivillig indsats af høj kvalitet. Foreningerne vil modtage en bevilling, der stemmer bedre overens med det ansøgte beløb og det budget, der ligger til grund for deres projekt. En konsekvens ved at uddele større bevillinger til færre projekter vil være flere afslag, til gengæld vil der kunne gives støtte til større og mere ambitiøse projekter.

Økonomi

Socialudvalget uddelte d. 14. november 2018 i ansøgningsrunden for 2019 16,9 millioner kr.:

• 3 millioner kr. til tidligere tildelte treårige bevillinger,

• 2,8 millioner kr. til nye to- og treårige bevillinger,

• 1,1 millioner kr. til medfinansiering af kommunens tre frivillighedscentre og

• 0,5 millioner kr. til administration.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialforvaltningen arbejder videre med området ud fra Socialudvalgets drøftelse af sagen. Underudvalget og Frivilligrådet inddrages i relevant omfang i den videre proces.

Nina Eg Hansen                                       

                                    / Eva Stokbro