B-sag. Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. fra 2022
Resumé
Med denne indstilling aflægger Socialforvaltningen fire anlægsregnskaber fra 2022 samt for et projekt, som blev færdigt i 2020. Alle forvaltninger skal udarbejde anlægsregnskaber for anlægsprojekter afsluttet i tidligere år. Socialforvaltningen har fire anlægsprojekter over 2 mio. kr., som blev færdige i 2022. Derudover aflægger Socialforvaltningen regnskab for et projekt, som blev færdiggjort i 2020, men som er et underprojekt til et projekt, som blev færdigt i 2022.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler:
- at vedlagte anlægsregnskaber, jf. bilag 1, godkendes.
Problemstilling
I henhold til Sundheds- og Indenrigsministeriets cirkulære om budget- og regnskabssystemet for kommuner er kommunerne forpligtet til at aflægge særskilt anlægsregnskab for alle anlægsprojekter med et budget over 2 mio. kr., mens regnskaber for projekter på under 2 mio. kr. aflægges i forbindelse med årsregnskabet.
Socialforvaltningen aflægger med denne indstilling anlægsregnskaber for fire anlægsprojekter over 2 mio. kr., som blev færdiggjort i 2022. Derudover aflægger Socialforvaltningen regnskab for projektet SOF 108 Opførelse af 22 skæve boliger, som er et underprojekt til SOF 147 Reetablering af 12 skæve boliger. Derfor aflægges de to projekters regnskaber sammen. Regnskabsaflæggelsen for SOF 108 skal ses som en forlængelse af den oprydningsopgave, som alle forvaltningerne gennemførte i 2021.
Med denne indstilling regnskabsforklarer Socialforvaltningen fem færdige projekter.
Løsning
Med Socialudvalgets godkendelse af anlægsregnskaberne afsluttes fem anlægsprojekter.
Økonomi
Indstillingen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Mer/mindreforbrugene er afregnet med kassen i forbindelse med aflæggelse af regnskab 2022.
Videre proces
Hvis indstillingen godkendes af Socialudvalget, skal den forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Mikkel Boje
/Anders Johannes Kristensen